62 / 212
KØBENHAVN I ENEVÆLDENS SIDSTE ÅRHUNDREDE
59
lede —et værk af et stort geni. Det er det smukkeste kunstværk i hele
samlingen sammen med Albrecht Dürers træsnit«. Ligeledes var han
interesseret i »et helt skib lavet af danske fanger i England af ben,
der kom fra det kød, de fik at spise«.
Przezdziecki ofrede også udførlige beskrivelser på mange arkitek
turmindesmærker, f.eks. Børsen, Runde tårn, Vor Frelsers kirke og
Vor Frue kirke. I den sidstnævnte kirke beundrede han bl.a. Thorvald
sens Christusfigur, der allerede var opstillet på alteret, medens de 12
apostle endnu kun stod som gipsmodeller, indtil statuerne kunne blive
sendt fra mesterens værksted i Rom.8
»Overordentlig interessant er det at se Holmen, hvor Admiralitetet
er, men siden engelske spioner hjalp Nelson med at brænde byen og
flåden (1807) skal udlændinge have tilladelse fra Hans Majestæt. . . .
Klokken g.30 ventede en ung marineofficer, Gottlieb, på os; han var
fra fregatten Galathea, som skulle hjemføre Thorvaldsens mestervær
ker fra Rom. Medens han førte os omkring på Holmen forklarede han
alt særdeles høfligt. . . . I marinearsenalet så vi en sal med skibsmodel
ler, som kan skilles ad. En nøjagtig model af hvert nybygget skib be
holder man i denne sal; her findes - et trist historisk minde! - model
ler af de skibe, som englænderne brændte i Københavns havn. Såsnart
skibets spanter er gjort færdige, søsættes det dækket af et tag, for at
man kan arbejde der bekvemt. . . . På et andet sted så vi en dok, hvor
man sætter skibe ind til reparation. Vandet hæves med sluser, når
skibet skal sejle ind eller ud, og en enorm pumpe udtørrer dokken, før
arbejdet begyndes. I løbet af nogle timer blev vor nysgerrighed mæt
tet ved at se en tovværks- og mastefabrik, en smedie, hvor hamrene
drives med damp samt marinearsenalet, der er rigeligt forsynet med
våben af alle mulige arter. . . . I en særlig bygning var nogle franske
og lokale ingeniører optaget af en lettere måde, man kunne anbringe
tændsatser i kanoner på og også af en lettelse i karabinlåse. Nogle
forsøg, der var gjort, var lykkedes helt godt«.
»En lindealle fører til Frederiksberg slot, kongefamiliens sommer
residens. Det er bygget under Frederik IV i moderne italiensk stil på
en bakke og falder på afstand straks i øjnene. En særdeles smuk udsigt
fra slotsvinduerne mod København og omegn, Sundet og nogle skov
klædte dele af Sjælland. Slotshaven blev omdannet i begyndelsen af
dette århundrede og udsmykket på engelsk vis. Det er et sted, hvor