![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0114.jpg)
G. A. PETERSENS DAGBØGER
111
i4de p. T ., hjemme Resten a f Dagen. - Mand. d. i5 de p. T . Tirsd.
d. i6de p. T.
Onsd. d. i7 de p. T . V i havde besluttet at gaae paa Casino iaften
og see det nye Stykke: »Meer end Perler og Guld« a f Andersen. Je g
bad mig derfor fri fra Trykkeriet K l. 5^. Moder, Vilhelm og Je g gik
da derind. Det er et meget morsomt Stykke, egentlig noget rigtigt
Sludder; men Udførelsen er brillant og fortræffelig. (Å lad os være
fri for Bedømmelser). Kort sagt, jeg morede mig fortræffeligt. Torsd.
d. i8de, Fred. d. 1 9de, Lørd. d. 20de p. T .
Sønd. d. 2 i de hjemme hele Dagen. Je g stod op K l. 9. T il K l. 12
var jeg nede i Gaarden for at hugge Brænde. Je g brak tillige Hyl
derne paa Plankeværket ned, og Stakittet om Haven, og huggede
det itu til Brændsel. Om Efterm. skulde der gaae Balloner op paa
Frederiksberg; Moder vilde gjerne ud at see det, men hun vilde
naturligviis ogsaa gjerne have mig og Vilhelm med. Je g havde in
gen Lyst til at gaae ud, (som jeg aldrig har) da jeg gjerne vilde
skrive i min Dagbog. V i besluttede da, at Moder og Vilhelm skulde
gaae ud, og jeg blive hjemme og koge Thee til dem, naar de kom
hjem. Vilhelm vilde have at Moder skulde tage sin Kåbe på, da
han vilde tage sin Kappe paa, men det vilde Moder ikke, og V il
helm vilde ikke gaae med hende, naar hun ikke tog Kaaben paa,
saa vilde han da tage Frakke paa, for at de skulde ligne hinanden,
men det vilde Moder ikke have, og Vilhelm vilde ikke tage Kappen
paa, saa blev Moder malisiøsk og gik sin Vei til det sædvanlige
Søndagssted, hun kom igjen K l. 7. (Naragtige Mennesker).
Mand. d. 22de p. T . og saa fremdeles hele Ugen.
Søndagen d. 28de p. T . idag gik det ganske godt paa Trykkeriet,
jeg var nemlig i et godt og muntert Lune (det gik saa an). Je g troer
at der er foregaaet en Forandring med mig, siden Frederik er kom
men i Trykkeriet, jeg har mere Lyst til Arbeidet, er muntrere, og
ikke slet saa flau og halvtosset som før, det sidste kan jeg rigtignok
ikke dømme saa bestemt om, men vist er det, at det ogsaa har bi
draget meget til min Forbedring, at jeg staaer hos en ordentlig
Svend, ialfald hvad Lysten til Arbeidet angaar; jeg har i denne
Uge hjulpen Lauritzen med at forandre Tabeller, og det holder jeg
meget a f at gjøre. Men nu til Sagen! Det var om Frederik vi talte,
ja det er vist at han har indvirket betydeligt paa mit Sind; jeg har