211 / 212
208
ANMELDELSER
ikke, fordi ca. 70 % eller 9 ud af ialt 13 håndværkere og handlende fik bygget
deres huse, mens dette kun gælder for ca. 50 % eller 6 ud af ialt 13 af storkøb
mændene og tømmerhandlerne, udlede noget entydigt om større eller mindre
soliditet i den ene eller den anden gruppe, rent bortset fra vanskelighederne ved
at placere den enkelte person i statusgrupperne. Bibliografien virker noget over
dimensioneret, og sproget skæmmes flere steder af vildskud, men de her anførte
anker skal ikke tilsløre, at bogen iøvrigt er vel gennemarbejdet, og at den må
anses for absolut nødvendig for den, der vil arbejde med Frederiksstadens historie,
og at den samtidig er et godt hjælpemiddel for den3 der ønsker hurtigt at få
oplysninger om denne bydels første historie.
Poul Strømstad.
P.
Thomassen: Kystbanen
i8gy-igy2
(Historisk-topografisk Selskab for Søllerød
Kommune)
1972. 3 12 s., ill. K r. 59.50.
Den 1. august 1897 indviedes Kystbanen. Vort søsterselskab for Søllerød
kommune har fejret banens 75-års jubilæum med udsendelsen af en stor og smuk
bog, som der er grund til at være taknemlig for.
Forfatteren, P. Thomassen, er en virkelig jernbanefan, der sammen med Birger
Wilcke har specialiseret sig i at skrive jernbanemonografier, ikke mindst over
nedlagte strækninger, i alt ikke mindre end 33.
Banen er anlagt i henhold til lov af 8. maj 1894, der dog kun omfatter stræk
ningen fra Klampenborg nordpå, idet Klampenborgbanen åbnedes allerede 1863.
Strækningen fra Østerport til Hellerup hører hjemme i et andet lovkompleks, der
udbyggede Københavns indre jernbanelinier, men forfatteren har heldigvis også
behandlet denne strækning, der tilligemed Boulevardbanen må anses som inte
grerende dele af Kystbanen.
Allerede i 1878 var Københavns anden hovedbanegård fra 1864 udbygget og
for lille. Man begyndte derfor at se sig om efter et sted, hvor man kunne anlægge
en supplerende banegård, der kunne dække de østlige dele af byen. Men selv
følgelig burde det være målet, at den nye banegård på en eller anden måde kunne
sættes i forbindelse med den allerede eksisterende banegård. Allerede i 1885 forelå
Hammerichs projekt til en boulevardbane, og det er med tanken om denne plans
realisation, at »Østbanegården«, som den hed indtil 1934, blev bygget som et
interimistisk bygværk, og som sådant må stationen siges at have fået et langt liv
beskåret. I 20 år - indtil Boulevardbanens åbning - fungerede den som ende
station for Kystbanen.
Men en Københavnshistorikers interesse for Kystbanen hører ikke op på det
sted, hvor banen forlader stadens grund. Dens betydning for forbindelserne til
Norge og Sverige kan vi overlade til den egentlige jernbanehistorie, men dens
betydning for bebyggelsen nordpå og som udflugtsbane rummer væsentlige træk
af Københavns nyere historie.
Det var i hine fjerne dage meget fine folk, der residerede i deres landsteder
nord for Klampenborg. De havde hidtil måttet klare sig med dampskibet, når det