41 / 212
38
SIGURD JENSEN
tidligste ungdom, ved vi ikke, men det er da ikke usandsynligt. Om
Antwerpen står for Vejle, kan heller ikke afgøres. Halvbroder Haaber
holdt i sine yngre år til i det slesvigske, men nogen sikker viden om
kontakt mellem halvbrødrene har vi ikke før 1746, da Haaber, der
havde megen sans for at kalde sine talrige børn op efter de rigtige,
lader en søn døbe Hans Nicolai Nissen Haaber.12 I 1746 var H. N. N.
nemlig allerede godt i gang med at blive en stor mand.
Når skandskriftet derefter beretter, at nissen drog ind i det land
Holstein og kom i en stor herres hus, er vi på kendt grund. Som alle
rede nævnt havde Nissen været i tjeneste hos grev Holstein, og når
denne atter og atter kaldes den »fromme« er det korrekt. Grev Johan
Ludvig Holstein13 (1694-1763) var nemlig stærkt religiøs. 1740
købte han Ledreborg efter at have solgt sine ejendomme i Mecklen-
burg. Hvilken rolle Nissen har spillet i disse transaktioner, kan ikke
ses. Men 1740 blev greven patron for universitetet, og 1744 blev
Nissen kommunitetets økonomiforvalter.
Det er muligt, at Hans Nicolai Nissen er identisk med den Hans
Nissen, skriverkarl hos renteskriver Lindberg, som nævnes 1728.14
I al fald ved vi, at vor Nissen i 1738 blev fuldmægtig i Sjællands
stifts renteskriverkontor. Man må formode, at han er fratrådt denne
stilling i 1744, da han blev økonomiforvalter, men en vis forbindelse
bevarede han med rentekammeret, og i 1768 blev han medlem af
generallandkommissionen og kommitteret i generallandvæsenskolle-
giet. Denne sidste post bevarede han til kollegiets ophævelse i 1770.15
At være økonomiforvalter eller økonom ved kommunitetet var et
godt betalt embede. Den faste løn var 50 rd. månedlig, hvortil kom
en årlig ydelse på 20 rd. for »umage« med Regensen. Foruden den
faste løn oppebar økonomen 1 rd. i forvalterpenge af hver fuld gård
tilhørende kommunitetet samt den såkaldte »skriverskæppe«, 1/ 10 af
indfæstningerne og forskellige andre uvisse indtægter, herunder andel
i lejermålsbøderne, hvorfor vi ser, at Nissen er meget emsig for at
skaffe sig oplysning om fødsler af uægte børn på kommunitetets
gods.16
H. N. Nissen var en meget effektiv økonom. Da han tiltrådte, lå
der en del regninger fra formandens tid og ventede på at blive betalt,
bl.a.
mange håndværkerregninger. Nissen gik i gang med at rydde
op. Men håndværkerne fik ikke alt, hvad de krævede. Kleinsmed