2 0 3
A N M E L D E L S E R
Historiske huse i det gamle København. Fortegnelse over bevaringsværdige ældre
bygninger i
»
Bispestaden
«
og
»
Ny-København
«.
26 1 sider
+ 5
tavler og 24 kort.
III. Nationalmuseet 1972.
Da Nationalmuseets 2. afdeling udsendte denne bog, fik man bekræftet, at der
er en stor og heldigvis stigende interesse for Københavns gamle bygninger. Bogen
måtte udsendes i nyt oplag i løbet af kort tid. Den store efterspørgsel er et
glædeligt tegn, og de mange interesserede vil forhåbentlig vide at øve indflydelse,
så vi kan få en mere velovervejet sanerings- og bevaringspolitik.
Bogen er en opslagsbog, men dens A4-format og tykkelse indbyder ikke til
at tage den med sig under en rundgang i byen. På den anden side kan man jo
så glæde sig over, at de bevaringsværdige bygninger i Københavns indre by er
så talrige, at beskrivelsen af dem fylder så meget. Skriften er 8 punkt Baskerville,
som er lige lovligt lille, men den er rimeligvis valgt for at undgå, at bogen blev
endnu tykkere. I teksten er indsat op mod 100 ældre og nyere fotos, så man kan
få en forestilling om bygningernes udseende, hvad en nok så god beskrivelse ikke
altid kan give. Billedkvaliteten er svingende, men stort set så god, som man kan
forvente af offsettryk.
Efter et forord, som opridser fremgangsmåden ved indsamlingen af materialet
og redegør for kriterierne for udvælgelsen af bygningerne, følger registranten, der
indeholder beskrivelser af de 1222 huse opstillet alfabetisk efter gadenavne. Slots
holmen, hvis bygninger alle må betragtes som særtilfælde, er holdt for sig selv til
sidst. Herefter følger et navneregister og bagest i bogen er indsat 24 kort over
byens gamle kvarterer, to for hvert kvarter, med angivelse af gade- og matrikel
numre på det ene kort og den bevaringsværdige bebyggelse på det andet. Inde
i bogen er anbragt fem tavler, som viser rekonstruktionstegninger og forslag til
facadesaneringer.
Registranten indeholder for hvert hus oplysninger om gade, gadenummer,
matrikelnummer, kvarter, en beskrivelse af husets nuværende udseende og en kort
bygningshistorik samt angivelse af om huset er fredet. Oplysningerne bygger på
de arkivudskrifter og andet materiale, som man siden 1940 har indsamlet på
Nationalmuseets 2. afdeling. Beskrivelserne af bygningernes nuværende udseende
er så vidt muligt ført å jour, men i et så stort materiale kan det ikke undgås,
at en del oplysninger er af ældre dato.
Kun de bygninger, der anses for bevaringsværdige, er med i bogen, og kriteriet
for bevaringsværdighed er om bygningen er mere end 100 år gammel, og om den
anses for historisk eller kunstnerisk værdifuld. Ved udvælgelsen er der ikke kun
taget hensyn til højeste karat af kunstnerisk værdi. Også anonyme huse af ringere
arkitektonisk værdi er taget med, når de indgår i en sammenhæng, hvori de ikke
ville kunne undværes. Dette hænger sammen med, at man i stigende grad lægger
vægt på bevaring af helheder og hele husrækker. For at gøre udgiverarbejdet