295 / 557
Det Andræ-Heiberg’ske Venskab
283
uendelig håb løst det hele egentlig er. Dog skulde han
fø rst to å r senere, efter sit andet ophold i Paris 1837—38,
da m inderne fra sommeren 1836 påny lyslevende talte til
ham , gøre den dybt menneskelige erfaring, at end ikke
den, som kun fo rm å r at elske fu ldt og helt en eneste
gang, veed sig ganske sikker, n å r han i det rette psykolo
giske øjeblik — den fortvivlede længsels — m øder en
kvinde, der m å synes ham som et søsterbillede av hans
egen kærlighed.
I jun i 1838 drog Andræ hjem fo r anden gang. Tid og
penge tillod ham at lægge vejen over Chamonix og Genève,
hvor han i alt opholdt sig en halv snes dage. Altid siden
stod »den uforglemmelige Schweizerrejse« som et særligt
kapitel ikke blot i hans dagbog, men end mere i hans liv.
Der ligger fo ran mig på m it skrivebord — ganske som i
Andræ’s egen tid, thi både bord og bøger er de samme —
bland t and re væ rker en alpebeskrivelse fra 18021), den
første bog, Andræ h a r fået foræ rende — den bæ rer hans
navn og årstallet 1820. Kærligheden og kendskabet til
Alperne h a r da gamle og dybe rødder i han s sind, lige
som h an senere søger at indgyde både fru Heiberg og
sine sønner sin interesse og begejstring fo r dette æmne.
Som pilgrim vand rede han nu for første gang til det fo r
jæ ttede land, der langt »overgik de dristigste Forventnin-
') »Kammerjunker T. C. Bruun Neergaard’s Reise mellem Alperne
med Borger Dolomieu«. Den bygger i ikke ringe grad på H. B. de
Saussure’s berømte værk »Voyages dans les Alpes« (I—IV, Neuchåtel
1779—96), der hørte til Andræ’s kæreste læsning. Med et brev 6. nov. 1856
(R. A.) sender han fru Heiberg en tredje skildring av Alperne: »
Det
er ikke uden en Følelse af Ængstelighed, at jeg tænker paa min varme
Anbefaling af disse Skizzer, thi skidde De nu finde dem tørre og kjed-
sommelige, maa jeg destoværre frygte, at Nogen af disse Egenskaber
vil gaae over paa Deres hengivne C. Andræ«. Det er således urigtigt,
når Poul Andræ (anf. skrift, I, s. 260—65) forudsætter, at faderen ikke
— således som Krieger — har interesseret sig særligt for fru Heiberg’s
lekture. Jfr. i øvrigt nedenfor s. 302.