67 / 212
64
KA Z IM IERZ SLASKI
gyndte med en meget smuk, bevægende musik. . . . I koret sad kon
gen på en rig trone, omgivet af prinserne, ministrene, generalerne,
ambassadørerne samt ridderne af Elefanten og andre dyreordner.
Resten af kirken var så fuld af militær, at man ikke kunne se civile.
. . . I loger, der var smykket med fløjl og guld, sad prinsesserne, hof
damerne og de høje embedsmænds koner og døtre. . . . Nu kom den
vigtigste akt i ceremonien. Bispen gik ned fra alteret og udtog fra et
gyldent skrin et interessant dokument, forsynet med utallige segl: det
var aktstykket om overgangen til protestantismen. Han læste det høj
tideligt op og råbte med dirrende, men høj røst: »Danske konge og
folk! Vil I sværge også fremover at være tro mod Eders religion og
ofre formue og liv for den?« - »Det lover vi« råbte kongen på sin
trone og folket ude på gaden foran kirkedøren og det med en sådan
energi og kraft, at jeg næsten troede på dette løftes oprigtighed. Men
jeg synes nu, at den danske gejstlighed, der for de næste 100 år sluttede
denne højtidelige pagt med folket, burde slippe det ind til Guds
helligdom, i det mindst for en forms skyld; vi er dog uden tvivl alle
lige overfor Ham. Hermed sluttede den kirkelige højtidelighed, men
de offentlige festligheder varede til sent på natten . . .«.14
Den polske læge interesserede sig særlig for lærde anstalter og
sundhedstjenesten, hvorved han, som han selv understregede, fik al
mulig hjælp og oplysning fra de danske videnskabsmænd. Med aner
kendelse og beundring udtalte han sig om almenoplysningen: »Der
findes ikke noget land, der har et bedre indrettet skolevæsen. Folkets
opdragelse er under særlig beskyttelse af loven. En dansker, der ikke
kan læse, kan ikke få adgang til de kirkelige sakramenter eller til
borgerrettigheder. Behovet for at læse er almindeligt indenfor alle
samfundsklasser, hvad jeg ofte så eksempler på blandt matroserne;
kvinderne har en grundig videnskabelig og kunstnerisk uddannelse,
men hvad der er mest slående, er, at de sjældent fremviser deres
talenter. . . . Studentereksamen er her meget vanskelig; det er sjæl
dent at en ung mand kommer på universitetet før han er 20 år gam
mel. I sin indre indretning minder det københavnske universitet om
det tyske. Professorerne, der er utilstrækkeligt betalte af regeringen,
er tvungne til at give betalte kurser; disse betalinger mellem eleven
og læreren undergraver værdigheden både hos videnskaben og hos
dem, der meddeler den . . .«.