Previous Page  114 / 212 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 114 / 212 Next Page
Page Background

G. A. PETERSENS DAGBØGER

111

i4de p. T ., hjemme Resten a f Dagen. - Mand. d. i5 de p. T . Tirsd.

d. i6de p. T.

Onsd. d. i7 de p. T . V i havde besluttet at gaae paa Casino iaften

og see det nye Stykke: »Meer end Perler og Guld« a f Andersen. Je g

bad mig derfor fri fra Trykkeriet K l. 5^. Moder, Vilhelm og Je g gik

da derind. Det er et meget morsomt Stykke, egentlig noget rigtigt

Sludder; men Udførelsen er brillant og fortræffelig. (Å lad os være

fri for Bedømmelser). Kort sagt, jeg morede mig fortræffeligt. Torsd.

d. i8de, Fred. d. 1 9de, Lørd. d. 20de p. T .

Sønd. d. 2 i de hjemme hele Dagen. Je g stod op K l. 9. T il K l. 12

var jeg nede i Gaarden for at hugge Brænde. Je g brak tillige Hyl­

derne paa Plankeværket ned, og Stakittet om Haven, og huggede

det itu til Brændsel. Om Efterm. skulde der gaae Balloner op paa

Frederiksberg; Moder vilde gjerne ud at see det, men hun vilde

naturligviis ogsaa gjerne have mig og Vilhelm med. Je g havde in­

gen Lyst til at gaae ud, (som jeg aldrig har) da jeg gjerne vilde

skrive i min Dagbog. V i besluttede da, at Moder og Vilhelm skulde

gaae ud, og jeg blive hjemme og koge Thee til dem, naar de kom

hjem. Vilhelm vilde have at Moder skulde tage sin Kåbe på, da

han vilde tage sin Kappe paa, men det vilde Moder ikke, og V il­

helm vilde ikke gaae med hende, naar hun ikke tog Kaaben paa,

saa vilde han da tage Frakke paa, for at de skulde ligne hinanden,

men det vilde Moder ikke have, og Vilhelm vilde ikke tage Kappen

paa, saa blev Moder malisiøsk og gik sin Vei til det sædvanlige

Søndagssted, hun kom igjen K l. 7. (Naragtige Mennesker).

Mand. d. 22de p. T . og saa fremdeles hele Ugen.

Søndagen d. 28de p. T . idag gik det ganske godt paa Trykkeriet,

jeg var nemlig i et godt og muntert Lune (det gik saa an). Je g troer

at der er foregaaet en Forandring med mig, siden Frederik er kom­

men i Trykkeriet, jeg har mere Lyst til Arbeidet, er muntrere, og

ikke slet saa flau og halvtosset som før, det sidste kan jeg rigtignok

ikke dømme saa bestemt om, men vist er det, at det ogsaa har bi­

draget meget til min Forbedring, at jeg staaer hos en ordentlig

Svend, ialfald hvad Lysten til Arbeidet angaar; jeg har i denne

Uge hjulpen Lauritzen med at forandre Tabeller, og det holder jeg

meget a f at gjøre. Men nu til Sagen! Det var om Frederik vi talte,

ja det er vist at han har indvirket betydeligt paa mit Sind; jeg har