98 / 211
K A J F O L T M A R
pr. pund, men som efter hendes engelske metode kunne raffineres
til at sælges for 3 mark pr. pund.
Regeringens hensigt havde jo længe været, at foranstaltningerne
til handelens og fabrikationens fremdrift skulle »blive det Almin
delige til Nytte«, så »mange fattige Folk har Ledighed at tilarbejde
sig derved nødtørftig Føde og Underholdning«.31 Derved ville
man opnå at skaffe beskæftigelse til byernes borgere, navnlig i
København, hvor handel og manufakturer var koncentreret ;3;) her
rådede stor fattigdom i modsætning til de forholdsvis få velhavere
- deriblandt frøken Ernst —der førte et overdådigt liv, som rege
ringen måtte begrænse med en lang række love. Desuden opnåede
regeringen det valutamæssige gode, at »Pengene, som nu gaar ud
til fremmede Fabriquer, kan blive her i Landet«.3t>
Kommercekollegiets forestilling, som var på fem punkter, blev
ledsaget af forskellige anmærkninger til sagen:
Punkt 1. »At Flun maae overalt i Deres Majts. Riger og Lande
lade sælge dend paa hendes Fabrique hæglede og Sorterede Hør
samt ingen anden sælge Hæglet Hør og Blaar uden de, som Hun
dertil beskicker; Til hvilcken Ende dend, som paa Fabriquen for-
arbeides skulle med Fabriquens Stempel merckes«.
Hvor fordelagtig denne indretning end syntes at kunne blive,
fordi den gav mulighed for øget aktivitet inden for lærredsproduk
tionen, mente kollegiet dog, at dette var af alt for stor vigtighed
til, at man kunne træffe aftale om det. At een nu alene måtte
handle med heglet hør, ville være at krænke kræmmerlaugets artik
ler, men kollegiet kunne gå med til, at hun forhandlede sine egne
produkter i Hans Majestæts riger og lande og ved sådanne perso
ner, som hun selv fandt for godt.
De næste tre punkter (2-3-4) handlede om tolden på den ind
førte hør og de redskaber, som skulle indføres; samt om, at de
folk, der skulle antages til hegleværket, måtte være fri for udskriv
9 6