115 / 212
112
EG IL SKALL
nu faaet Interesse for ham igjen. laftes spurgte nogle Svende p. T.
(Kalleby og Levin) og Schou ham om han kunde læse nogle engel
ske Ord, som stod i deres Manuscript. Han læste det og oversatte
det tillige, det var nu ikke saa underligt, for det kunde jeg vel ogsaa
have gjort, men de (Svendene) have dog faaet Respect for ham, og
det glæder mig, at min Ven er en smule dannet, hans Barnagtighed
lægger sig nok med Tiden, men han er en Smule hvad man kalder
næsviis, han kjender ikke til Beskedenhed og det er det aller værste
a f det altsammen. Han gik hjem med mig idag, for at faae en Bog
at laane, som han ønskede; han piinte og plagede mig idag om at
give ham de bedste a f mine Bøger, som jeg endnu har tilbage, og det
gjorde mig ondt, at see ham stødt over at jeg negtede ham det, men
jeg vil gjerne beholde de Bøger som jeg har. Nu for Øieblikket læser
jeg rigtignok ikke i dem, men naar vi skal flytte herfra, saa er det
forbi med at leie Bøger i Søetatens Bibliothek paa Christians R eg
ning, og saa har jeg ikke andet end mine egne Bøger at more mig
med i min korte Fritid, og desuden vil jeg ogsaa som Videnskabs
elsker have et lille Bibliothek. Det er netop denne Bevæggrund, der
driver F. til at tigge Bøger a f mig. Hans Fader har nemlig foræret
ham en stor Bogreol, den ene Halvdeel a f denne har han fyldt med
sine egne Bøger, men den anden Halvdeel staaer tom, og den vilde
han ogsaa gjerne fylde, men hvorledes? de have ikke R aad til at
kjøbe saamange Bøger, og jeg har hverken Lyst eller Tilladelse til
at give ham flere. De daarlige bryder han sig ikke om, og dem har
jeg tilbudt ham; »de ere ikke smukt indbundne« siger han, og det
er et tydeligt Beviis for, at han kun vil have Bøgerne for at prale af,
og det tilstod han ogsaa idag. Imidlertid laante han Løhrs Eventyr
og det er en Bog som jeg ikke vil skille mig ved, for de gode Kobbe
res Skyld, om han vil give mig dem igjen, det er et Spørgsmaal,
men jeg vil ha’ den. Han gik lidt slukøret herfra, men det faaer ikke
at sige noget, jeg giver ham ikke min bedste Morskab.
Mand. d. 29de p. T . Idag forefaldt der et Selvmord paa Trykke
riet; Papirkarlen Møller har hængt sig. Da jeg kom fra Middag,
fortalte man mig, at Møller havde hængt sig. Je g vilde ikke troe det
strax, thi hvem skulde troe det om denne Mand, der altid var i
muntert Lune, at han skulde gaae hen og tage Livet a f sig paa en
saadan Maade. Han hængte sig nede i sit Værelse ved Maskinkjel-