60 / 212
KØBENHAVN I ENEVÆLDENS SIDSTE ÅRHUNDREDE
57
Albertrandy beså ligeledes hos en pensioneret kaptajn en frem
ragende samling mineraler fra Island samt det kongelige kunstgalleri
på Christiansborg slot, hvor han mest lagde mærke til malerier af
den hollandske skole. Den lærde kannik brugte megen tid på at finde
polske håndskrifter. »Det kongelige bibliotek er i det samme slot,
næsten lige så langt som det kongelige bibliotek i Warszawa, men
langt bredere og højere med et søjlegalleri hele vejen rundt; på og
under galleriet er der skabe og for at få plads til flere bøger er der og
så en række skabe foran søjlerne, men de er mindre end dem, som er
ved væggene. . . . Hele dekorationen er uendelig mindre pragtfuld
end i Warszawa, men på den anden side er der langt flere bøger, op
imod ioo.ooo . . . I den ene ende af salen er der et kabinet fuld af
håndskrifter, men i uorden. Der trænges så meget des mere til orden,
som der som gave efter den 1785 afdøde greve Otto de Thott er kom
met særdeles mange håndskrifter, som skal forenes med de gamle«.4
Albertrandy udtrykte flere gange i sine breve beundring for den or
den og offentlige sikkerhed, der herskede i Danmark, og anerkendelse
af dets indbyggeres behagelige vaner. Han roste ligeledes den danske
posts effektivitet, postvæsenet fungerede langt hurtigere end i Prøjsen
for slet ikke at tale om Polen. Derimod anså han landets klima for
trist og ustadigt, og vandet var usundt, »hvorfra stammer en alminde
lig melankoli, der udstrækker sit herredømme over alle«. Han bekla
gede sig ligeledes over, at skønt han kunne adskillige sprog, havde han
umådelige vanskeligheder ved at gøre sig forståelig for indbyggerne.
Den polske rejsende bemærkede, at den danske landbefolkning be
klagede sig over forandringerne i landsbyernes struktur, en følge af
minister Struensees reformer. Nu har de ikke sjældent længere til
skole, kirke og kro, og for husmødrene er det sværere at hjælpe hin
anden, når behov gøres f.eks. ved sygdom. Det da indførte system
med at indhegne alle ejendomme kunne de rejsende ikke undgå at be
mærke, for postillonerne måtte stige af hesten med få hundrede skridts
mellemrum for at åbne gærder, der lukkede vejene eller for at betale
vagtmandskab for deres åbning."
Forfatteren af den følgende beretning om København var grev
Aleksander Przezdziecki, da student ved universitetet i Berlin. Sammen
med brødre og bekendte rejste han 1833 til Sverige, og på tilbage
rejsen var han også i Danmarks hovedstad. Den vordende viden