Previous Page  50 / 212 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 50 / 212 Next Page
Page Background

LAKA JISM EN OG KØBENHAVNS MAG ISTRAT OMKRING 1770

47

sentanter for kronens og hoffets interesser. Det samme gjorde i højeste

grad overpræsidenten. Volrad August v. d. Lühe (1705-78) var af

adelig officers- og embedsmandsslægt. Som chef for Partikulærkassen

var han kongens private kassemester, men derudover havde han gen­

nem tiden forskellige hofcharger samt var en tid overdirektør for Den

kongelige Skueplads. Overpræsidenthvervet passede han nærmest

med venstre hånd. Det er typisk, at da København i 1762 under den

truende fare for krig med Rusland fik pålagt skatter og byrder som

sjældent før eller siden, var v.d. Lühe med kongen på rejser, selv om

man skulle synes, at det var rimeligt, om Københavns overpræsident

i denne alvorlige situation havde siddet nogenlunde konstant på råd­

huset og rådslaget med magistraten.40 Hvor usikkert det var at bygge

sin tilværelse på hoftjeneste, fik han til fulde at mærke i sine senere

år. 1770 fratog Struensee ham stillingen som maître des requêtes, og

i marts 1771 mistede han overpræsidentstillingen og gik tilmed glip

af erstatning for det beløb på 3000 rd., som han havde betalt sin for­

gænger som godtgørelse for det løbende års sportler, et beløb, som han

dengang med rimelighed måtte kunne regne med til sin tid at få af sin

efterfølger.40 Nogen fattig mand var han dog ingenlunde og blev det

heller ikke. Han ejede til sin død gården Frimands kvarter nr. 88 på

St. Købmagergade, som efter hans død købtes af Generalpostamtet

for 24.000 rd. Da alle udgiftsposter i boet var bragt i orden, var der

en nettoformue på knap 10.000 rd.47

At lakajer avancerede til borgmestre i København var ikke noget

nyt. Frederik 4.s lakaj Erik Jensen Torm var således borgmester

1 7 3 1 -64.48 Men en så stærk lakaj-repræsentation som den i 177 1, var

unægtelig noget ekstraordinært.

Medens hoffets og regeringens interesser altså kunne påregne et­

hvert hensyn med en hofmand som overpræsident og to forhenvæ­

rende lakajer som virkelige borgmestre samt med en tredie forhen­

værende lakaj Hans Nicolai Nissen, på en gang magistratsmedlem og

magistratens øverste embedsmand, som den allestedsnærværende og

geskæftige sekretariatschef, så var det københavnske bourgeoisi svagt

repræsenteret i magistratens øverste lag. Dets repræsentant var borg­

mester Herman Henrik Kønemann (eller Kønnemann), den i hakke­

ordenen midterste af de tre virkelige borgmestre, men af år den ældste

af disse herrer. Da han på det tidspunkt, vi her beskæftiger os med,