karakteriseret Kontreadmiral, 1880 nyt Afskedspatent som Vice
admiral. — Da Krigen i 1864 brød ud, var Suenson selvskreven
til en af de ledende Poster i Søforsvaret, og han fik da Kom
mandoen over den Eskadre, der opererede i Nordsøen og skulde
blokere Elben. Om hans Kamp ved Helgoland, hans koldblodige
Ro, hans Mod og udmærkede Sømandsdygtighed er der skrevet
saa ofte og saa meget, at Ordene ikke her skal gentages. Lad
det være nok at mindes, at for den danske Nation, der under den
trøstesløse Krig havde tabt Modet, var denne Kamp et Lysglimt,
der paany bragte Haabet til at blusse op. For sin Daad modtog
Suenson Dannebrogsordenens Storkors. — I 1865 fik Suenson sin
sidste Udkommando som Chef for Fregatten „Niels Juel“ i Middel
havet. Efter sin Afgang beklædte han Embedet som Overlods, og
i 1880 trak han sig, dels paa Grund af Svagelighed, dels for at
give Plads for yngre Kræfter, tilbage fra al offentlig Virksomhed.
Ved en særlig Lov beholdt han sin fulde Gage i Pension.
C h r i s t i a n S o p h u s K l e i n , den fra forrige Aarhundrede be
kendte Politiker, fødtes 17. Aug. 1824 i København og var alle
rede i sit 21de Aar juridisk Kandidat, et Særsyn, der antyder
hans medfødt fremragende Evner. I forskellige Stillinger erhver
vede han sig betydelig politisk Indsigt, før han i 1858 for første
Gang blev Medlem af Folketinget. Indtil 1898 havde han saa at
sige derefter uafbrudt Sæde i dette Ting, om end som Repræ
sentant for forskellige Kredse. Paa Rigsdagen tilhørte han det
nationalliberale Parti, og længe varede det ikke, før han aner-
kendtes som en af sit Partis betydelige Mænd, selv om det efter
de foreliggende Omstændigheder varede en Del Aar, inden han
blev en af dets Førere. Han vidste at gøre sig gældende ved sin
udmærkede Veltalenhed, sit sunde Omdømme og sin praktiske Sans
og tillige ved sin smukke og i høj Grad repræsentative Person
lighed. I 1862 til 1872 var han Formand for Sø- og Handelsretten,
en Stilling, hvori han vandt megen Anerkendelse. 1872 blev han
M inister Orla Lehm ann,
1870.
Suenson døde den 16. Maj 1887 og stededes under store Æres
bevisninger og mægtig Deltagelse til Hvile paa Holmens Kirke-
gaard. I 1889 rejstes i Nyboder en ypperlig Buste af ham, og
lians Maleri, der er udført af Otto Bache og viser os Søhelten
staa,ende paa Kommandobroen i „Niels Juel“ under Slaget, findes
paa Frederiksborg Slots Nationalgalleri.
D a n i e l W i l h e l m R u d o l f B ay var født i 1791 og døde 1856.
Omkring Midten af forrige Aarhundrede var hans Navn som Kom
ponist paa Alles Læber — ikke mindst Damernes, i hvis Smag hans
melodiøse Sange, med deres lidt sødlige, sentimentale Klang, særlig
faldt i hine æsthetiske,stærkt følsommeTider. „Rudolph Bays Roman
cer“ og de dengang almindelige litterære „Thevandsselskaber“ hørte
uløseligt sammen. Hans Liv var rigt paa Omveksling. Oprindelig
var han Theolog, var derpaa ansat i det udenrigske Departement, var
i en Række Aar Konsulatssekretær i Algier, studerede derpaa Sang
kunst i Rom og blev efter sin Hjemkomst til Danmark kgl. Kammer-
musikus og endelig Kantor ved Holmens Kirke. Han er ogsaa op-
traadt som Forfatter, idet han udgav et Skrift „Om Kirkesangen
i Danmark“. Blandt de bedste af hans Sangkompositioner er
særlig tre bleven meget kendte og med Rette højt paaskønnede:
„Fred hviler over Land og By“, „Du er rig, du er dejlig, o Syd!"
og j,Vift stolt paa Codans Bølge“. For det kgl. Theater kom
ponerede han Syngespillet „Lazarilla“, der opførtes i 1853.
K om ponisten H. C. Lumbye, t 1874.
Justitsminister i Holsteins Ministerium og i 1874 i det Fonnes-
bech’ske. Samme Aar ledsagede han Christian den 9de til Tusind-
aarsfesten paa Island. I 1877 indtraadte han i Højesteret og blev
endelig i 1891 Københavns Overpræsident. Han døde Aar 1900.
P e t e r M a r t i n O r la L e h m a n n , en af de interessanteste Skik
kelser i dansk Politik, blev den 15. Maj 1810 født i København. Hans
Fader var tyskfødt, og sin første Undervisning modtog Drengen
i St. Petri tyske Skole. Men Moderen var dansk, og under Hjem
mets mangehaande Paavirkninger vaktes tidlig hans danske Sym-
pathier. I 1833 bliver han juridisk Kandidat. Allerede i sin Stu
dentertid var han Midtpunktet blandt sine Jævnaldrende, hvem
han indtog ved sin glimrende Begavelse, sit smukke Ydre og sin
tidligt udviklede sprudlende Veltalenhed. Politik var hans Hoved
interesse. Han blev en af Banebryderne for den politiske Oppo
sitionspresse, idet han fra 1835 var en af „Kiøbenhavnspostens“
Ledere og senere Medstifter af „Fædrelandet“. Han var ved Chri
stian 8des Tronbestigelse Ordfører for den Deputation, der over
rakte Kongen Adressen om Indførelsen af fri Forfatning. I 1842
dømtes han til tre Maaneders Fængsel for den Tale, han med
agitatorisk Lidenskab og Glød Aaret i Forvejen havde holdt for
falsterske Borgere og Bønder. Dommen indbragte ham imidlertid
en enestaaende Popularitet i Landet. Han optraadte som en af de
første og vigtigste Banebrydere for den slesvigske Sag. Blandt
13