304 / 557
2 9 2
Flemming Dahl
nedkæmpe sin ungdom spassion og søger dæ rfor at ind
skrænke omgangen med fru Heiberg til det m indst mulige.
Og heri mødes han, som venteligt var, med sin hustru ,
der ho ldt av sin m and med al den følelse, der nu engang
var hende beskåret, og i sin besidderglæde vanskeligt
kunde tilgive fru Heiberg, at denne i så m ange å r havde
ejet hendes m ands kærlighed. I de fø rste p a r å r efter
b ryllupet besøgte fru Andræ ganske visst av og til Hei-
herg ’s, ligesom fru Heiberg et p a r gange kom hos Andræ ’s;
men, som Poul Andræ u d try k k e r det, »snart fa ld t disse,
næ rmest af Høflighed frem kald te Besøg bort«, og fø rst
en lille snes å r efter ind fand t fru Andræ sig 1862 i vil
laen i Rosenvænget fo r at forestille sønnerne
Poul
(1843
— 1928) og
Victor
(1844— 1923), der lige var blevet stu
denter, fo r fru Heiberg.
Den øjensynlige jalousi,
fru Ariclræ
stedse næ rede imod
sin »rivalinde«, øgedes natu rlig t nok med årene, efte r
hånden som det gik op for hende, at hendes m and allige
vel ikke kunde undvæ re samvæ ret med fru Heiberg, og
dette m åtte selvsagt bidrage sit til at forvæ rre forholdet
mellem de to ægtefæller. Utvivlsomt h a r h u n dog fø rst
senere fu ld t forstået, hvor stæ rke hans følelser fo r Johanne
Luise trods alt endnu var. Medens nemlig Andræ selv
med sin »Mangel p aa at bringe Offre« efter Joh an Ludvig
Heiberg’s død 1860 nøjes med at sende fru Heiberg et del
tagende brev, er det han s nærmeste, der — forgæves —
op fo rd rer ham til at tage ud til Bonderup fo r personligt
at bevidne fruen sin medfølelse. Ganske rørende klinger
også igennem fru Andræ ’s dagbogsnotits fo r 20. oktober
1855 hendes m ands eget syn: » Igaar Aftes v a r Andræ,
efter lang Tids Forløb, hos
Heibergs;
de vare ene, hvilket
i den senere Tid, da der komm er saa b landet Selskab, er
bedst«1). Omvendt næg ter kvinden i hende sig ikke den
*) »Dagbøger«, I, s. 114. Andræ havde sidste gang været hos Hei
berg’s 16. aug. s. å. i anledning av fru Heiberg’s hjemkomst fra Marien-