HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

SIGURD JENSEN

kajer blev jo nemlig ikke bare brugt til at passe herskabets garderobe.

Man må regne med, at de i mange tilfælde hjalp herren med regn

skaber, korrespondance o.lign. Kendskab til bog og pen var gennem

gående ikke adelens force; det blev endda betragtet som noget mindre-

værdigt for en fornem herre at befatte sig med sligt. Det gav den

dygtige lakaj en chance. Han kunne f.eks. begynde i det små som

birkeskriver og så avancere til det mere ansvarsfulde hverv som birke

dommer, når han havde skrevet i retten i nogle år.

Selv om alt tyder på, at udviklingen stille og roligt tenderede mod

en lagdeling indenfor embedsstanden med juristerne i topstillingerne

og de ikke-juridisk uddannede i beskednere placering, var der natur

ligvis en vis konkurrence - eller man bør måske endda bruge en

stærkere betegnelse - mellem de to typer embedsmænd. Et udslag

heraf var pjecen »Lovtale over Sko-Børsten«, der som nævnt ver

serede i håndskreven form i i76o’erne, men som efter indførelsen af

trykkefriheden blev trykt. Den fremkom anonymt. Men det vides og

var vel allerede kendt dengang, at forfatteren var en jurist. Den på

gældende kunne ingenlunde klage over, at han selv var blevet for

fordelt med hensyn til embeder. 1758 var han, 34 år gammel blevet

byfoged i Skive og herredsfoged i Salling, og i 1761 blev han tillige

landsdommer i Viborg. Alligevel var han en bitter og skuffet mand,

for han ville hellere have været noget helt andet. Han ville være hi

storiker, men fik kun ringe anerkendelse for sine historiske arbejder;

han ville være dr. jur. og juridisk professor, men hans juridiske vær

ker fik lige så kølig en modtagelse som de historiske, og da han for

søgte sig med en munter satire over samtidens snobberi for det fran

ske, faldt den til en vis grad til jorden. Tiden var ikke rigtig moden

til at forstå ironi. Denne mand hed Caspar Peter Rothe.4

I en fortale til »Lovtale over Sko-Børsen« foregives, at det drejer

sig om udgivelse af en beretning, der var fundet blandt efterladen

skaberne efter en grønlandsmissionær, som samlede på materiale om

Grønlands historie. Den handler om en ekspedition til Hudson Bay,

hvis skib strander i »Gammel-Grønland«. Kun to af ekspeditions

deltagerne overlever strabadserne, nemlig mester Erik, en ældre, lærd

mand, der især var kyndig i matematik, samt den unge Lars Knub,

der tjener hos borgmesteren i Randers. Lars havde et par år gået i

byens offentlige skole, »men som han selv merkede, at hans Hoved