Previous Page  54 / 212 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 212 Next Page
Page Background

LAKA JISM EN OG KØBENHAVNS MAG ISTRAT OMKRING 1770

5 1

overfor magistraten, og at de havde fået en vis revisionsbeføjelse over­

for dens økonomiske dispositioner, var dog egentlig ikke noget direkte

svaghedstegn, sålænge striden holdtes inden for passende rammer,

og Linvald har netop forud for disse betragtninger citeret den afske­

digede overpræsident v.d. Llihes farvel til bystyret, hvori denne siger,

at han med stille glæde har bemærket, at der »i de sidste Aar« har

været en bedre harmoni og fortrolighed mellem de 32 mænd og magi­

straten end forhen. Når Struensee var ængstelig for, at magistraten

havde uorden i sine pengesager, kan det da kun have været en fordel,

udfra hans eget synspunkt, at et udvalg, udpeget af de 32 mænd,

optrådte som revisorer.

Linvald følte utvivlsomt selv, at hans resultater kun var foreløbige,

og han gør samvittighedsfuldt opmærksom på sine betragtningers

skitsemæssige karakter.

Flemming Dahl

er mindre forsigtig og taler i

1943 om »langvarige og beskæmmende« kommunalpolitiske kampe,

og han mener, at konflikten var endt i en hårdknude, som Struensee

ikke formåede at udrede, men søgte at overhugge.58 Efterhånden har

da den opfattelse udkrystalliseret sig, at Struensee greb ind overfor et

bystyre, som var ineffektivt og i splid med sig selv.59

Her skal ikke forsøges foretaget nogen endelig analyse af årsagerne

til Struensees radikale løsning af Københavns kommunalpolitiske

problemer. Det er velkendt, at Struensee var optaget af hvad vi i dag

ville kalde milieu-problemer, og det er troligt, at en af hovedgrundene

til, at han indsatte et nyt bystyre var et ønske om at løse dem, men

det kan heller ikke bortforklares, at han ikke kunne lide de folk, der

stod i spidsen for den gamle magistrat, medens han havde en hånd­

gangen mand, U. A. Holstein, som skulle placeres på en nøglepost.

At så ommøbleringen af bystyret foregik på den radikale, arrogante

og jaskede måde, hvorpå det skete - ja, det var simpelthen Struensee.

Struensees magistrat kom og gik, og i 1772 vendte størsteparten af

den afsatte magistrat tilbage. Lakajismen var ikke mere udryddet

end at Fædder vendte tilbage, først som politimester, senere som

borgmester. Skrivende og publicerende folk fik kærligheden at føle.

Politimesteren kunne arbitrært idømme bøder op til 200 rdr. for ulov­

lige ytringer på tryk, så nu blev der sagt tak for sidst for skobørste­

litteraturen. I en årrække måtte dansk åndsliv betale for de ruder,

trykkefrihedsperiodens skribenter havde slået ud.