andre Mærkepunkter
i hans rige, bevægede
Liv, skal anføres, at
han under det skan
dinaviske Studenter
møde 1845 i sin b e
rømte Tale i Ride
huset afkrævede Stu
denterne det højtide
lige Løfte om at ville
holde sammen i „Kam
pen for vort Fædre
land —det hele, store,
skandinaviske Nor
den“. 1840 var han
bleven valgt til Bor
gerrepræsentant og
siden til Stænder
deputeret. Den 20.
Marts 1848 holdt han
sin berømte Kasino
tale og var to Dage
efter Minister, men
afgik paany ved
Aarets Slutning. Fra
December 1848 var
han i 13 Aar Amt
mand over Vejle Amt.
Ikke længe efter ind-
traadte han atter i
det politiske Liv, ind
til ha,n i December
1863 aftraadte sam
men med det øvrige
HalTske Ministerium.
Om de mangfoldige
mellemliggende Begi
venheder bliver det
her uoverkommeligt
at tale. Fra 1864 var
Orla Lehmann en ned
brudt Mand — Skuf
felse, Sorg og legem
lig Svaghed bøjede
ham, længe før han
den 13. Sept. 1870
døde.
M a t t h i a s H ie ro -
n y m u s S a x t o r p h.
født 1822, død 1900,
blev i 1855 Lektor i
Kirurgi, 1862 Profes
sor
ordinarius
og en
delig i 1866 Overki
rurg ved Frederiks
Hospital.
Han ind
lagde sig sit Livs stør
ste Fortjeneste ved i
1868 at indføre den
Lister’slce antisepti
ske Saarbeh andlin g
paa sit Hospital, det
første Hospital uden
for Listers eget, hvor
Methoden praktisere
des.
J e n s P e t e r T ra p ,
født i Randers 1810,
død i København 1885,
dansk Kabinetssekre
tæ r og Forfatter, tog
i 1833 juridisk Em
bedseksamen og blev
to Aar efter ansat
som Kancellist i Kn-
K om ponisten Henrik Rung, f 1871.
M inister, Dr. phil. C. N. David, t 1874.
L egatstifteren, Etatsraad H olger Stolten b erg, f 1877.
binetssekretariatet,
hvor han paa Grund
af Dygtighed, Energi
og skarp Forstand ar
bejdede sig op fra
Trin til Trin og i 1856
ansattes han endelig
som
Kabinetssekre
tær, en Post, han be
holdt indtil Aaret før
sin Død. Han var en
nobel og samvittig
hedsfuld Embeds
mand, der har øvet
vigtig Indflydelse i
mangfoldige politiske
og sociale Forhold.
Sin Virksomhed som
Forfatter begyndte
han i 1841, da han tik
Privilegium paa Ud
givelsen af den kgl.
Hof- og Statskalen
der, som han redige
rede til 1858.
Af
større Betydning er
dog det Værk, han fra
.1856 til 1859 udgav
under Titlen „Stati-
stisk-topografisk , Be
skrivelse af Konge
riget Danmark“, og
som i 1861 til 1865
fik sin Fortsættelse i
Værket om Slesvig.
Men ogsaa paa andre
Omraader har han
udfoldet en rig For
fattervirksomhed, for
hvilken han ved Uni
versitetsjubilæet i
1879 som Anerken
delse modtog det ju
ridiske Doktordiplom.
J e n s J a c o b A s-
m xis s e n W o r s a a e ,
bekendt som en af
vore berømteste Ar
kæologer, blev født
1821 og døde 1885.
Hans Fader var Bonde
søn og beklædte Stil
lingen som Amtsfor
valter i Vejle. Sønnen
kom i Horsens Skole,
men blev Student fra
Borgerdydskolen i Kø
benhavn i Aaret 1838.
Allerede i sine ganske
unge Aar var hans
Interesse for histori
ske og arkæologiske
Undersøgelser bleven
vakt, og i sin Studen
tertid fungerede han
flere Aar som Assi
stent ved Musæet for
nordiske Oldsager. 1
en Polemik, der i 1841
til 1842 førtes mellem
ham og N. M. P eter
sen, og som drejede
sig om et mumifice
ret Kvindelig, gjorde
Worsaae sit Navn
14




