Previous Page  59 / 212 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 59 / 212 Next Page
Page Background

56

KA Z IM IER Z SLASKI

København gjorde et meget positivt indtryk på den rejsende. »Byen

er smuk, har for største delen brede, meget godt brolagte gader med

fortove. Bortset fra en meget lang gade er de andre enkle, men kan

dog ikke sammenlignes med de berlinske. Husene er hovedsagelig af

almindelig mur og af højde som vore, men næsten alle har spidse

gavle. Der er ikke så få pladser . . . en af dem tiltalte mig særlig på

grund af de fire ensartede paladser med en bronzestatue af den tid­

ligere konge (Frederik V) til hest (Amalienborg slotsplads) . . . Til

denne plads fører nogle smukke, lige gader, fra en af dem kan man

fra kongestatuens bagside se ud over en del af havnen, og på den

modsatte side slutter gaden med en stor ufuldendt bygning, der min­

der om en romersk rotunde og som skulle have været en kirke, men

der er ikke stor sandsynlighed for, at den nogensinde bliver færdig

(Marmorkirken). Havnen er stor og rummelig. Indsejlingen til den

forsvares til den ene side af batterierne på det stærkt befæstede kastel,

hvis kanoner er anbragt i mange rækker og som både oppefra og i

højde med vandoverfladen kan nå alle skibe, som vil trænge sig ind.

Disse skibe kan også nås med krydsild fra andre batterier, der er op­

stillet på skanser, som er spredt i havet«.

Albertrandy interesserede sig også levende for hovedstadens kunst­

mindesmærker og samlinger. Efter hans mening »minder Christians­

borg om den neapolitanske konges kolossale palads i Caserta, omend det

er lidt mindre . . . slottet er storartet . . . helt bygget af huggede sten,

der kommer fra Pirna i Sachsen, og mange steder, særlig på trapperne,

er det prydet med italiensk marmor, som dog ikke er brugt med den

bedste smag. Trappernes udsmykning og storartethed er langt fra

Casertas trappers storartethed. . . . Jeg taler her om hovedtrapperne,

for de andre er så grimme og mørke, at de ville vanzire almindelige

huse«.

». . . Hos en vis Spengler, af schweizisk familie, som passer det kon­

gelige galleri eller skatkammer, er der en umådelig samling af mus­

lingeskaller, hvis lige næppe findes i Europa . . . Han har også ikke så

få ædelmetaller og nogle fremragende billeder. Hos en vis Treschow,

der er lutheransk præst, er to værelser fulde af billeder, mellem hvilke

der er mange fremragende, særlig »Abrahams offer« af ukendt mester,

men italiensk skole og et billede forestillende Den hellige Frans af

Guido Reni, af udseende som det, der er i Napoli hos Oratorianeme«.