327 / 581
320
taget., deres Værker bievne mere udbredte. Men det er
imidlertid snarere en vis almindelig Lyst til Nydelse, som
derved hidindtil er bleven vakt, end Sands for Betydnin
gen af national Konst; og Paavirkningen fra Udlandet har
mere ytret sig i Efterligningen af dets Konstlotterier og i
Optagelsen af visse Skolemanerer, end i at anvende det store
Exempel, som der opstilledes, paa vore egne og overhovedet
paa de nordiske Forhold.
Det, som især maa beklages, er at Mere Gange det
gunstige Ojeblik er gaaet ubenyttet forbi. Vi have havt
flere Talenter, som aabenbart vare kaldede til at bane
Vejen for nordisk Konst, men de ere ikke bievne tilstrække
ligt, ikke i rette Tid eller paa rette Maade understøttede.
Og dog gjæVler det netop her at komme Konstneren, som
har Anlæg og Mod, til Hjælp. Den akademiske Opdragelse
maa, ifølge hele sin Natur, langt mere vende Konstnerens
Blik mod Syden end mod Norden. Vejen, der fører til
Orangernes Hjem, er ulige bredere og bekvemmere end
den svagt betraadte Sti, som fører over den jvdske Hede
eller mellem Norges og Sverigs Fjelde.
Hvad Begjeringen og hvad Private i større og mindre
Kredse allerede have udrettet ved enkelte Bestillinger
og ved Præmiers Udsættelse, fortjener al Paaskjønnelse, og
vi ville haabe, at slige Foretagender fremdeles ville voxe i
Antal og Betydning. Men Opgaven, der skal løses, har
et saa stort Omfang, og er saa vanskelig, at det ingen
lunde vilde være overflødigt, om der tillige dannedes en
vedvarende Forening, som ene gjorde det til sit Formaal
at varetage den nordiske Konsts Interesser, en Forening,
som ikke blændede sig med dristige Forhaabninger, «men
som var gjennemtrængt af den Overbevisning, at den kun