58 / 212
55
K Ø B E N H A V N I E N E V Æ L D E N S
S I D S T E Å R H U N D R E D E
S E T A F P O L S K E R E J S E N D E
A F K A Z I M I E R Z S L A S K I
(Oversat af
Jørgen SteenJensen)
Blandt de mange beskrivelser af København og omegn fra 1700-tallet
og første halvdel af 1800-tallet er der også nogle af polske rejsende.
De er kun lidet kendt af danske læsere og fortjener derfor at blive
omtalt.
Den tidligste af disse rejsebeskrivelser stammer fra den lærde kannik
Jan Baptysta Albertrandy.1 Han blev 1789 udsendt af kong Stani-
slaw August til Sverige for at genfinde og eventuelt generhverve de
håndskrifter, der var bortført som krigsbytte af svenskerne fra Polen.
Både hen- og tilbagerejsen gik gennem Danmark.
Albertrandy, der rejste fra Hamborg gennem Flensborg, Nyborg
og Korsør, aflagde et hastigt besøg i Roskilde. Kun i København
gjorde han et lidt længere ophold, nemlig 6 .-11. september 1789 og
på tilbagerejsen 16.-31. juli 1790. Han beskrev sine indtryk i breve,
der var beregnet til kongen, men stilet til hans kabinetschef, kammer
herre Pius Kicinski.2
Under opholdet i Roskilde beså Albertrandy domkirken: »Denne
kirke minder meget om katedralen i Gniezno med hensyn til tårne,
højde og korets beliggenhed, men den er mindre. Højalteret, der på
protestantisk vis er anbragt foran gitteret, der skiller det større kor
fra det mindre kor, består af adskillige udskårne bronzebilleder, der
meget kunstfærdigt fremstiller Vor Frelsers pinsel. Men det der mest
udmærker denne kirke, er de mausolæer, hvorunder kongernes jordi
ske rester hviler. Foran gitteret til det mindre kor, men bag højalteret,
er Margrethes grav; hun var dronning over tre riger: Danmark,
Sverige og Norge. Det er en kvadratisk, tre alen over jorden hævet
kolos, på hvilken hendes marmorstatue ligger; den er vist fra dette
eller forrige århundrede. Indskriften med forgyldte gotiske bogstaver
rundt om det kvadratiske leje, der kun er muret, har på latin hendes
navn og titel. Bag gitteret i det mindre kor optages hele området af
fire mausolæer for to konger og lige så mange dronninger«.3