27 / 461
W i l l i a m W a i n ,
der fødtes 1819 og døde
1882, var Englænder
og stammede fra Eg
nen om Manchester.
Han blev som Dreng
sat i Maskinlære i
forskellige mindre
Byer, indtil han fik
Plads paa en Maskin
fabrik i Norwich, hvor
han kort Tid senere,
lidt over 20 Aar, blev
ansat som Mester. To
Aar efter er han
Mester i London, men
hans Firma maa
standse sit Arbejde,
o gW ain lader sig da
engagere som Maskin
mester i det danske
Postvæsens Tjeneste.
Dette blev Vende
punktet i hans Liv,
idet han fra nu af
føler sig knyttet til
Danmark. Han bliver
Maskinmester i Mari
nen, siden Overma
skinmester, i 1856
Maskininspektør og i
1862
Underdirektør
ved Orlogsværftet —
en usædvanlig Kar
riere, der vidner om
hans fremragende
Dygtighed. I 1858
havde han faaet dansk
Indfødsret. I vore No
titser om Etatstaad
Burmeister omtalte vi
Wains Forbindelse
med denne som Kom
pagnon, og i 1868 fik
han sin Afsked fra
Marinen, der dog ikke
kunde undvære hans
Evner. I 1870 ud
nævntes han til te k
nisk Konsulent ved
Orlogsværftet.
1871
blev han Etatsraad,
fik i 1874 Fortjenst-
medaillen i Guld og
i 1879 Kommandør
korset af Dannebrog.
Wain var en genial
Mekaniker. Ved Knip
pelsbros Bygning i
1867 var Planen til
Pillernes hurtige Op-
muring hans, for blot
at nævne et enkelt
Eksempel paa hans
Klarsyn og Skarpsind.
Wain dødel. Maj 1882.
I England havde han
ægtet Miss A g n e s
D ralce, der fulgte
ham til hans nye
Fædreland og døde
her. I 1863 indgik
han andet Ægteskab
med L a u r a V i s b y e ,
en Datter af den be-
D igteren, K onferensraad H. P. H olst, *j* 1893.
M aleren, P rofessor H einrich H ansen, *f* 1890.
kendte Præst, C a r l
H o l g e r V is b y e .
F r e d e r i k
M a d
s e n ,
Folketeatrets
glimrende Farcør, en
af de største Skue
spillere, dansk Scene
kunst har ejet, fødtes
den 6. Oktober .1834
af jævne Forældre.
Faderen var Indeha
ver af det i sin Tid
berømmelige Traktør
sted „Christian F ir
t a l “ paa Amagertorv
og satte sin Søn i
Urmagerlære. Frede
rik Madsen glemte
aldrig sin gamle Pro
fession. Han elskede
Ure og var mellem
sine Kammerater be
standig ved Haanden,
naar deres Sejrværker
var i Uorden. Først
i sit 22de Aar, da han
rigtignokprivat havde
høstet rigelige Laur
bær og talrige Opmun
tringer, gav han efter
for sin Trang til at
komme paa en rigtig
Scene og debuterede
den 3. Sept. 1856 ved
M. V. Bruns Selskab
i Haderslev. Tre Vin
tre spillede han i
Provinsen, men op-
traadte til al Lykke
om Sommeren paa
Alhambra i Køben
havn, hvor den ud
mærkede Theaterdi-
rektør H. V. Lange
med sit skarpe Blik
fangede ham ind og
øjeblikkelig engage
rede ham til Folke
teatret, hvor han i
1860, da han spillede
Svenden i „En Old-
gesell“, brød igennem
og viste, hvad han
duede til. Her er ikke
Stedet til at give en
Karakteristik af hans
geniale Evner. Det
maa være nok at fast-
slaa, at en elegantere,
lunerigere og mere
sprudlende Repræsen
tan t for den i Tider
nes Løb saa vanrøg
tede Farcekunst har
Danmark, ja vel neppe
noget Land i Europa,
kunnet opvise. Fransk-
mænd, der kom hertil
og saa Frederik Mad
sen i de oversatte
franske Farcer, er
klærede ialfald, at
selve Paris ejede ikke
hans Ligemand. Mere
elsket end Frederik
Etatsraad, T øm rerm ester Julius A ndreas Blom , ’i- 1900.
22