116 / 212
G. A. PETERSENS DAGBØGER
113
deren. Aarsagen hvorfor han hængte sig, skal nok være den, at han
er bleven udskjældt a f nogle a f Jernstøber Eikopfs Folk for Slave
karl og Rasphuscandidat; han har engang i sine yngre Aar været i
Børnehuset............
i84g. November
Løverd. d. 3dle p. T ., iaften indtraf en som det syntes uheldig T il
skikkelse. Da jeg fulgtes hjem med min Ven Frederik iaften nødte
jeg ham til at følge med mig hjem til min Gadedør. Da vi vare kom
ne hertil, begyndte vi at fjase og gjøre Narrestreger, og han slog
Kaskjetten a f mig, jeg løb nu efter ham, og vilde gjøre ligesaadan
med hans. Da vi kom ned til Nr. 18 omtrent, faldt han ligesaa lang
han var, jeg blev naturligviis angst, da jeg saae han ikke kunde reise
sig, jeg løb hen til ham og fik ham reist op, han stønnede og gav sig
meget, saae jeg var bange for at han havde brukken Arme eller
Been, men han sagde han havde kun slaaet Knæskallen lidt; han
tog mig derpaa i Haanden, sagde Godnat og gik. O ! jeg ulykkelige
Menneske! hvad skal gjøre? Hvorfor fulgte jeg ham ikke hjem, da
han knapt kunde gaae? Hvorfor bad jeg ham ikke om Forladelse.
O ! alle disse Rædsler kommer nu over mig; men for sildig. Je g bad
ham om at see ud til mig imorgen, og han sagde han skulde see ad;
men kommer han nu ikke, hvad skal jeg saa gribe til, jeg Ulykke
lige, kommer han ikke, saa veed jeg ikke hvorledes han har det, om
det har nogen Skade i Fremtiden. Hvor let kan han ikke blive en
Krøbling, jeg har rigtignok Aarsag til at vredes paa mit kolde og
ubetænksomme Sind, at jeg kan gjøre det imod den gode og venlige
Frederik! Gud give, at han vil komme ud til mig imorgen, thi
ellers har jeg ingen Ro. -
Sønd. d. 4de, gik jeg paa Moders Opfordring i Holmens Kirke og
hørte min gamle Præst Munter. Her mødte jeg en a f mine Skole
kammerater - nemlig Hansen. (Han er i Urtekræmmerlære i Ny
børs) V i kom blandt Andet til at snakke om vor gamle Skolelærer
Thorup, og han ikke ligesaalidt som jeg besøgt ham siden vi bleve
confirmerede, vi besluttede da at see op til ham. Han boer i samme
Sted i Aabenraa, da vi gik opad Trappen forname vi den velkjendte
Garvelugt. V i gik ind ad den samme Kjere Dør, han stod i Skole-