174 / 311
met. K atten var im idlertid i sidste Øjeblik bleven by ttet om
med en Hane i Bur, der dog blev reddet baade fra Ildens og fra
Luftens Farer. U rberg selv m aatte redde sig ud af en Bagdør,
ti Folk var bleven forbitrede, og nu skulde han have Klø. Den
Flænge i Ballonen, som havde foraarsaget hele Ulykken, var ikke
revet af Ondskab, som han paastod, af en Mand i en hvidagtig
Frakke, men den havde han selv lavet, sagde de, for a t dække
over sine Svindlerier, og nu kunde det være nok med de N arre
streger.
En Ven af U rberg syntes, at han træ ngte til Oprejsning efter
den Historie, og fik d.
2
. Marts 1787 indrykket følgende poetiske
Udgydelse i „Morgenposten“. Det melder sig udtrykkelig som
beregnet
paa
udenbys Læsere,
hvilket synes at
tyde paa, at Hr.
Urberg frem tidig
vil lade sit Lys
skinne i Provin
sen:
U træ ttet Flid og
Kunst udmær
kede de Evner,
N aturen
vores
Urberg gav. —
Hans Vid
udmærker sig, og
man ham vil
lig nævner
en Mand, hvis
Kunst
selv
med N aturen
fører Strid . ..
Men
denne
V ennetjeneste
blev
nærmest
en B jørnetjene
ste, idet den ind
viklede Hr. U r
berg i en Avis
fejde, som ikke
var til hans For
del.
Faa Aar senere
afgik han ved Dø
den under ret
mærkelige Om
stændigheder.
Da det hverken
gik med Skue
spilleriet
eller
med Ballonvæ
senet, havde han
slaaet sig paa
Bjørne træ kk eri,
og i Sverige købt
sig et P ar Bjør
ne, som hanlæ rte
at danse og gøre
Kunster. Paa en
Kunstrejse i
Melclenborg, hvor han drog om med sine Dyr fra By til By, maa
det have væ ret smaat med Fortjenesten og derfor smaat med
Føden. Bjørnene fandt de fik for lidt, og en Nat, da han havde
søgt N attely i en Bondes Lade, gik Naturen over Optugtelsen
og den næste Morgen var deres Herre halv fortæ ret.
Saadant Endeligt fik fhv. kongelig Skuespiller og Aérostatiker
Iver Hesselberg Urberg.
Først tyve Aar senere fik Københavnerne en virkelig Ballon-
Opstigning at se.
1
. Oktober 1806 gik Professor Robertson, Da
tidens mest bekendte og mest erfarne Luftskipper, der i Udlan
det havde foretaget talrige Luftrejser, op fra Rosenborg Exercer-
plads i en gasfyldt Ballon. Længe i forvejen havde Københav
nerne været optaget af denne Begivenhed, der blev imødeset med
stigende Forventning. Da selve Dagen kom, var Spændingen saa
stor, a t Folk ikke tæ nkte paa andet end Ballonen. Et Vidnes
byrd derom var, at de fleste Forretningsfolk lukkede deres For
retninger. Selv Københavns Børs blev lukket. For at hindre
Trængsel og U lykker blev Volden afspæ rret fra Nørreport til
Østerport og paa Exercerpladsen var der udkomm anderet ikke
mindre end 300 Soldater for a t holde Orden.
Ballonen havde nogle Dage forinden væ ret udstillet i det mu
sikalske Akademis Sal paa Kongens Nytorv. Den var af Form
som en Melon og saa høj at den ikke kunde vise sig i sin fulde
Højde inde i Salen. Det mæ rkelige Luftfartøj, med hvilket Kø
benhavnerne for første Gang skulde se et Menneske foretage en
Luftrejse, blev beset med Interesse. Den havde kostet 1800 Da
ler a t fremstille, var sammensyet af
120
Alen gult og grønt Taft
og overtrukket
med et Silkenet.
Gondolen
var
flettet af Kurve
vid ier og drape
ret med rødt
Klæde. Gassen
blev udviklet i
en Række Tøn
der, der var fyldt
med V itriololie
og Filspaan.
Fyldningen be
gyndte Kl. 4 om
Morgenen og var
tilendebragt Kl.
11 til stor Jubel
for Tilskuerne,
der allerede Kl.
9 begyndte at
fylde Pladsen og
saa med Undren
paa
Ballonens
svulmende
Vækst. Den var
dog ikke større,
end at otte Mand
var i Stand til
at holde den.
De der alle
rede havde givet
Møde Kl. 9 har
vist fundet Ti
den lid t lang og
Underholdnin
gen noget ens
formig. Opstig
ningen var fast
sat til Kl. I 1/»,
og lidt før den
Tid ankom Kon
gefam ilien
og
tog Plads paa
Altanen paa Ka
sernens M idter
pavillon, i Fre
derik IV’s Tid
Lysthuset med
de fire Knapper,
som var festlig
prydet med guldgalonerede røde Tæpper. Det talrige udsøgte Publi
kum blandt hvilket man saa baade Statens og Stadens højeste Em-
bedsmænd i Gala, var i fuldt Puds, medens Voldens Træer, Mølle
vingerne paa Voldmøllerne og alle Vinduer, Tage og Taarne, hvor
fra der var Udsigt til Pladsen, var fulde af Tilskuere. Og som
i gamle Dage havde Folk mange Steder taget Tagstenene af Læg
terne og stukket Hovederne ud for at kunne se det mærkelige,
der forestod.
Endelig nærmede Ø jeblikket sig. Kongefamilien begav sig ned
paa Pladsen, og Professoren, der med sindig Ro havde anbragt
sine forskellige Apparater og sit Rejsefoder i Gondolen, bandt nu
en Faldskærm med en levende Hane fast ved et af Tovene. Han
lod dernæst en Prøveballon, ved hvilken der var bundet et hvidt
Flag ined Kongens Navnetræk, gaa op i en Snor til en vis Højde,
hvorpaa, han bukkede for Overhofmarskallen, den for sin Kyndig-
R aadhusbibliotlieket.
Adelgade set fra Dr. Tværgade mod Nyboder, i Baggrunden ses St. Paulskirken.
164