48 / 212
LAKA JISM EN OG KØBENHAVNS MAG ISTRAT OMKRING 1770
45
De kvikke penne var blevet dødsensfarlige våben. Det var der nok
en og anden, der tænkte på hin fastelavnssøndag, da nyheden om
Nissens død spredtes i København.
g. Lakajer, akademikere og købmænd.
Når de selvbestaltede samfundsrevsere følte sig så stærkt inspireret til
at tage fat på lakajismen, og når stadens forlæggere og bogtrykkere
så deres fordel i at befordre disse litterære produkter i trykken, var
det naturligvis, fordi der var et marked for dem, og det var der, fordi
fænomenet sås i fuld blomstring i toppen af Københavns styre.
Hans Nicolai Nissen var kun en blandt flere forhenværende lakajer
i magistraten, men hans indflydelse var særlig stor, eftersom han
kombinerede posten som viceborgmester med stillingen som byens
øverste kommunale embedsmand. Han var med i det hele. Vi møder
atter og atter vendingen »samt etatsråd Nissen« i omtale af, hvem der
sad i kommissioner etc. At han nævnes sidst, betyder ikke, at han
havde mindst indflydelse, kun at han i reglen var den mindst fornem
me af flokken. Han var den evige sekretær, manden der var inde i sa
gen, den uundværlige. I komplicerede og kritiske situationer var han
med i inderkredsen, således i den alvorlige situation i 1762, da kongen
blev nødt til at optage et kæmpelån hos Københavns borgere. Nissen
var med i det tremandsudvalg, der førte forhandlingerne med kronens
repræsentant (sammensætningen af udvalget var for resten to for
henværende lakajer Schrødersee og Nissen samt juristen Fr. Horn),41
og da magistraten og de 32 mænd ved nytårstid 1765 nedsatte et fæl
lesudvalg til at finde en løsning på de stridsspørgsmål, som gennem no
gen tid havde skilt de to parter, var Nissen med (sammen med de to
andre forhenværende lakajer Schrødersee og Fædder).42
Den fornemste af Københavns borgmestre i 1771 var Johan
Christian von Schrødersee. Han var født ca. 1706 i Ærøskøbing og hed
oprindelig Schrøder. 1731-35 var han postskriver i København, men
så ringede klokkerne for ham. Han blev kammertjener hos kong
Christian 6. og forblev i denne stilling til kongens død i 1746. Der
efter blev han kabinetssekretær og kasserer hos Frederik 5.s dronning