26 / 461
Admiral. Ogsaa Carl Edvard gik i fransk Tjeneste, da den hjem
lige Virksomhed lcun var ringe i hin Tid, og deltog bl. a. i Sø
slaget ved Navarino i
1827.
To Aar efter vendte han hjem til
Danmark, blev Chef for Søkadetkorpset, Medlem af den grund
lovgivende Forsamling og i
1880
Marineminister og bidrog i denne
Stilling til Flaadens gode Udvikling. Som Gesandt virkede han
i England fra
1857
til
1860
og var paa det Tidspunkt avanceret
til Viceadmiral. I
1864
deltog han i Krigen som Eskadrechef i
Østersøen og blev i
1866
paany Marineminister og udnævntes i
1868
til Admiral. Han døde
1893.
G u s t a v E d v a r d B r o c k fødtes 1816 og blev allerede i den
unge Alder af 27 Aar Højesteretsadvokat, et tilstrækkeligt Bevis
paa hans store Begavelse. Brocks Veltalenhed — en Evne, der
herhjemme er i sørgeligt Forfald — var beundringsværdig og
skaffede ham stort Ry. Som Politiker tilhørte han de National
liberales Parti, og det faldt derfor i hans Lod at optræde i Skran
ken som Aktor i den celebre
Rigsretssag, der førtes mod Mini
steriet Ørsted. Tiltrods for den
glimrende Veltalenhed, Brock ved
denne Lejlighed udfoldede, kom
Dommen til at lyde paa Frifin
delse. Gustav Brock døde 1878.
C h r i s t i a n A u g u s t B r o b e r g,
født 1811, død 1876, en af forrige
Aarhundredes højt ansete Handels-
mænd, var Søn af Grosserer Chr.
Mortensen Broberg, der paa Bør
sen havde et udmærket Navn. I
en Alder af 17 Aar blev den unge
Broberg Student og kom straks
paa Faderens Kontor, indtil han
i 1832 for længere Tid tog Ophold
i Messina, hvor han blev Associé
i et større Handelshus. I 1835
vendte han hjem til Danmark, op
toges som Kompagnon i Faderens
Firma, Chr. Broberg & Søn, og
blev ved Faderens Død i .1852 Fir
maets Enechef, og han nød alle
rede den Gang høj Anseelse paa
Grund af sin Dannelse og glim
rende Evner og havde fra 1843
havt Sæde i Grosserersocietetets
Komité, i hvilken han fungerede
indtil 1863, de senere Aar som
Næstformand. Han havde i fire
Aar været Borgerrepræsentant, da
han i 1849 valgtes til Folketings
mand, og fra denne Tid deler
hans Virksomhed sig i to L in ie r—
Storkøbmandens og Politikerens.
Efterhaanden kom hans Firma tilat indtageRang som Nor
dens største Kaffeimportør. Han drev etbetydeligt Rederi, og
hans Skibe bragte imponerende Ladninger af Kaffe hjem fra Rio
de Janeiro.
I 1853 var han Medstifter af L a a n e b a n k e n , og fire Aar se
nere var han blandt Indbyderne til Oprettelse af P r i v a t b a n k e n ,
hvis Formand i Bankraadet han var fra Bankens Stiftelse, til
han døde. I Direktionsværelset findes et veltruffet Oliemaleri af
ham. Det var C. A. Broberg, som ined sit kloge og skarpe Blik
anede Fremtidsmulighederne hos den unge Ti e t g e n , hvem han
fik indsat som Direktør i Privatbanken, og fra denne Periode
stammer det fortrolige Venskab, der forbandt de to fremragende
Mænd. Selvfølgelig modtog Broberg i Tidens Løb en Mængde
betydningsfulde Tillidshverv, og for at betegne den Plads, han
indtog, behøver vi her blot at minde om, at han var et af de
virksomste Medlemmer i den Komité, som i 1857 forhandlede med
Regeringen om Bistand for den betrængte Handelsstand i den
store og farlige Krisetid. I 1874 maatte hans eget Firma gen-
nemgaa en rystende Krise, der tilføjede det saa mægtige Tab, at
det senere ikke kunde forvindes. Og her skal det paany siges
til hans Ros, at han bar dette Tab med en Sjælsstorhed og Re
signation, der aftvang ham hans Samtids Beundring, som fik sit
synlige Udtryk i den Henvendelse, for hvilken han i 1882 blev
Genstand, da han dette Aar trak sig ud af sin Forretning. H an
delsstanden skulde, da en Vakance indtraadte, have sin Repræ
sentant i Landstinget. Man henvendte sig da til Broberg, han
modtog Valget, og det var ikke Mangelen paa Arbejdstrang og
Dygtighed hos ham, naar han ikke kom til at udrette betydelige
Ting paa Rigsdagen, — Grunden maatte udelukkende søges i
hine Tiders sørgelige politiske Forhold. Det bør dog erindres, at
Broberg længe før Firserne havde havt Plads baade i Landstinget
og Folketinget. Han førte Titel af Etatsraad og var i 1874 ble
ven dekoreret med Dannebrogsordenens Kommandørkors. I 1835
ægtede han Grossererdatteren I d a G o t t s c h a l c k , som døde i 1877.
C a r l C h r i s t i a n B u r m e i s t e r fødtes den 7. Januar 1821 i
København, hvor hans Fader, en indvandret Mecklenborger, var
Restauratør. Efter endt Skolegang arbejdede han som Mekani
ker i Værkstederne paa den polytekniske Læreanstalt, hvor han
vakte selve H. C. Ø r s t e d s Opmærksomhed og kom til at gaa
denne tilhaande ved forskellige
Eksperimenter.
Da han i 1846
kom hjem fra en længere Uden
landsfart, paa hvilken han havde
arbejdet baade i Berlin, Wien og
Paris, gik han i Kompagni med
H. H. B a u m g a r t e n , et Kom
pagniskab, der paa en Maade var
bragt i Stand ved H. C. Ørsted.
Firmaet forlagde sine Arbejds
lokaler fra en Bagbygning i Garn-
melmønt til de store Værksteder
i Overgaden neden Vandet paa
Kristianshavn, hvor Navnet Baum
garten & Burmeister snart fik
Klang som et fremragende Ma-
skinfirma, der i 1847 forøgede
sin Virksomhed med et Jernstø
beri og i 1860 beskæftigede 450
Mand under 6 Værkførere og paa
det Tidspunkt havde produceret
ikke mindre end 134 Dampmaski
ner. 1 1861 udtraadte Baumgar
ten af Firmaet, og Burmeister
var Eneleder, indtil han i 1865
optog den engelskfødte W i l l i a m
W a i n som Kompagnon, hvad
Virksomhedens rivende Udvikling
næsten gjorde nødvendigt. Bestil
linger paa fuldt færdige Jern
dampskibe og Maskinerier til
mægtige industrielle Foretagender
blev hyppigere og hyppigere, og
blandt store Arbejder, der be-
troedes Firmaet, bør den nye Knip
pelsbros Anlæggelse 1867—1869
nævnes. Forretningens Arbejdsplads maatte absolut udvides, og
fra 1. Juni 1872 forlagdes Skibsbyggeriet til Refshaleøen, hvor
der straks anlagdes to Ophalingsbeddinger, som snart maatte for
øges med flere. Firmaet beskæftigede paa dette Tidspunkt op
imod 1000 Mand. Efter Wains Død i 1882 var Burmeister paany
Eneleder, og ved Udgangen' af 1890 trak han sig tilbage. Alle
rede i 1885 hædredes han med Etatsraadstitlen. I 1847 havde
han ægtet Mecklenborgerinden J o h a n n e P o h l s , der døde 1894.
Burmeister selv døde 11. December 1898.
C h r i s t i a n H o l g e r S t o l t e n b e r g , den bekendte Legatstifter,
fødtes 14. November 1796 i Omegnen af Bergen. Han forlod tid
lig sit Hjem, blev Skibsdreng og faldt i engelsk Fangenskab,
hvorefter han kom til København og gik i Malerlære. Da han
var bleven Svend giftede han sig med sin Mesters Datter, Con-
c o r d i a L a n g e , arvede Forretningen og en betydelig Formue.
Efter i en Snes Aar at have fortsat Malerprofessionen slog han
ind paa forskellige finansielle Foretagender og viste et betydeligt
Talent og Fremsyn. De Rigdomme, han vandt, anvendte han til
at understøtte Kirkebyggeriet i København, ligesom Diakonisse
stiftelsen i ham havde en rundhaandet Velgører. Han døde som
Etatsraad den 15. April 1877, og for en Del af hans Formue, over
Va Million Kroner, oprettedes Legater for Enker og for Døtre af
Embedsmænd og Borgere i København.
K om ponisten Emil Hartmann, f 1898.
21