t . O k tb rs
P O M T Ü U Ö N
Kvaliteis^Mærkei
Dette er FIRESTONE MÆRKET og be
tegner de Dæk og Slanger, der naar den
h ø j e S t a n d a r d , vi stræber efter at levere.
Den særlige Proces, der anvendes ved
Fremstilling af FIRESTONE GUMMI, gør,
at dette tilfredsstiller alle de Krav, en mo
derne Automobilist kan stille.
Paa Slanger er dette Mærke Garanti for
udsøgt Gummi og glimrende Forarbejd
ning.
Forlang baade Dæk og Slanger med
FIRESTONES Navn og Kvalitetsmærke.
SKANDINAVISK MOTOR CoA
SEM L E R & M A TTH IA S SEN
SM ITH & Co. A /S.
KØBENHAVN
ODENSE
Side, uden. at Koramuiaeax tog Notits
a£
dem.
Der tænkes her først og fremmest paa
Charles L Sahous smukke Plan, aom nu
uigennemførlig, men som den Gang
Den Mulighed, som nu er tilbage. Desværre
maa Palads Teatret, Østifternes Kredit
forening og Teknologisk Institut blive ved
at flyde som Øer i Havet, men
Gammel
Kongevej kan gennemføres lige
ind
til
Jernbanegade, dersom blot
MKnastena
paa
Akselborg nedrives.
uden store Bekostninger kunde være ble
vet Virkelighed. Den har i sig Mulig
heden for en virkelig klar Trafikordning
heit ind til Ra&dbuspladsen, mens vi nu
i Stedet har faaet Talentiøshedens As el
torv.
Hvad der nu vil ske med Arealet er
ganske aaborlbart. De Gader, som støder
til det, maa paa aaa klar en Maade som
muligt førea over det. Er det Hovedga
der, <il der opstaa et Fornetningskvarter
r—i det gælder naturligvis Vesterbrogade,
men ogsaa Gamle Kongevej, Faximagaga-
de og tildels Gyldenløvesgiade og maaske
Gaden over Søen, hvor Linje 8 skal køre.
Resten bliver almindelig Beboelse.
Om det Forretningakvarter, som Kom
munen drmømer om bliver der sikkert
ikke Tale — og de Priser, som Drømmen
har medført, faar Kommunen heller ikke
for Arealerne. Ser vi paa Kjøbenhavns
Forretninakvarter, saa viser det sig gan
ske klart, at det følger Hovedgaderne og
gaar ikke hundrede Meter væk fra dem.
Selv Parallel- og Tvægaderne til Strøget
indeholder i stor Udstrækning Beboelse.
Derfor bliver der ikke noget egentlig
monumentalt ved BanegaardsterræneteBe
byggelse. Man vil vol nok udlægge en min
dre Plads, hvis det falder naturligt, men
man maa ikke glemme, at det store, aab-
ne Rum, St. Jørgens Sø, ikke gør en stor
Plads paakrævet og naturlig. Terrænet
maa ikke opfattes som et selvstændigt
Hele — det er Raadhuspladsen, der er
Centret,^ og som ogsaa påvirke? dette
Kvarter.
Derfor bliver den arkitektoniske Kul-
« iaa tioa ikke iflie fflMt i Terrænet^ men,
H O V E D K O N TO R N Ø R R E G A D E 7. KØ BENHAVN
TELEFON 10706 — 12541 — 12543.
F l e s t Km p r . K r o n e .
Bolignøden.
w.
\
3
1 I den følgende Artikel paa
viser Arkitekt
Poul Henningsen,
at Bolignøden ikke er et akut
Onde,
og
at vi maa gribe til
ny
5'
Midler til
dens
Bekæmpelse,
For otte Aar siden fremkom den
første Hjælp til Byggeriet, og siden har
en Række mere og mere omfattende
Foranstaltninger søgt at afhjælpe Bo
lignøden. Loven, som holder Bygge
riet i Gang i Øjeblikket, udløber til
Nytaar, og da det hiiver det første so
cialdemokratiske Ministerium, som
skal forny den og forbedre den, saa
kan de ni Aar nok betegnes som et Af
snit for sig, og Tidspunktet maa være
kommet til at gøre op med Fortiden
og se, hvad Fremtiden kunde bringe.
*
Stat og Kommune er efter ¡disse
Aar ude med en Risiko i Byggeriet
paa mange Millioner Kroner, og ialt er
der, naar vi regner det sidste Aar
med bygget ca. tyve Tusind Lejlighe
der for to Hundrede Millioner Kro
ner.
Aarene betegner en uafbrudt Ræk
ke af stedse skuffede Forhaabuinger
om blot én Gang at komme paa Højde
med Situationen, saa at der var Lej
ligheder nok; men man er aldrig kom
met videre, end til at dække det aar-
lfgé Behov, bestemt af Byens Vækst.
Overskudet, som skulde afskaffe Bo
lignøden, har man ikke magtet. Det
har maaske ikke manglet paa Vilje
fra Stat og Kommunes Side, men Tem
poet har først og fremmest været be
stemt
af
Antallet
paa
Murersvende i
Kjøbenhavn, hvoraf endda over Halv
delen . beskæftiger sig normalt med
Byggeri og Reparationer, som ikke af
hjælper Bolignøden. Antallet paa Mu
rersvende synes »aa snedigt afpasset
efter det aarlige Behov af ny Lejlighe
der, at Svendene ikke
i
nævneværdig
Grad behøver at gaa ledige, mens paa
den anden Side Overskudet, som skulde
afhjælpe Bolignøden, mangler. Heller
ikke i Provinsen er Forholdene saale-
des, at Haandværkerne faar Lyst til at
tage fra Kone og Børn til Kjøbenhavn
for at arbejde — ildeset af de kjøben-
havnske Kamerater,
Hvis man har prøvet — som i 1919
— at lade som ingenting og forcere
Byggeriet frem, uden Hensyn til, om
der var Arbejdskraft nok, saa er man
nu blevet klog af Skade, og sætter ab
solut ikke mere Arbejde i Gang, end de
kjøbenhavnske Svende kan overkomme.
Man vil øjensynlig ikke mere ud
i
det
Murersvendenes Diktatur, som herske
de den Gang, som blot fordyrede pg
forsinkede Arbejdet,
Et helt andet Sjpørg&m&al or,
om
Bolignøden bør afskaffes. Det
kan tø*
de brutalt, men det nytter
ikke at fore*
gøgle sig noget i dette alvorlige
Sam-i
fundsspørgsmaal. Det
er
nemlig
Bolig-«
nøden, der holder Byggeriet i Gang«
og det
er Loven oan Statslaanet, der
netop er saadan affattet,
at Bolignøden
bliver saa star, som den
er, og hverken
større eller mindre.
Kjøb^phavn vok
ser saa stærkt, at vi maa
bygge
ca,
3000 Lejligheder om A&ret,
bare for ati
holde Trit med Udviklingen.
Bolignød
den betyder blot, at
vi
mangler
ca,
6000 Lejligheder én Gang for alle, at
vi er et Træk bag efter. Dette Træk gi*
ver Byggetravlheden, det er
paa
Grund!
af denne Restance og de
Spændinger*
den giver, at vi kan faa Folk til at
be*
tale Indskud
i
Boligforeningerne,
Det
er dog ret imponerende, at en
Arbejder
kan sætte et Tusind Kroner i en Ej-*
endom, blot for at faa en
To-Værelser*
Lejlighed med Kammer *-*• kan
det
kun, fordi han tvinges til det, fordi
der er Bolignød, men Loven er »aede«
des affattet, at Byggeriet
hviler
vemi
denne Ydelse fra den store
Befolkning,
I
samme Øjeblik, Boligforeningerne
ifc»
ke kan faa Folk til at
betale Indskud^
standser alt af sig selv.
Lykkes det os nu véd eh Kraft*
anstrengelse at bygge de resterend*
6000 Lejligheder, foruden de tre T**
sind, som vi skal have hvert Aajfc
j
vebop?
i deéa YUergraense, langt St, Jøx'-
gexut Sø. Med den Udvikling, moderne
Arkitektur har taget i Retning af det'ro
lige, harmoniske, kan ri vente oa Byens
smukkeste Beboelsesgiade lang« St. Jør
gens Sø — Kjøbenhavns Rue de Rivoli.
H ø j b r o e l l e r B r o i
N i v e a u ?
Et af de allerførste Spørgsmaal, som
staar paa Dagsordenen, er, om vi skal
have en Bro over Havnen fra Dybbølsgade
til Skydebanerne paa Amager. Man mener
— maaske lidt optimistisk — at denne Bro
vil afhjælpe Langebro og Knippelsbro, og
derfor udskrives i denne Tid en Konkur
rence om Broen. Konkurrencen overlader
det dog ikke til Forslagsstillerne selv at
bedømme, hvor vidt Broen skal være en
Højbro eller en Bro i Niveau, for det har
Borgerrepræsentationen taget Stilling til:
Det skal være en Højbro med 21 Meter fra
andfladen til Kørebanen.
Nu maa det vel nok være tilladt at
tvivle om, at Højbroen nogen Sinde bliver
Virkelighed. Kommunen tør kun planlæg
ge en Højbro, fordi den ikke véd, hvor
vidt vi bliver j ødt til at sprænge en Ren
de ud mod Syd i Kalvebod Strand, for af
s k i' Havnen Luft fra Syd ogsaa.
Kom
munen tør slet ikke tage Stilling til Spørge,
maalet, men det tør vi. Det er ganske)
udelukket at udføre Sydrenden og deri
gennem dele Havnen i to Dele. Knippels
bro og Langebro maa før eller senere gøres
til faste Broer, og man kan ikke henvise
et Skib, der skal fra den ene Del af
Havnen til den anden til at sejle rundt om
Amager: en Strækning som fra Kjøben-
havn til Helsingør. Hvad Pengene an-
gaar, er det lige saa dyrt at sprænge Syd
renden, som at bygge Østhavnen, der lig
ger rigtigt.
Ud fra disse Forudsætninger kan en
Højbro ikke tænkes. Den vil virke som en
komplet Meningsløshed inde i Bunden al
Havnen, hvor alle Muligheder for Udvik
ling af Skibstrafiken er udelukket. Den
vil komme til at staa
som
en vældig
Karikatur. Det gælder netop
om
ikke at
føre Gadetrafiken 21 Meter op i Luften
— derfor skal Frederiksberg Bakke have
Tunnel.
Broen ved Dybbølsgade maa blive en
Bro i 7 Meters Højde over Vandoverfladen,
saaledes at Togene paa Baneterrænet kan
gaa under og saaledes at den ikke behøver
at oplukkes for de fleste Skibe. Det bliver
en billig, fornuftig Bro og ikke et Fantasi
foster.
Sporvognen fylder unødigt i Gaderne.
Sporvognen er med sin ene
eller sine to Bivogne en hel Tog«
slæmme, som spærrer for, den tværgaaende Værdselt
Paa
dø
Steder, hvor mange Linjer har fælles Stoppested, dan
-
«es
hele Vognrække^ fordi Sporvognene ikke har Pprbikerseh*
evne.
En Bro ved Dybbølsgade i naturlig Højde«
1