64 / 212
KØBENHAVN I ENEVÆLDENS SIDSTE ÅRHUNDREDE
61
navn. Dog er Oehlenschläger begyndt selv at oversætte sine værker til
tysk. Mindet om den skandinaviske barde hører til de behageligste fra
min rejse«.10
Aleksander Przezdziecki var kun i København i fem dage, derfor
havde han ikke tid til at lære omegnen at kende. Men dog har de
indtryk den unge student tog med sig fra rejsen til de skandinaviske
lande utvivlsomt været bestemmende for den senere interesse i disse
landes historie og for den nære kontakt med dansk og svensk viden
skab.
I 1836 besøgte Teodor T. Tripplin11 København. Han stammede
fra en borgerlig familie; faderen var gymnasielærer i Kalisz og en
kendt klassisk filolog. Den unge Teodor deltog 1831 i Opstanden mod
Rusland og måtte derfor rejse udenlands. Under vanskelige forhold
lykkedes det ham at afslutte sit medicinske studium i Königsberg. Efter
at have fået eksamen bestemte han sig til at emigrere til Skotland,
og på vejen opholdt han sig i Danmarks hovedstad, medens han
ventede på passende og billig skibsforbindelse.
Skønt Tripplin var jævnaldrende med Przezdziecki og hans rejse
foregik kun nogle få år senere, var de to rejsendes indtryk meget for
skellige. Den unge aristokrat behøvede ikke at tælle pengene, og han
interesserede sig særlig for kunstmindesmærker. Teodor Tripplin prø
vede at lære den lærde verden, politik og samfundsforhold at kende
og bedømte dem fra radikal-demokratiske synspunkter. Han var selv
lutheraner og viste forståelse for den danske kirkes tradition og nutid.
Men desværre er mange af hans oplysninger, i modsætning til Przez-
dzieckis, upræcise eller forkerte.
Tripplin bedømmer Københavns udseende mindre positivt end sine
forgængere.
»To vældige ildebrande (1728 og 1795) har i nyere tid bidraget
til at rette gaderne ud og regulere pladserne. I dag prydes København
af monumentale bygninger, brede og lige gader, stolte og umådelige
pladser, men øjet, der er træt af den regelbundne ensartethed, ville
ofte gerne fomøjes med at se på kirker, hvis tal her ikke står i forhold
til byens størrelse. København - der i denne henseende er som Berlin,
men uendelig smukkere beliggende - fortryller ikke sjælen med så
danne mindesmærker, som gjorde Paris til et udødeligt historisk
museum. Man kan ganske vist også her se ruiner, men det er nylige