95 / 211
F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T
Igennem tværbygningen, som var tre etager høj, kom man
ind i næste baggård, hvor der var stald til fem heste og et kuske
kammer, samt tre remiser med porte for; derover var foderlofter,
samt flere kamre. I baggården fandtes vandopstander med pumpe
værk, hvor en ledning førte ind i haven.
Adskilt fra gården med et plankeværk var en have på 938 kva
dratalen med adskillige frugttræer og et grundmuret lysthus, samt
en fontaine. Lysthuset var femkantet med en kuppel belagt med
blik, indvendig var væggene og hvælvingen gipset; under vinduerne
i væggen var fire skabe, endvidere indeholdt lysthuset en grotte
indfattet med spejlglas. Haven var forsynet med en korsbuegang
af »Spolerværk«, og derunder i stenramme en grotte med et
springvand, smykket med adskillige figurer af bly. To hjørnelyst
huse af sprinkelværk fuldendte arrangementet, der passede til en
rokokofrøken som frøken Ernst.28
Selvfølgelig fordrede et så stort hus mange tjenestefolk. Efter
skattemandtallet fra 1762 boede der foruden etatsrådinden og frø
ken Ernst, jomfru Margrethe Weinmann, som var husets jomfru,
etatsrådindens fruerpige, frøken Ernst’s frøkenpige, en stuepige, en
kokkepige, en tjener Søren Ringbolt og en kusk. Tjeneren tog sig
af frøken Ernst’s ejendomme, en lå i Lille Kongensgade på hjørnet
af Ulkegade, tæt ved St. Nikolaj Kirkegård, en anden i Ny eller
Store Kongensgade, hvilket hus kaldtes »Møllen«; en tredie ejen
dom lå i Kattesundet, og desuden ejede hun første prioritet i
Røde Vejrmølle Kro og måske en enkelt mere.2”
Tilsyneladende har frøken Ernst ikke efterladt sig noget billede
af sig selv eller sin familie, som kunne vise hendes træk og hendes
personlighed, men vi er i stand til at citere en humoristisk be
skrivelse af hende af en ung mand på den tid, d.v.s. omkring 1757-
59. Forfatteren har moret sig med at nedskrive en karakteristik
af ca. 400 i København boende unge frøkener eller jomfruer, om
93