23 / 461
ministeriet
Skibets
Chef, den senere Ad
miral van Dockum, en
dueligere Officer i
Lunds Sted. Men van
Dockum tog liam kam
meratligt og ridder
ligt i Forsvar, beholdt
ham og gav ham sin
fulde Tillid, hvilket
aabenbart bevirkede
et Omslag i Lunds
hele Personlighed. De
udmærkede Egenska
ber, han i Virkelig
heden sad inde med,
og hans aabne, kraf
tige Karakter, der
efterhaanden gjorde
ham ualmindelig af
holdt, lagde sig nu
for Dagen. Ligesom
P. C. Holm tog han
med Hæder Del i Af
færen ved Helgoland
i 1864 og hævdede sig
med Rette en Plads
blandt Flaadens
tappre Officerer. Des
værre tvang en be
gyndende Brystsyge
ham kort efter Kri
gens Ophør til at
foretage en Rejse for
muligvis at finde Hel
bredelse, — forgæves
— et Par Aar efter,
den 9. Novbr. 1865,
døde han.
H e n r i le R u n g fød
tes i København den
31. Marts 1807, men i
Næstved
henlevede
han sine Drengeaar,
og den Omstændighed,
at han her færdedes i
dagligt Samliv med
den skønne Natur,
har bidraget til hans
aandelige Udvikling
og sat umiskendelige
Spor i hans Musik. I
Næstved fik han da
ogsaa sin første U n
dervisning i Violin- og
Guitarspi!, — mangel
fuld har den sikkert
været, men hans Hjem
var ægte musikalsk
og hans Kritik tidlig
vaagen. En Sygdom,
der i et Par Aar tvang
ham til Lejet, bidrog
maaske mere end no
get andet til, at han
blev Musiker. Med en
saa grænseløs U træ t
telighed øvede han sig
i denne lange Tid paa
sin Guitar, at han blev
en Mester, ja, Virtuos
paa dette Instrument.
Og hans Guitarspil var
det, der vakte Theater-
chefen H a u c h 's In
teresse for ham og
banede ham Vej til
det kgl. Kapel. I 1834
blev han Kapelmusi
kus.
Allerede for
længst havde han,
særlig under Profes
sor Z in c k , studeret
Musiktheori, og saa
ivrig var han i dette
Studium, og sa,a dre
ven en Kontrapunktist
blev han efterhaan
den, at W e yse, hvem
han foreviste en
Ouverture, indstæn
digt bad ham aldrig
mere give sig af med
Generalbaslæren, for
at han ikke skulde
ende som en knastør
Theoretiker! Rungs
første Arbejde, der
erobrede ham Publi
kums Hjerte, var den
Musik, han kompo
nerede til „Svend Dy
rings Hus“, ogom hvil
ken Weyse yttrede, at
„det var den smuk
keste danske Musik,
der var
skreven“.
Perlen i denne Mu
sik er „Hr. Peder
kasted Runer over
Spange“ ! Kompositio
nen til H e r t z ’s her
lige Stykke dannede
for Rung Indlednin
gen til en rig Virk
somhed ved Theatret
i de kommende Dage.
I 1841 ægtede han
Sangerinden P a u
l i n e L i c h t e n s t e i n
(der blev Moder til den
senere Kapelmester
F r e d e r i k Rung), og
1842 modtog han Ud
nævnelse som Thea-
trets Syngemester.
Fra hans Skole udgik
en Række betydelige
Sangere og Sangerin
der, hvis Navno lyser
i vor Operas Historie.
Ved Siden af sin Virk
somhed som Lærer og
Komponist virkede
Rung ogsaa som Diri
gent. Her skal kun
nævnes, at han i 1851
stiftede „Cæciliafor-
eningen“, som han le
dede til sin Død, og
som var hans Hjertes
Barn. Faa Uger efter
at man ved en stor
Fest havde fejret For
eningens 20 Aars Fød
selsdag døde Rung,
den 12. Dec. 1871.
Hans Navn vil være
uforglemmeligt som
en af vore største
G ehejm eraad I. P. Trap, t 1885.
Fabrikant Carl Christian B urm eister, -j- 1898. — Fabrikant W illiam W ain, •{• 1882.
F orlagsbogh an d ler Frederik V ilhelm H egel, f 1887.
.18