330 / 581
sig ved de modsatte Fortrin, som havde Dybden og Sand
heden i sig, og som, naar den blev plejet og dyrket
grundig og utrættelig, maatte kunne fremskyde de her
ligste Blomster. Men de Konstnere, der nu engang
havde sat sig i Hovedet, at ethvert Skridt af Høyen var
et Angreb paa dem og et Forsøg paa at nedsætte dem i
Publikums Djne, dem kunde selv Stiftelsen af Selskabet for
nordisk Konst bringe i Harnisk; de drog tilfelts derimod
baade offentlig og privat, hvor de kunde. Medens »Fædre
landet« (blandt Andet i en Artikel undertegnet C. W. i
Bladets Nr. 77) havde anbefalet det nye Selskab, indeholdt
»Kjøbenhavnsposten« for 9de og 10de April 1847 en Ar
tikel »om Projectet til en saakaldet nordisk Konst«, fuld
af Gift og Galde mod Stifteren, men vistnok paa sin Plads
i dette Blad, der allerede dengang, under Grimes Ledelse,
viste sig gnavent imod enhver sand national Bestræ
belse. Ogsaa en Del af Konstforeningens Medlemmer be
tragtede det nye Selskabs Stiftelse som et farligt og imod
dem fjendtligt Skridt. De to Selskaber havde jo rigtignok
stillet sig en saa forskjellig Opgave, at de syntes fortræffe
lig at maatte kunne bestaa ved Siden af hinanden; den
gamle Konstforening indkjøbte Kunstværker af enhver Art
•og bortloddede dem imellem Medlemmerne; Selskabet for
nordisk Konst holdt sig til en enkelt Retning, og de
kjøbte Konstværker skulde ikke fordeles imellem Medlem
merne. Det er ikke sandsynligt, at et eneste Medlem har
forladt den ældre Konstforening for at gaa ind i den ny.
Men vred var man alligevel. Man vidste, at Konstforeningens
første Stiftere, og navnlig Høyen, i sin Tid kun havde optaget
Lodtrækningen som en Indrømmelse til Medlemmerne, og