300 / 557
288
Flemming Dahl
C. G. Andræ fu ld t forstod, at den, der engang havde læ rt
at elske Johanne Luise Heiberg, ikke i det lange løb
kunde blive helt lykkelig med
Hansine Schack.
Uden al tvivl blev hun sin m and en god hu stru . Næppe
dog den rette! Ikke fo r intet v a r hun beslægtet med
Andræ, av blod, åndsfo rm og k arak ter, men ganske visst
ikke av a ttrå og tem peram ent. Velbegavet, som h u n var,
ævnede hun i en ualm indelig grad at dele, ja, at gå op
i sin m ands politiske interesser, det være nu noget m ed
fød t eller senere tilegnet. Med anspændt opmæ rksomhed
følger hun dag fo r dag fra tilhørerlogerne i rigsråd og
rigsdag sin m ands »Mesterforedrag, hvori h an veed at
gjøre det Kjedeligste interessant«, om det så er de tø r
reste finansielle æmner, h an behandler, ligesom det er
en stadig ny kilde til glæde fo r fruen, n å r Andræ snart
overlegent, sn a rt spøgende gør op med sine angribere. Og
n å r han som m inister (12. dec. 1854— 10. juli 1858) k om
m er hjem , træ t av og æ rgerlig over fo rtrædeligheder og
strid i statsråd, m inisterm øder eller udvalgsforhand linger,
er hun stedse til rede med forstående deltagelse. I en
række av å r er hans sag hendes i medgang og modgang;
hans ros hendes stolthed, som da hun 20. nov. 1860 i
sine optegnelser in extenso avsk river Jo h an Ludvig Hei-
b erg ’s ovenfor (s. 274) delvis gengivne brev til faderen.
Andræ ’s dom over mænd og m eninger går igen i de væ rdi
fulde politiske dagbøger, hans h u s tru fra 1855 til 1864
(1872) omhyggeligt nedsk river efter m iddagsbordet, n av n
lig ved de fordringsløse, men betydningsfulde to rsdag s
middage, da hun som væ rtinde ho lder politisk salon for
Hall, Krieger
og b roderen fo rfatteren og m in istersek re
tæ ren
Hans Egecle Schack.
Kun sjældent, m en da ikke
uden vid og skarpsindighed , tager hun til orde imod sin
m and og hans kolleger, medens nogen k ritik og ironi
forbeholdes dagbogens duodezhæ fter1). En spæd spire til
*) Jfr. f. eks. »Geheimeraadinde Andræs politiske Dagbøger«, II, s.
14 og 131.
*