71 / 212
6 8
KA Z IM IER Z SLASKI
postmesteren. Men siden da havde meget forandret sig, og T. Tripplin
skrev: »Helsingør er så fuld af udlændinge af forskellige nationer,
der taler alle Nordens og Sydens sprog, at franske turister næppe
ville kunne gætte i hvilket land byen ligger uden en geografisk ordbog.
Handelsflåden beskæftiger her alle hoveder, alle hænder og endog
hjerterne. Denne by mangler altså ikke liv, men desværre koncen
treres dette liv i værtshusene, hvor der udskænkes vin og brændevin.
Fordel af dette har kun den danske finanskasse, der får flere kon
sumptionsafgifter fra Helsingør end de saksiske finanser får fra byen
Dresden. . . .
I den nordlige ende af byen hæver sig fæstningen Kronborg, der
imponerer ved sin arkitektur. Omgivet af tre volde, struttende af
kanoner, fyldt af en garnison, vogter slottet Kronborg Øresund som
soldaten porten, eller snarere som tolderen acciseboden, for den be
faler ethvert skib at betale Sundtold . . .«.
»Den, der har læst Shakespeare og har ladet sig fylde af hans udø
delige muses skønhed, forlader ikke Helsingør uden at have set Ham
iets grav. Lige ved Marienlyst, de danske kongers lystslot, går en snæ
ver, snoet sti til en bøgeskov, der ligger mellem havet og en bred
slette. Tre kæmpestore, uformelige sten, kastet som af en kæmpes
hånd den ene oven på den anden og nogle mindre rundt omkring -
det er det gravminde under hvilket Hamiets melankolske skygge har
fundet hvile«.20
Den polske læges ophold i Danmark sluttede med disse romantiske
indtryk. Resten af rejsen gik mindre godt, for briggen »Tvende
Brødre«, som han sejlede med til Edinburgh, forliste under uvejr ved
Norges kyst, og derved mistede emigranten resten af sine beskedne
ejendele.
Den sidste af de rejsebeskrivelser, der her skal omtales, kommer
atter fra en repræsentant for videnskaben. Det er arkæologen og hi
storikeren, grev Eustachy Tyszkiewicz,21 som i forbindelse med en
studierejse til Sverige 1 843 tilbragte et par uger i København. I de to
bind optegnelser fra denne rejse omtalte han hovedsagelig de polske
håndskrifter og kunstmindesmærker, som han havde fundet i de sven
ske og danske samlinger, derimod ofrede han kun liden plads til selve
beskrivelsen af landet.22
Særlig var den polske arkæolog interesseret i resultaterne af de ud