44 / 212
LAKA JISM EN OG KØBENHAVNS MAG ISTRAT OMKRING 1770
41
mindst hans holdning i bondesagen, hvad der prægede hans delta
gelse i bestyrelsen af byens gods Bistrup.27 Men også undervisnings
problemet beskæftigede ham. Han ledede opførelsen af Blegdams
skolen og var dens - omhyggelige - administrator til sin død.28 Han
interesserede sig for enkeforsørgelse og blev direktør i Københavns
civile og borgerlige Stænders Enkekasse 1748. Det blev aldrig nogen
stor institution. Kredsen, der benyttede den, er i vid udstrækning fa
milier med tilknytning til magistraten.29 Denne enkekasse blev i den
grad knyttet til Nissen, at den omtales som »Nissens Enkekasse«.30
Alt hvad der foreligger peger mod, at Nissens succes først og frem
mest skyldes flid og omhu med de sager, han beskæftigede sig med.
Dertil appetit på at være med overalt, sans for tidens strømninger,
veludviklet sparsommelighed med andres og egne midler samt evne
til at skabe og fastholde gode forbindelser. Men skandskriftet viser os,
at han tillige havde evne til at skabe sig bitre fjender. Ad anden vej
får vi et indtryk af, at han nok ikke altid optrådte så korrekt som
ønskeligt. I 1763 blev det i al fald nævnt i de 32 mænds forsamling,
at denne forsamlings medlemmer ikke blev »begegnet« så høfligt af
Nissen som af hans forgænger.31 De 32 mænd var jo jævne borgere
uden stor indflydelse. Følte den forhenværende lakaj trang til at sætte
sig på den høje hest overfor dem?
Nissen havde i al fald en tilbøjelighed, som vel var gængs i sam
tiden, men som alligevel var velegnet til at sætte ondt blod. Han ud
øvede nepotisme. Nu var han jo velsignet med hele to sæt familier,
Nissen og Haaber. Af Nissen-familien var det især Christian Ditlev,
der stod Hans Nicolai nær, og deres samarbejde var efter alt at dømme
til begges fordel. Christian Ditlev arvede som nævnt Hans Nicolais
stilling som kommunitetsøkonom. Han og hans familie fik gode kår,
og det gik hans efterkommere godt. En søn, der forøvrigt var døbt
Hans Nicolai, blev således professor i jura ved Sorø Akademi og vice-
landsdommer.32
Anderledes med familien Haaber. H. N. Nissen støttede dem i vid
udstrækning, men der kom megen sorg og elendighed ud af det.
Nissens halvbroder Johan Joseph Haaber (1713-86) var gennem
mange år degn i Møgeltønder, men da halvbroderen var blevet en
stor mand i København, fik Johan Joseph en stilling som klokker ved
Nicolai kirke. Han havde en masse børn, og af dem var især sønnen