KØBENHAVN I ENEVÆLDENS SIDSTE ÅRHUNDREDE
65
Tripplin karakteriserede kort Københavns universitets historie og
nuværende tilstand, idet han også nævnte astronomen Tycho Brahes
virksomhed. Et mere udførligt afsnit ofrede han på sundhedstjenestens
organisation.
»Københavns hospitaler er godt indrettede og bortset fra Søkvæst-
huset, der ligger lavt og nær en mose, er de bygget på sunde steder.
Den medicinske og kirurgiske klinik er i det civile hospital. Der synes
at være et overordentligt praktisk system i disse kliniker. Studenterne
får ikke adgang til dem, før de har aflagt eksamen i de grene af
naturlæren, der bruges i lægekunsten samt i anatomi, fysiologi og
almindelig patologi. . . . Studenterne deles i grupper på 6 personer;
hver gruppe får et vist antal syge til observation. Sammen med studen
terne undersøger professorerne patienten, og de viser mindst mulig af
deres lærdom ved sengen. Først efter dette første, såkaldte diagno
stiske besøg går alle til konferenceværelset, hvor professoren spørger
hver enkelt student om de symptomer, der er bemærket, og først efter
at det er diskuteret, holder han klinik. Efter at være vendt tilbage til
sygesalen, skriver han recepter og gør om nødvendigt, sine bemærk
ninger på latin. . . . Det er vist nok, at professorens besøg i kliniken
varer i det mindste
2/2
time - uden sammenligning længere tid end
de franske eller tyske professorer ville bruge på deres pligter. . . .
Stetoskop og piessimeter fandt jeg her hos alle læger, medens derimod
sådanne diagnosemetoder i det konigsbergske fakultet var genstand for
letsindig spøg og latterliggørelse. Tenotomi var her allerede i brug,
men 7 måneder senere fandt jeg det endnu ukendt i England . . .«.1o
Museerne er rige og velordnede. Det naturhistoriske Kabinet nyder
særlig beskyttelse fra den regerende konge (Christian V III) , et af de
lærdeste mennesker i Danmark. I dette museum er der rum, hvortil
der kun er adgang for læger og kun med udtrykkelig tilladelse fra
undervisningsministeren. Denne sal er en sand kirkegård for velkon
serverede menneskehoveder. . . . Alle menneskeracer . . . har her deres
vellignende repræsentanter. . . . Her er også en samling af kendte for
bryderes hoveder . . . i denne grusomme samling . . . så jeg med
virkelig smerte hovedet af Struensee, den smukke dronning Mathildes
ulykkelige elsker . ..«.
Den polske læge beså også med stor interesse de arkæologiske sam
linger i »Det Kongelige Danske Selskab for Nordisk Oldkyndighed«,