99 / 211
F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T
ning, hvervning og indrullering, såfremt de ikke hørte til matros
eller soldaterlægd.
Punkt 5 sagde, »at Hun maae tage i Interessentskab med sig
eller afstaae det erholdende Privilegium til hvem Hun dertil ud-
seer. Om dette sidste er vel fornødent, der først giøres allerunder
danigst ansøgning«.
Frøken Ernst’s ansøgning til kongen indeholdt også en bøn. Til
det fornødne lager af råhør behøvede hun en betydelig kapital
på visse tider, og da hun havde bundet sine egne penge heri, mang
lede hun driftskapital i det tidsrum, indtil hun havde fået penge
hjem for de færdige varer. Derfor ansøgte hun om Hans Maje
stæts allernådigste garanti til et banklån på 12.000 rd.
Kollegiet syntes, det var en betydelig kapital at sætte »paa vove«,
når man hos supplicantinden kunne befrygte en vis uskikkethed
som fabrikant. Men på den anden side var hun »en Persohn alle
reede til Aars«, som ved kongelig dispensation var sat til at styre
sine egne midler, der alene »som vitterligt« efter etatsråd Foss
skal have beløbet sig til 36.000 rd., ligeså »haver Hun endnu be
standig passeret for et fornuftigt og arbeidssom Fruentimmer«.
Denne sidste passus kunne tyde på, at hun før den tid har beskæf
tiget sig med et eller andet erhverv. Men det er dog muligt, at
hun kan være i gæld, skønt hun har fået en anselig arv og bevislig
besidder ejendomme, fortsatte kollegiet og henstiller til majestætens
forgodtbefindende at resolvere - hvis en approbation skulle ske -
at garantien for det første ikke måtte vare længere end 5-6 år,
og for det andet skulle der til mere sikkerhed pålægges frøken
Ernst hver december og juni termin at indsende en nøjagtig be
skrivelse om fabrikkens tilstand, og hvor meget af hør og blår der
er indkøbt på samme tid af året, samt hvor meget heglet hør
deraf igen er solgt. Også af banken skulle man forlange efterret
ning for at erfare, om hun efterhånden afbetalte den lånte sum.
7
97