180 / 311
Skønt man saa med Livet han
bragt til Hospitalet,
e,j han Døden undgaa, kan,
a lt for højt var Faldet.
Han den første vistnok er,
der har sligt p ro b e re t;
sikkert lian den sidste blier,
som der bliver givet
Lov at dandse i Luften mer
for a t balancere,
hver som blot det engang ser,
kommer der ej mere.
Ej hans Mage kendte vi,
da han Linien rørte,
modig, munter, stolt og fri,
han sin Kunst udførte.
Ak skrækkeligt han m aatte segne
fra sine Børn, sin ømme Viv,
som saa hans Kind med M arter blegne,
styrk Skaber, hendes unge Liv!
Men Hr. Jørgensen lægger ikke saa megen Personlighed i sit
D igt som Hr. Lau, og derfor interesserer han ikke saa meget.
Præsten, som ta lte ved Graven, var dog nær ved at stikke
begge Digterne, naar han med den Højtidelighed som Stedet og
Anledningen berettigede, udtaler Ord som disse: „Født i en Ende
af Europa, m aatte i en anden, i hans fulde Manddomskraft, hans
Øje briste . .
Der bødes ikke paa mange Adspredelser i hine Tider, og Køben
havnerne var ikke forvænt. Derfor træffer vi ogsaa det bedste
Selskab ved de Forlystelser, der indrettedes paa Rosenborg Exer-
cerplads, og som heldigvis kun denne ene Gang fik et saa sørge
ligt Forløb. Og u ag tet
2
$ var mange Penge dengang, gav Folk
A aret efter dog gladelig deres 82
p
for at komme ind og se
Overlæge H alks Sam ling.
Parti af G othersgade 1887.
Frue K irke.
Store R egnegade.
H elligaands K irke.
Stolt han stod ved Taarnets Spir,
hører Mængden qvæde,
ej han ante, at det blier
hans den sidste Glæde.
Lad os takke Godheds Gud
hver med sunde Lemmer,
lad os prise højt hans Bud,
han os aldrig glemmer.
Naar ved Arbejd og ved Flid
vi os kan ernære,
ej vi spilde vil vor Tid
for sligt Fjas at lære.
Og det er saare rigtigt, — Skrædder bliv paa dit B ord!
Hr. J. Jørgensen taler i et mere ophøjet Sprog og har valgt
Melodien til „Omspændt af Tvivl . .
at qvæde p a a :
O, hvilken Ynk! jeg maa berette,
ly t til min Sang, mærk Læser vel.
Den tab te Sjæl, som vilde mætte
her ved sin Kunst Børn, Hustru, selv.
Nr. 33,
J
j
.
P . H olm blads Spillekort-F abrik.
St. P etri K irke.
H jorte A p otheket.
Hurtigløberen Berg løbe Pladsen rundt tolv Gange i 32 M inutter
og faa at vide, at nu havde han løbet 1 M il! Meget spændende
kan det vel egentlig ikke have været.
Men i 1840 kom der en Mand hjem til København, der snart
skulde afhjæ lpe alle Savn i Retning af Forlystelser. Det var
Georg Carstensen, der var født i Algier 1812 som Søn af den
Danske Generalkonsul der, havde gaaet i Skole i København og
paa Herlufsholm og derefter fartet Verden rundt. I 1841 be
gyndte han Udgivelsen af Bladet „Figaro“ og lagde sig straks
efter, i bedste europæisk Stil, at give Koncerter for sit Blads
Abonnenter. Ved Hjælp af sine gode Forbindelser opnaaede han
Tilladelse til at afholde disse Koncerter i Kongens Have, hvor
der alt i længere Tid var spillet af M ilitæ rorkestrene og af Lum-
bys Orkester.
Den første af Carstensens Fester i Kongens Have løb med
praktisk Sans og rigtig Forstaaelse af Københavnernes Loyalitet,
af Stabelen d. 15. Juli 1841 i Anledning af Kronprins Frederiks
og Prinsesse Marianes Bryllup. Den blev givet for „Figaros“
Abonnenter, men det blev dog ikke forment andre Dødelige at
komme ind mod en Entree af 1 Rdl. for en Herre og 4 ^ for en
Dame. Haven blev illum ineret med 2000 orientalske Lamper, der
hang i Festons og i Guirlander mellem T ræ erne; et Harmoni
170