![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0050.jpg)
LAKA JISM EN OG KØBENHAVNS MAG ISTRAT OMKRING 1770
47
sentanter for kronens og hoffets interesser. Det samme gjorde i højeste
grad overpræsidenten. Volrad August v. d. Lühe (1705-78) var af
adelig officers- og embedsmandsslægt. Som chef for Partikulærkassen
var han kongens private kassemester, men derudover havde han gen
nem tiden forskellige hofcharger samt var en tid overdirektør for Den
kongelige Skueplads. Overpræsidenthvervet passede han nærmest
med venstre hånd. Det er typisk, at da København i 1762 under den
truende fare for krig med Rusland fik pålagt skatter og byrder som
sjældent før eller siden, var v.d. Lühe med kongen på rejser, selv om
man skulle synes, at det var rimeligt, om Københavns overpræsident
i denne alvorlige situation havde siddet nogenlunde konstant på råd
huset og rådslaget med magistraten.40 Hvor usikkert det var at bygge
sin tilværelse på hoftjeneste, fik han til fulde at mærke i sine senere
år. 1770 fratog Struensee ham stillingen som maître des requêtes, og
i marts 1771 mistede han overpræsidentstillingen og gik tilmed glip
af erstatning for det beløb på 3000 rd., som han havde betalt sin for
gænger som godtgørelse for det løbende års sportler, et beløb, som han
dengang med rimelighed måtte kunne regne med til sin tid at få af sin
efterfølger.40 Nogen fattig mand var han dog ingenlunde og blev det
heller ikke. Han ejede til sin død gården Frimands kvarter nr. 88 på
St. Købmagergade, som efter hans død købtes af Generalpostamtet
for 24.000 rd. Da alle udgiftsposter i boet var bragt i orden, var der
en nettoformue på knap 10.000 rd.47
At lakajer avancerede til borgmestre i København var ikke noget
nyt. Frederik 4.s lakaj Erik Jensen Torm var således borgmester
1 7 3 1 -64.48 Men en så stærk lakaj-repræsentation som den i 177 1, var
unægtelig noget ekstraordinært.
Medens hoffets og regeringens interesser altså kunne påregne et
hvert hensyn med en hofmand som overpræsident og to forhenvæ
rende lakajer som virkelige borgmestre samt med en tredie forhen
værende lakaj Hans Nicolai Nissen, på en gang magistratsmedlem og
magistratens øverste embedsmand, som den allestedsnærværende og
geskæftige sekretariatschef, så var det københavnske bourgeoisi svagt
repræsenteret i magistratens øverste lag. Dets repræsentant var borg
mester Herman Henrik Kønemann (eller Kønnemann), den i hakke
ordenen midterste af de tre virkelige borgmestre, men af år den ældste
af disse herrer. Da han på det tidspunkt, vi her beskæftiger os med,