![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0182.jpg)
Draaber, kan ikke tilfredsstille selv beskedne Fordringer om en
hyggelig Bolig.
Den største Mangel ved Lejligheden er dog den, at der ingen
Ovn findes. Da „Skorstensaabningen ikke er vendt ind i Stuen'*,
kan Ovnens Ild ikke opvarme dette Rum. Køkkenet, som er ud
sat for Trækvinde, er det eneste Sted, Arneildens Varme kommer
til Gode.
Udenomslejligheden er ikke saa mangelfuld. Kælderen, som
adskillige Steder er udgravet under Gulvet i det lille Kammer,
kan være til megen Nytte, naar den blot ikke træ kker Vandet
fra den fugtige Grund til sig. Gaardsrummet, der er 20 Alen
bredt og ikke belemres af høje Tværbygninger, er lu ftig t og godt.
Loftsrummet under T egltaget frembyder ligeledes et anseligt
Areal. En Lem i Forstuen aabner Adgang dertil. Stige eller
Trappe eller Toug til at klatre op ad, m aatte Beboerne selv om.
Heroppe er der kun et tyndt Skillerum mellem Nabohusene, som
i Stueetagen derimod er af solid Grundmur. Tværskillerummene
mellem Værelserne er dog af Bindingsværk, men Skærværket paa
langs mellem de to Lejligheder bestaar kun af simple Brædder.
Kong Christian IV har Nyboder rejst,
at Sømanden Hvile kan finde,
synger den be
gejstrede Digter.
Men det er nu
ikke ganske rig
tigt. Naar Chri
stian IV byggede
Nyboder, tænkte
han mindre paa
Sømandens Vel
end paa sit Ri
ges Vel.
Det
fremgaar tyde
ligt nok af Kon
gens egne Ord,
at han „med vo-
ris elskelige Dan-
marksRigesRaad
flittig og ofte har
overvejet og
raadslaget saa
og paa Middel
tænkt, hvorledes
nødvendig godt
Søfolk
kunde
idelig underhol
des og Landet for
den Udskrivning
saa vel i Freds-
som i Fejdetid
derimod forskaa-
nes, og eftersom
Baadsmænds fri
Vaaning saadant
mærkelig befin
des at kunne for
fremme, da have
vi bl. a. og med forbemeldte voris elskelige Rigs Raads Raad
og Samtykke naadigst for godt anset til saadanne Vaaningers
Opbyggelse udi næst følgende tre Aar at lade oppebære ved vore
Toldere af alle Skibe, Krejer, Skuder og Fæ rger“ o. s. v. saa og
saa meget i Skat.
Med andre Ord: Skibsfarten, som vilde
komme til a t høste størst Fordel ved Oprettelsen af en saadan
fast Stok af Sømænd, skulde selv betale Sømandsboligerne, der
skulde lokke Søfolkene til at blive hjemme og ikke søge en fjern
og usikker Lykke under fremmed Flag.
En Sømand har alle Dage m aattet døje langt mere ondt end
godt. Søfolk paa Christian IV.s Tid var af en haardfør Race,
og Luksus og Bekvemmelighed var der ikke taget Hensyn til
i Christian IV.s Nyboder. De Folk, der var vant til at ligge paa
Søen i alskens Vejr med Datidens Skibe, m aatte føle sig om trent
i Paradis, naar blot de havde Tag over Hovedet paa den faste
Jord. Savnet af Kakkelovn i Lejlighederne, som først blev af
hjulpet i 1782, taler højt om Søfolkenes Nøjsomhed og Haardførhed.
Og saa var der dog stadig Rift om a t komme til at bo i Nyboder.
Om Brolægning i Gaderne var der naturligvis ikke Tale, — og
endnu har Nyboder som en Arv fra Fortiden en ikke brolagt
eller asfalteret Gade, V itriolgade som den hed oprindelig, nu
kendt i København som Stokhusgade, men i Nyboder endnu som
før som Jordgade. En Vandrende fra Ferskvandsledningen reg
nedes heller ikke nødvendigt for Nyboders Folk og Lygter ej
heller, selv da alle andre Gader i København havde faaet saa
danne. Først omkring 1800 blev der sat nogle T ranlygter op.
Og først 1772 kom „en længe forønsket og nødvendig Indretning“,
nemlig Natterenovationen, i Stand herude.
Christian IV. havde straks paatæ nk t a t forsyne den ny By med
en egen Kirke. Og det er et Udslag af hans ejendommelige
Lune og Gemyt, naar han byggede Kirken i Sømandsbyen i Kom-
pasform, altsaa som en Rundkirke. Den fik Navn af St. Anna
rotunda, St. Annæ runde Kirke, men blev paa Grund af de kom
mende daarlige Tider aldrig fuldført og naaede end ikke at
komme under Tag. Den laa i Gaarden til nuværende Sølvgades
Kaserne, lige for Enden af den
Nybodersga.de, som til en Begyn
delse, efter K irken her, hed Kirkegade, senere Kokkegade, og
som nu danner den nordligste Del af Fredericiagade.
I 1754 beskrives den af en sam tidig: „Uden for Hs. Majestæts
Have ser man den nye underlige Kirke, som staar i Bygning,
hvis Skabelon er
nedenfor
rund
som et Kompas
med alle sine
Streger, hvor der
over hver Streg
er muret og gjort
en Hvælving paa
Jorden, paa hvil
ken
Hvælving
alle Stolene ned
ad udi samme
Kirke sæ ttes og
gøres skal, er der
uden paa Kirken
en Dør til hver
Hvælving at gaa
ind og ud af.
Samme
Kirkes
Skabelon er med
12
Gavle.
St.
Anna
rotunda
blev nedbrudt i
1663-65, og Ny
boder fik ikke
nogen egen Kir
ke før St. Pauls
K irken blev op
ført to Hundrede
Aar senere.
Beboerne
af
Sømandsbyen
m aatte saaledes
i lange Tider
savne mange af
de Goder, som
efterhaanden
blev Byens andre Borgere til Del. Men værre var det, a t de paa
Grund af de lange Krige, Dyrtid og Statskassens stadige Mangel
paa Penge, ofte m aatte savne det nødvendigste til Livets Under
hold. I lange Tider kunde de ikke faa deres knapt tilm aalte og
surt fortjente Lønninger udbetalt. Det er altid lettest at springe
over, hvor Gærdet er lavest, og Holmens Folk mente man nu altid
kunde klare sig. Og det var deres Ære, a t de kunde klare sig,
hvor de allerfleste andre m aatte give op. Men der var Grænser
selv for en Nyboders Mands Nøjsomhed, og den Fattigdom og
Elendighed Befolkningen i det 18. Aarhundrede herude efterh aan
den sank ned i, virkede i Længden demoraliserende. Der var
stadig Spektakler herude, og de haarde og raa Straffe avlede
yderligere Raahed og Voldsomhed.
Allerede i 1641 skrev Christian IV, a t der m aatte tænkes paa.
hvorledes Justitsen i Nyboder kunde holdes i Agt, før man faar
Havn derfor af de Dannemænd, som allerede findes derude, ti
de kan gøre alt det, de vil, og ingen kan faa a t vide, hvem der
gør det.“ Og Kongen vidste af Erfaring, a t sad Næverne løs paa
Overlæge H alks Sam ling.
N r. 12.
N r. 10.
Nr. 8.
N r. 6.
Parti af G othersgade for ca. 60 Aar siden.
Yderst tilhøjre ses paa H jørnet af Store K ongensgade (Nr. 2 og 4) „Skandinavisk H o tel“, som nedreves i A aret 1902 for
paa G runden og G runden ved Siden af (Nr. 6) at give P lads for et nyt stort H o tel „C osm opolite“ (se B illed et næ ste Side).
Ejendom m en N r. 8 er opført i 1767 af Baron H e n r i k B o l t e n , som indvandrede fra B elgien 1752 og ansattes som Y in
kyper i den k ongelige K ælder. -— U nder K rigen im ellem E n gland og A m erika tjente han en b etyd elig Form ue som V in
handler og Skibsrheder paa V est- og O stindien, og ophøjedes i 1780 til Baron paa Grund af sine store Fortjenester. — 1
1783 købte han Sorgenfri Slot, fik derefter B etalingsvanskeligheder og lod sig um iddelbart derefter erklære fa llit. D et
viste sig im idlertid ved R egistreringen af hans B o, at han ejede flere Tønder Guld udover, hvad han skyldte hort, og
B oet blev ham derfor udleveret. I 1785 var han atter i B etalingsvanskeligheder, m en overvandt ogsaa denne K rise. I
1784 købte han F r e d er i k s d a l , A s s e r u p og S æ b y g a a r d , som han dog atter solgte, ligesom han i 1789 solgte Sorgen
fri til A rveprins Ferdinand. B olten døde 1790, 55 Aar gam m el, og efterlod sig tre Tønder Guld.
176