52 / 212
LAKA JISM EN OG KØBENHAVNS MAG ISTRAT OMKRING 1770
49
bryggere (Johan Diedrich Beckmann, Peter Gasse, Andreas Jensen
Storp, Friderich Liunge og Mathias Lunding) eller havde på anden
måde tilknytning til forretningslivet (Johan Christoph Willebrand var
klædekræmmer; Balthasar Schiøtt var søn af en rig urtekræmmer, men
det er uklart, om han selv drev forretning51).
De 32 mænds forsamling domineredes helt af de større købmænd
og bryggere.
Man kan ikke forestille sig, at hverken akademikerne eller forret
ningsfolkene har set med venlige øjne på den inderkreds, der førte an
i magistraten, og man kan tænke sig til den harme, det har vakt, at en
herre med en så blakket fortid som Fædder skulle hæves til ærens top.
Struensee har kunnet regne med velvilje i indflydelsesrige kredse i Kø
benhavn, da han 12. februar - to dage efter Nissens død - udstedte
en kabinetsordre til de kongelige kollegier om, at ingen domestiqve
eller betjent, som med personlig opvartning havde gået sin herre til
hånde, for fremtiden måtte blive foreslået eller brugt til noget offentligt
embede.52
Det er en typisk Struensee-reform, ugennemtænkt og udstedt over
hals og hoved. Faren for at lakajer for fremtiden skulle sætte sig på
ret mange af de gode embeder var ikke særlig stor. Konkurrencen fra
akademikerne var stigende. Men i småembeder og tjenester kunne de
gøre god fyldest og være lige så egnede som andre. Nu måtte de ikke
komme i betragtning her. Det kom meget hurtigt det københavnske
kommunalvæsen til skade, idet tidligere tjenere ikke mere kunne an
sættes som politibetjente. Det var Bornemann, der nu var blevet politi
mester, meget ked af, for bortset fra underofficerer var ingen så egnede
til dette hverv som domestiqver, der var vant til at blive kostet om
kring for en ringe løn. Han forsøgte at omgå bestemmelsen, men fik
en næse.53
Hvilken forbindelse, der er mellem Struensees aktion mod lakajis
men og hans afskedigelse af hele Københavns bystyre i slutningen af
marts 177 1, lader sig næppe fuldt udrede. Men visse forhold tegner
sig dog ret tydeligt. Overpræsident v.d. Liihe hørte til den hofkreds,
som Struensee allerede var godt i gang med at rydde op i, Schrødersee
hørte til enkedronningens kreds, Schiønemann var gammel og affæl
dig, Fædder upopulær. Samtidig ventede —som påvist af
C. A. Trier
—Struensees egen mand, Tønder-amtmanden Ulrik Adolf Holstein ude