171 / 311
bygget om; og dens Ombygning skyldtes alene Harsdorffs Ind
griben og var et Led i de Bestræbelser, man gjorde sig efter
1772 for at forskønne Haven, særlig for at udrense en Mængde
af de Stenhuggerarbejder, der fik Lov at staa og skamskænde den
under Navn af Kunst. Mange af dem, siger Harsdorff, „kunne
af en skønsom Tilskuer ikke beses uden Væmmelse“.
Desværre var Interessen for at bevare og værne om den smukke
gamle Have ikke saa særdeles levende. For at spare en Istand
sættelse af Bolværket i den paa Nordsiden af Slottet, beslut
tede man a t fylde Graven ud. Dette skete i 1783 og derved
mistede Slotsholmen sin ejendommelige K arakter af en 0 i Haven,
samtidig med a t den morsomme og karakteristiske Vindebro blev
taget ned. Men de hæslige gamle Vandhuse, der — i Overens
stemmelse med deres Navn — havde været anbragt ud over Gra
ven, fik Lov til, ganske meningsløst, at blive staaende og blev
først fjærnet, da Slotsholmen kom under civil Forvaltning i 1858.
Disse Beskæringer af Kongens Have vakte saa meget mere Mis
fornøjelse hos Hovedstadens Beboere, som Haven, efterhaanden
som Byens Folkemængde tiltog og Bebyggelsen indenfor Voldene
derfor blev mere og mere sammentrængt, i Virkeligheden havde
faaet større og større Betydning for Københavnerne. Det var
ved Siden af Filosofgangen og de overfyldte Kirkegaarde det
eneste Sted inden for de for Byens civile Befolkning utilgænge
lige Volde, hvor man kunde trække frisk Luft. Tilstrømningen
til Kongens Have blev større og større, og Trængslen i Gangene
skildres som undertiden ulidelig. Der blev til bestemte Tider
musiceret af forskellige Musikkorps; der optraadte Sangere og
Virtuoser paa forskellige Instrumenter. En Konditor, naturligvis
en fin Konditor, Hr. Firmenich, fik Tilladelse til at drive Kondi
tori i Haven baade i Herkules-Pavillonen (tidligere Eremitagen)
og i en af Pavillonerne ud til Kronprinsessegade, om trent paa
samme Sted som den navnkundige gamle Beværtning: Sorte Chri-
Edv. Lelim ann pinx.
Laant af Fabrikant Thom sen.
Den samme Port som paa Billedet nederst paa foregaaende Side i det 19. Aarhundredes Begyndelse (set udvendig fra).
Men Rosenborgs Forbindelse med M ilitæ retaten skulde, som
foran omtalt, blive langt mere skæbnesvanger for Christian IV’s
smukke gamle Lystslot og dets Omgivelser. Ikke blot blev „det
Franske Anlæg med sine Fontainer og Statuer raseret og foran
dret til en bar og støvende Exercerplads, men de prægtige Lau-
rierhuse blev ødelagt. Der blev sat et Stokværk til paa dem, de
store og sjældne Træer, hvoraf mange voksede i Jorden og ikke
kunde flyttes, blev fældede og hele Bygningen lavet om til Ka
serne, Slotsgraven mellem Slotsholmen og den tidligere P arterre
have blev kastet til og et stort Stykke af Haven skaaret bort paa
den modsatte Side for at give Plads til Opførelsen af Gotersgades
Exercerhus. Dette skete i 1784 og ti Aar senere skar man et
Stykke bort af Haven mellem Gotersgade og Sølvgade til Anlæg
af en ny Gade Kronprinsessegade, der i 1804 blev prydet med
Havens nye, stilfulde Indhegning, Jæ rngitret med Portene og Bu
tikkerne.
Militærpersonen tilvenstre er Prins Ferdinand.
stians Krog eller Hammers Have før havde haft sin Plads. Og
ligesom sin Forgænger Gabel fik Firmenich Lov til at holde Kon
certer og indrette Vauxhal og Illumination i Haven.
Alt, hvad der rørte sig i København, samledes i Kongens Have.
Der promenerede selve Majestæten med sin Datter, 1 linsesse Gaio-
line, under Armen, — Dronningen, Marie Sophie Frederikke, saa
man aldrig. Hun viste sig aldrig til Fods inde i Byen og siges
aldrig i sit Liv at have sat sin Fod paa nogen københavnsk Gade.
Der samledes Byens b e a u -m o n d e , der saa man „Støvere, Lap
ser, Wienerdrenge, Springfyre og Comptoirdrenge mellem fjorten
og tyve Aar, med en tynd Spaserestok, Briller paa Næsen, op-
purret Haar og — ja, hvad mener Læseren? — med forlorne
Bryster og virkeligt Snørliv, midt i Hundedagene!“ Der anglede
Byens galante Damer, og om Aftenen, efter endt Dagværk, mødte
den jævne Borgerstand op; der spaserede Rahbek med sine Dus
brødre og drøftede Venskab og Borgerdyd; der m aatte Konfir-
161