49 / 212
46
SIGURD JENSEN
Louise, og så begyndte det at gå stærkt.
1747
blev han justitsråd,
samme år blev han postdirektør og i
1749
borgmester i København.
Hofstillingerne beholdt han samtidig, og da dronning Louise døde i
1
7 5
1, og Juliane Marie blev landets nye dronning, overgik Schrøder
til hende og fik forbedret titlen til en etatsrådtitel.
1759
blev han adlet
under navnet Schrødersee. Året efter blev han virkelig etatsråd og
i
1767
konferensråd. Som medlem af kredsen omkring enkedronning
Juliane Marie mærkede han naturligvis de kolde vinde, da Struensee-
regimet kom til. Ved nytårstid
17 71
var han blevet afskediget som
postdirektør, og han har utvivlsomt været klar over, at han også sad
løst i borgmesterstolen. Schrødersee oplevede at blive borgmester på
ny efter omvæltningen i
1772,
men kun i et par måneder, idet han
døde
28.
november
1 772
.43
Hans økonomiske forhold kendes ikke.
Lakaj-elementet i magistratens top var i
1 771
netop blevet styrket
ved, at viceborgmester Christian Fædder
(1 71 2-93)
var blevet virkelig
borgmester. Han stammede fra Horsens, var i sin ungdom kommet til
København som tjener og havde ligesom Schrødersee gjort sin lykke,
da han kom i hoffets tjeneste, først som lakaj, senere (1745) som
hoffourer og endelig som hofskriver
(1746).
I
1749
var han blevet
viceborgmester i København. A. G. Moltke stod bag udnævnelsen.
Selv om Fædder nærmede sig de
60,
da hans borgmesterskab blev
offer for Struensees reformer, kom han med stor styrke tilbage efter
restaurationen i
1772,
og en meget væsentlig del af hans kommunale
indsats ligger efter den tid. I 1771 stod han med en noget plettet for
tid; efter
1772
opnåede han at blive direkte forhadt, først og frem
mest ved sin indsats som politimester og forfølger af forfattere og bog
trykkere. Han synes i enhver henseende at have haft en lidet hel
dig hånd. I hans biografi i Dansk biografisk Leksikon44 citeres en
udtalelse om hans »fuldstændige uduelighed« og en anden om, at det
at lade Fædder have afgørende myndighed var »som at give et fireårs
barn en kniv i hånden«. Som et forsonende træk anføres dog, at han
efterlod sin formue til Nicolai fattigskole. Hans plettede rygte stam
mede i ikke ringe grad fra den tidligere nævnte affære fra hans direk
tørtid ved den kongelige skueplads, en affære som havde kostet ham
denne direktørstilling.
De forhenværende lakajer, som mere eller mindre var puttet ind
i magistraten af hofkredse, må selvsagt have betragtet sig som repræ