28 / 461
mmwA
ikke længe efter ab
solverede Landmaa-
lereksamen. Endelig
kom han som tyve-
aarig paa Frederiks-
værks Administra
tions Hovedkontor
som Kopist, og paa
denne Post var det,
at han udviklede sit
Handelstalent,
idet
han paatog sig for
skellige Kommissio
ner, som han røgtede
godt. Og da F r e d e
r i k d e n 6 te under
Sverrigs Krigsforbe
redelser i 1812 lod
Oberst T s c h e r n i n g
organisere Spiontje
neste i Sverrig, benyt
tede denne sig af den
unge opvakte Pug-
gaard, som ved denne
Lejlighed
knyttede
Forretningsforbindel
ser, hvis Antal han
Aaret efter forøgede
paa en Rejse til Eng
land. I 1818 tog han
Borgerskab som Gros
serer og oprettede til
en Begyndelse en be
skeden Handel, der
tog Opsving efterat
han i 1816 havde æg-
tet en Datter af den
bekendte Købmand i
Stege, C h r i s t o p h e r
H a g e, og var traadt
i Forbindelse med sin
Hustrus Broder, den
geniale A l f r e d
H age. Under deres
Samarbejde blev Fir
maet efterhaanden til
et af vore mest ansete
Handelshuse, der ved
Forretning med Kaffe,
Korn og Sukker er
hvervede sig store
Formuer, der forøge
des ved kloge Bank
ierforretninger.
Da
Puggaard lidt efter
lidt trak sig tilbage,
overlod han Hage som
den yngre en væsent
lig Del af Arbejdet.
11863 udnævntes Pug
gaard til Etatsraad.
Han, der i Smaating
kunde synes paahol
dende, ja gerrig, viste
sig
i
store Ting rund-
haandet og indstiftede
de meget store Lega
ter, som vil bevare
hans Navn for Efter
tiden.
J u l i u s A n d r e a s
B lom var, som Søn
af en Murermester,
født den 29. Novem
ber 1815. Han gik
Madsen var det af
Københavnerne i
1860erne har ingen
Skuespiller været.
Han indtog ved sit
kaade Lune, sin Grace,
sit smittende Humør
og et Smil, der greb
Publikums Hjerte med
uimodstaaelig Magt.
Og det var baade
Synd og Skam, at
han maatte slide sig
op i et Repertoire,
der ikke altid var
hans enestaaende Ev
ner værdigt, og ikke
mindre Synd og Skam,
at Nationaltheatret
lod Aarene gaa her.
uden at benytte disse
rige Evner. Efterat
Fred. Madsen i 1870
havde brudt med
Folketheatret, ødsle-
deshans Kræfter lang
somt og haabløst bort
i et omflakkende Liv
paa smaa danske og
norske Scener, og da
han i 1880 for sidste
Gang optraadte i Kø
benhavn som Gæst paa
Casino, maatte hans
Beundrere med Smer
te se, at det bar mod
Slutningen. Den ufor
glemmelige Kunstner
døde den 23. April
1882.
H a n s P u g g a a r d ,
en af det forrige Aar-
hundredes store Han
delsfyrster, i Dan
mark, fødtes 1788 i
København, hvor han
ogsaa døde den 8. April
1866. Hans Fader var
Kantor ved Holmens
Kirke og Korist ved
det Kgl. Theater, hvor
han i 1795 overtog den
saakaldte „Punsclie-
sal“. Her fik den lille
Hans Puggaard An
sættelse som Opvar
ter. Da han var vok
set lidt til, kom han
i det von Westenske
Institut, hvorpaa han
efter sin Konfirmation
blev Skriver hos en
Dispachør, en Stilling,
der gav ham Adgang
til at sætte sig ind i
Skibsfarts- og .Assu
ranceforhold, en Ind
sigt, som siden skulde
blive ham af stor
Værdi. Imidlertid sy
nes det, som om han
ikke har været rigtig
sikker paa, hvilken
Livsstilling han
skulde vælge, idet han
Billedhugger, P rofessor Theobald Stein, -i- 1901.
23
G ehelm ekonferensraad, M inister Carl Sophus Klein, -j- 1900.
Kirurgen, P rofessor H. M. Saxtorph,
f
1900.