![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0039.jpg)
36
SIGURD JENSEN
Vi følger så denne skabnings bedrifter, og når denne nisse omtales
I bestemt form (og i datiden blev jo alle substantiver skrevet med
stort begyndelsesbogstav) ja, så kunne selv den mest tungnemme
læser ikke undgå at forstå, at det var en hr. Nissen, det drejede sig om.
Det hele var - ifølge skriftet - begyndt i Antwerpen i 1582, og i
sine første år drev vor nisse sit kogleri uden for denne by. Først var
lian på en keglebane. »Ja der lever endnu udi vore Tider gamle
Mænd som hafve spillet Kegler paa den Bane hvor Nissen var«, og
den lille nisse huggede småskillinger fra dem. Keglebanen blev imid
lertid nedlagt, og nissen slog sig ned hos bommanden, også kaldet
»skillingsmanden«, og en del af de penge, der betaltes til ham, kom
i nissens lommer.
Derefter begav det forheksede barn sig fra sit fødested »og ind udi
det Land Holstein«. Her kom han ind i en stor herres hus, og da
han nu var blevet forvandlet til en skobørste, skjulte han sig blandt en
hoben andre store og små skobørster på en hylde i et køkken. Herfra
drev han om natten sit spil, der dog kun gik ud på det uskyldige at
pudse husets sko ekstra fint. Samtidig fik han imidlertid lejlighed til
at udspionere husets forhold.
Endelig var hans tid som nisse og skobørste forbi, og han blev til et
menneske, »endskiønt hand altid beholdte det onde Hierte og Sind
som ham af hans Formynder og Pleye-Fader, den lede Diæfvel og
Satanas, i Moders Liv var tiltænkt«. Han tog tjeneste i det hus, hvis
forhold han som skobørste havde udspioneret, og da han kendte for
holdene så godt og var dygtig til at smigre, kom han snart i stor
yndest hos sin »fromme« herre. »Nu hendte det sig at hans Herre var
Eyere af adskillige gamle og brystfældige Huuse, som han ey uden
Skade kunde sælge. Denne sin Brøst og Mangel klagede hand for sin
fortroelige Tiener som loed sig kalde Hans«. Den tro Hans hjalp
derefter sin fromme herre med at komme af med de dårlige ejen
domme på gunstige vilkår. »Hans Herre som herudofver blev saare
fornøiet, lovede sin onde Tienere, og holdt rundelig sit giorde Løfte,
thi strax derefter hialp hand ham til en offentlig Betiening, hvorudi
han saa vel vidste at skikke sig at han immer mere og mere steeg op
til uforskyldt Ære og Værdighed«. Hans blev snart ved sin herres
rekommandationer rådsherre i den stad Haag samt opnåede stor
rigdom og blev snart både frygtet og »afgudisk tilbedt« af menig