22 / 461
deri, en Straf Frederik den Sjette dog omsatte til livsvarigt
Fængsel. I Citadellet og senere paa Cliristiansø sad den ulykke
lige Mand indespærret, indtil han i 1848 løslodes og tilkendtes
Statsunderstøttelse. Han døde i 1867.
C a t h a r i n a E l i s a b e t h S im o n s e n , en ypperlig Operasanger
inde, vor kæreste Folkesanger, Niels Juel Simonsen's Moder, fød
tes den 7. Marts 1816 og døde 11. Febr. 1857. Hun var en Dat
ter af Farvermester N i e l s R y s s i a n d e r , finsk af Fødsel, og
J u l i a n e S t r ø m , hvis Forældre var svenske.
Catharines Slægtsnavn var altsaa Ryssiander, men hun kaldtes
altid Ryssiænder — undtagen paa Theaterplalcaten, der bør være
korrekt. Allerede fra sine tidlige Barneaar fik hun Undervisning
i Sang og Klaverspil og blev 13 Aar gammel Elev af Syngemester
S i b o n i og var — hvilket vistnok turde være ret enestaaende i
Theatrets Annaler! — kun 147a Aar, da hun debuterede paa
Kongens Nytorv som den unge, muntre Brud Emilie i Herolds
Ca,th. Simonsen optraadte sidste Gang den 20. Novbr. 1848 —
som Donna Anna i „Don Juan“.
C h r i s t i a n L u n o v L a a s b y F e r s l e v , født 30. Sept. 1817, død
7. Sept. 1883, Operasanger ved det kgl. Theater. Han debuterede
i 1837, men først da han d. 25. Maj 1843 —• paa italiensk Text —
sang Grev Almavivas Parti i „Figaros Bryllup“ vakte hans gode
Basstemme Opmærksomhed. Han fik i Paris Uddannelse under
G a r c i a og blev ved sin Hjemkomst ret ofte anvendt. Hans
Stemmemidler var ypperligt skolede, hans Foredrag gennem-
musikalsk. Blandt hans Præstationer var hans Mefistofeles i
Gounod’s „Faust“ al Ære værd.
P e t e r C h r i s t i a n H o lm , over hvem der paa Holmens Kirke-
gaard er rejst et stort Mindesmærke, var en højtagtet Søofficer,
der paa en hæderfuld Maade har indskrevet sit Navn i vor Krigs
historie.
Han fødtes paa St. .Croix d. 25. Dec. 1807, og da hans Fader
G tatsraad, G rosserer C. A. B roberg, + 1886.
Syngestykke „Marie“. Hun havde øjeblikkeligt Lykken med sig.
Hendes Stemme var ualmindelig blød og klangfuld med Baryton
klang, og hendes musika,lske Forstaaelse var saa fin, at hun i
Løbet af nogle faa Aar opnaaede at spille en Række betydelige
Roller. I 1832 udnævntes hun til Skuespillerinde paa Prøve, og
i .1834 fik hun fast Ansættelse og ægtede omtrent samtidig — som
attenaarig Pige — den 24aarige H a n s S o p h u s S im o n s e n , der
var Violinist i Kapellet. Som hun var ogsaa han af jævne Kaar,
hans Fader var Stadsmusikant i Svendborg, og som hun vandt
ogsaa han hurtigt et anset Navn i Kunstens Verden.
Catharine Simonsen var ikke fri for Primadonnanykker, der
førte til, at hun i 1836 maatte forlade Theatret. Men under
Publikums Jubel vendte hun allerede Aaret efter tilbage og op
traadte som Mad. Voltisubito, hvori hendes kvikke Personlighed
gjorde sig godt gældende. Som d r a m a t i s k Sangerinde naaede
hun iøvrigt aldrig over det rutinemæssige. Den eneste Rolle,
hvori hendes Spil synes ret at have tilfredsstillet, var Angela i
„Den sorte Domino“. Som Koncertsangerinde var hun højt skat
tet og blev herhjemme Hovedrepræsentanten for den nyere ita
lienske Musik. I 1843 fik hun Udnævnelse som kgl. Kammer
sangerinde — en Titel, der d e n g a n g betød noget, men som for
Tiden er stærkt fordunklet, i Glansen, idet man har været rentud
meningsløst, rundhaandet med Uddelingen af denne Udmærkelse.
havde tjent Marinen med Ære, vilde Sønnen følge i hans Spor.
1826 var han Sekondløjtnant, avancerede i 1834 til Premierløjt
nant og blev 1852 Orlogskaptajn. 1828 gik han som ung Løjt
nant i fransk Tjeneste og gjorde i 1830 Togtet med til Al gier,
og man tilbød ham en Charge i fransk Marine, men han afslog
Tilbudet. Efter Hjemkomsten var han Officer ombord paa „Ga-
iathea“, der i 1833 hjemførte Thorvaldsens Arbejder fra Italien.
— I den første slesvigske Krig var Holm Chef for Briggen „St.
Croix“, med hvilken han gjorde ikke mindre end 74 Priser og
indlagde sig i det Hele megen Fortjeneste. I Krigen 1864 blev
han Chef for Marinens bedste Skib, Fregatten „Jylland“ og tog
med megen Hæder Del i Kampen ved Helgoland. Men ved Hjem
komsten til København bragtes han syg i Land og døde 2. Okt.
1864 af Tyfus. Han var gift to Gange, sidst med en Datter af
Professor C. F. Hetsch.
S i g v a r d L u n d var ligesom Sidstnævnte en dygtig Søofficer,
men Lykken tilsmilede ikke ham i samme Grad som hans jævn
aldrende Kammerat. Han var født 1813 i København og avan
cerede ligesom P. C. Holm til Orlogskaptajn — dog ikke uden
Modgang af egen Art. Han synes i sin Ungdom at have staaet
tilbage i sin Udvikling og har selv havt en deprimerende Følelse
deraf. Sikkert er det, at da han ved Krigens Udbrud.i 1848 var
Næstkommanderende i Korvetten „Flora“, tilbød man i Marine-
A rkæ ologen I. I. A. W orsaae, f 1885.
17