65 / 212
62
KA Z IM IER Z SLASKI
ruiner, som det danske folk ikke lader forsvinde, for at de evigt kan
minde det om den uhørte forbrydelse mod moral og civilisation, der er
begået af den forræderiske engelske politik . . .«.
». . . Der er også et teater, udvendig meget beskedent, men indven
dig smagfuldt udsmykket; det er kun sjældent man spiller Holbergs
og Oehlenschlägers nationale stykker, derimod oftere Dumas’, Scribes
og andre franske hurtigskriveres dramaer og vaudeviller, men i dansk
klædedragt. Det er en ulykkelig mani med at efterligne franskmæn-
dene, som det ikke blot er danskerne, der ufrivilligt ligger under for,
men endogså folkeslag, der ikke er Frankrig gunstig stemt. . . .
Man skal ikke i København søge den sande skandinaviske type i hele
dens renhed: handelen der tidligere blomstrede så meget i byen og
forbindelser med udlændinge har delvis udvisket den. Brunetter er her
ikke et så sjældent fænomen, som man skulle tro . . .«.12
Tripplin hævder, at livet i Danmark er billigere end i andre lande.
Den rejsende har meget besvær med mangel på skillemønt og små
pengesedler, medens visse kobbermønter har en værdi der er mange
gange større end pålydende. Kobberets dyrhed medfører, at jøder
opkøber store russiske kobberkopeker fra sømændene, skønt en sådan
handel er strengt forbudt.13
Som oprigtig demokrat undrer Tripplin sig over, at det absolutte
monarki stadig holder sig i Danmark. »Sandt nok, Danmark vil nu
hjertelig gerne have forholdene ændret, skønt despotiet hos den nu
afdøde, men under mit ophold endnu levende konge (Frederik V I)
ikke var tyngende for folket. . . . Hans efterfølger (Christian V III)
giver dem ikke deres vel fortjente rettigheder tilbage, hvad der kunne
beskytte ham mod det ventende uvejr, skønt han både kender sin
søns (Frederik V II) ulykkelige tilbøjeligheder og sit folks behov, øn
sker og utålmodighed. Så vanskeligt er det, selv for et oplyst menneske,
at frasige sig sin magt«.
»Et lykkeligt tilfælde forårsagede, at jeg her blev vidne til en pragt
fuld højtidelighed, der kun meget sjældent, nemlig hvert 100 år, gen
tager sig: jubilæet for indførelsen af Reformationen i Danmark. . . .
Lige ved solopgang hilste alle skibskanoner København, flag fra alle
folkeslag vajede muntert på hvert fartøj. . . . Talrige orkestre svarede
med højlydte salmer fra hovedstadens tårne . . . rørte følelser overfyldte
som elektriske gnister alle tilhørernes hjerter - skibenes dæk var fyldte