61 / 212
58
KA Z IM IERZ SLASKI
skabsmand var dengang 19 år gammel, men hans rejseindtryk, der
året efter blev trykt, vidner allerede om hans iagttagelsesevne og histo
riske interesser.6
Danmarks hovedstad gjorde ikke mindre indtryk på den unge stu
dent end den et halvt århundrede før gjorde på den sidste polske kon
ges grånende lektor. Przezdziecki skriver:
»København er smuk: halvt en gammel og halvt en ny by. Her er
høje, snævre huse, hvis mure, der næsten helt består af smårudede
vinduer, minder om Middelalderen; her er der brede, smukke gader
med høje huse, der minder om Berlin. . . . På gaderne er der fuldt af
folk. Bevægelse og liv hersker på Østergade og Gothersgade, hvor de
vigtigste butikker er. De fleste kvinder er smukke: små fødder, hvad
der overrasker endnu mere efter Berlin og Sverige. Nogle mere spe
cielle klædedragter giver afveksling: en del kvinder har bag på hove
det en glat beklædning, normalt broderet med guld og dækket af et
gennemsigtigt slør af musselin eller tyl, hvorfra røde bånd hænger ned
på skuldrene; kvinderne fra hollænderkolonien, der fra gammel tid har
boet på øen Amager, har et tørklæde bundet om halsen, og på bukse-
og ærmesømmene har de bånd og kokarder.«7
». . . I den vestlige del af byen er de danske kongers store slot,
Christiansborg: en kvadratisk bygning med fire etager og to gårde;
bagved er i hesteskoform de kongelige stalde, fremragende arkitektur.
. . . Siden det 1794 brændte, har det ikke været beboet . . . nu er ad
skillige rum møbleret. Overalt ses trods fattigdommen en pragtlyst:
en speciel tronsal for kongen og dronningen, våbnene fra de tre riger,
Danmark, Norge og Sverige, der engang var forenet under ét scepter.
Overalt er der ophængt historiske billeder, der viser forskellige kon
gers bedrifter, særlig Christian IV.s. . . . Mest interessant er den sal,
hvor kongen selv sidder til doms. Tre sølvløver omgiver tronen; to
borde dækket med klæde for dommerne, særlige steder for advokater
ne, rigelig plads for offentligheden, loger til den kongelige familie og
udenlandske gesandter. På den øverste etage er malerigalleriet i 12
værelser«.
Den kommende historiker beskriver detailleret de mere fremragende
kunstværker i det kongelige galleri, ligeledes indholdet af Kunstmu
seet, der dengang var i Dronningens Tværgade. Særlig kunne han lide
»en speciel korsnedtagelse, lavet af en norsk bonde efter Rubens’ bil