331 / 581
324
at det væsentlig havde været dem om at gjøre at samle Penge
midler til større, almindeligere Konstforetagender. Stifterne
vare efterhaanden bievne trængte mere tilbage; mindre og
mindre bleve de Summer, der anvendtes til større Fore
tagender, og næsten Alt gik til Indkjeb af Malerier til
Bortlodning. Det ny Selskabs Stiftelse blev nu betragtet
som en Moddemonstration, som et Træk, Høyen havde-
gjort, fordi han ikke kunde sætte sin Villie igjennem i
Konstforeningen. At Høyen allerede i mange Aar ikke-
havde været Medlem af denne Forening, og at det i Sel
skabet for nordisk Konst ikke blot drejede sig om hint
Stridsspørgsmaal, men tillige om noget liélt Nyt, det
ænsede man ikke.
Et afKonstforeningens ivrigste Medlemmer, men ogsaa
en af dem, der altid havde ønsket, at Foreningen ikke
skulde anvende alle sine Midler til Bortlodningen, skjøndt
han ikke hørte til Høyens Venner, daværende Overrets-
Assessor O. Muller, troede at kunne benytte denne Stem
ning til paa én Gang at reformere Konstforeningen og
gjøre det nye Selskab, i hvilket han frygtede en farlig
Concurrent, overflødigt. Han stillede paa Generalforsam
lingen den 29de Februar 1848 det Forslag, at indtil Halv
delen af Selskabets Indtægter skulde anvendes til Indkjøb
af Konstværker, som ikke skulde bortloddes, men danne
en Selskabet tilhørende Samling. For at denne kunde
faa en bestemt Charakter, skulde man her indskrænke sig
til fædrelandske Sujetter; men dette, tilføjer han, maatte
ikke forstaaes, som Professor Høyen forstod det, saaledes.
at det ogsaa omfattede norske og svenske Emner; den
norske Natur og den svenske Historie var Noget, vi