S_FørOgNu

Draaber, kan ikke tilfredsstille selv beskedne Fordringer om en

hyggelig Bolig.

Den største Mangel ved Lejligheden er dog den, at der ingen

Ovn findes. Da „Skorstensaabningen ikke er vendt ind i Stuen'*,

kan Ovnens Ild ikke opvarme dette Rum. Køkkenet, som er ud

sat for Trækvinde, er det eneste Sted, Arneildens Varme kommer

til Gode.

Udenomslejligheden er ikke saa mangelfuld. Kælderen, som

adskillige Steder er udgravet under Gulvet i det lille Kammer,

kan være til megen Nytte, naar den blot ikke træ kker Vandet

fra den fugtige Grund til sig. Gaardsrummet, der er 20 Alen

bredt og ikke belemres af høje Tværbygninger, er lu ftig t og godt.

Loftsrummet under T egltaget frembyder ligeledes et anseligt

Areal. En Lem i Forstuen aabner Adgang dertil. Stige eller

Trappe eller Toug til at klatre op ad, m aatte Beboerne selv om.

Heroppe er der kun et tyndt Skillerum mellem Nabohusene, som

i Stueetagen derimod er af solid Grundmur. Tværskillerummene

mellem Værelserne er dog af Bindingsværk, men Skærværket paa

langs mellem de to Lejligheder bestaar kun af simple Brædder.

Kong Christian IV har Nyboder rejst,

at Sømanden Hvile kan finde,

synger den be

gejstrede Digter.

Men det er nu

ikke ganske rig

tigt. Naar Chri

stian IV byggede

Nyboder, tænkte

han mindre paa

Sømandens Vel

end paa sit Ri

ges Vel.

Det

fremgaar tyde

ligt nok af Kon

gens egne Ord,

at han „med vo-

ris elskelige Dan-

marksRigesRaad

flittig og ofte har

overvejet og

raadslaget saa

og paa Middel

tænkt, hvorledes

nødvendig godt

Søfolk

kunde

idelig underhol

des og Landet for

den Udskrivning

saa vel i Freds-

som i Fejdetid

derimod forskaa-

nes, og eftersom

Baadsmænds fri

Vaaning saadant

mærkelig befin

des at kunne for

fremme, da have

vi bl. a. og med forbemeldte voris elskelige Rigs Raads Raad

og Samtykke naadigst for godt anset til saadanne Vaaningers

Opbyggelse udi næst følgende tre Aar at lade oppebære ved vore

Toldere af alle Skibe, Krejer, Skuder og Fæ rger“ o. s. v. saa og

saa meget i Skat.

Med andre Ord: Skibsfarten, som vilde

komme til a t høste størst Fordel ved Oprettelsen af en saadan

fast Stok af Sømænd, skulde selv betale Sømandsboligerne, der

skulde lokke Søfolkene til at blive hjemme og ikke søge en fjern

og usikker Lykke under fremmed Flag.

En Sømand har alle Dage m aattet døje langt mere ondt end

godt. Søfolk paa Christian IV.s Tid var af en haardfør Race,

og Luksus og Bekvemmelighed var der ikke taget Hensyn til

i Christian IV.s Nyboder. De Folk, der var vant til at ligge paa

Søen i alskens Vejr med Datidens Skibe, m aatte føle sig om trent

i Paradis, naar blot de havde Tag over Hovedet paa den faste

Jord. Savnet af Kakkelovn i Lejlighederne, som først blev af

hjulpet i 1782, taler højt om Søfolkenes Nøjsomhed og Haardførhed.

Og saa var der dog stadig Rift om a t komme til at bo i Nyboder.

Om Brolægning i Gaderne var der naturligvis ikke Tale, — og

endnu har Nyboder som en Arv fra Fortiden en ikke brolagt

eller asfalteret Gade, V itriolgade som den hed oprindelig, nu

kendt i København som Stokhusgade, men i Nyboder endnu som

før som Jordgade. En Vandrende fra Ferskvandsledningen reg

nedes heller ikke nødvendigt for Nyboders Folk og Lygter ej

heller, selv da alle andre Gader i København havde faaet saa

danne. Først omkring 1800 blev der sat nogle T ranlygter op.

Og først 1772 kom „en længe forønsket og nødvendig Indretning“,

nemlig Natterenovationen, i Stand herude.

Christian IV. havde straks paatæ nk t a t forsyne den ny By med

en egen Kirke. Og det er et Udslag af hans ejendommelige

Lune og Gemyt, naar han byggede Kirken i Sømandsbyen i Kom-

pasform, altsaa som en Rundkirke. Den fik Navn af St. Anna

rotunda, St. Annæ runde Kirke, men blev paa Grund af de kom

mende daarlige Tider aldrig fuldført og naaede end ikke at

komme under Tag. Den laa i Gaarden til nuværende Sølvgades

Kaserne, lige for Enden af den

Nybodersga.de

, som til en Begyn

delse, efter K irken her, hed Kirkegade, senere Kokkegade, og

som nu danner den nordligste Del af Fredericiagade.

I 1754 beskrives den af en sam tidig: „Uden for Hs. Majestæts

Have ser man den nye underlige Kirke, som staar i Bygning,

hvis Skabelon er

nedenfor

rund

som et Kompas

med alle sine

Streger, hvor der

over hver Streg

er muret og gjort

en Hvælving paa

Jorden, paa hvil

ken

Hvælving

alle Stolene ned

ad udi samme

Kirke sæ ttes og

gøres skal, er der

uden paa Kirken

en Dør til hver

Hvælving at gaa

ind og ud af.

Samme

Kirkes

Skabelon er med

Gavle.

St.

Anna

rotunda

blev nedbrudt i

1663-65, og Ny

boder fik ikke

nogen egen Kir

ke før St. Pauls

K irken blev op

ført to Hundrede

Aar senere.

Beboerne

Sømandsbyen

m aatte saaledes

i lange Tider

savne mange af

de Goder, som

efterhaanden

blev Byens andre Borgere til Del. Men værre var det, a t de paa

Grund af de lange Krige, Dyrtid og Statskassens stadige Mangel

paa Penge, ofte m aatte savne det nødvendigste til Livets Under

hold. I lange Tider kunde de ikke faa deres knapt tilm aalte og

surt fortjente Lønninger udbetalt. Det er altid lettest at springe

over, hvor Gærdet er lavest, og Holmens Folk mente man nu altid

kunde klare sig. Og det var deres Ære, a t de kunde klare sig,

hvor de allerfleste andre m aatte give op. Men der var Grænser

selv for en Nyboders Mands Nøjsomhed, og den Fattigdom og

Elendighed Befolkningen i det 18. Aarhundrede herude efterh aan

den sank ned i, virkede i Længden demoraliserende. Der var

stadig Spektakler herude, og de haarde og raa Straffe avlede

yderligere Raahed og Voldsomhed.

Allerede i 1641 skrev Christian IV, a t der m aatte tænkes paa.

hvorledes Justitsen i Nyboder kunde holdes i Agt, før man faar

Havn derfor af de Dannemænd, som allerede findes derude, ti

de kan gøre alt det, de vil, og ingen kan faa a t vide, hvem der

gør det.“ Og Kongen vidste af Erfaring, a t sad Næverne løs paa

Overlæge H alks Sam ling.

N r. 12.

N r. 10.

Nr. 8.

N r. 6.

Parti af G othersgade for ca. 60 Aar siden.

Yderst tilhøjre ses paa H jørnet af Store K ongensgade (Nr. 2 og 4) „Skandinavisk H o tel“, som nedreves i A aret 1902 for

paa G runden og G runden ved Siden af (Nr. 6) at give P lads for et nyt stort H o tel „C osm opolite“ (se B illed et næ ste Side).

Ejendom m en N r. 8 er opført i 1767 af Baron H e n r i k B o l t e n , som indvandrede fra B elgien 1752 og ansattes som Y in

kyper i den k ongelige K ælder. -— U nder K rigen im ellem E n gland og A m erika tjente han en b etyd elig Form ue som V in 

handler og Skibsrheder paa V est- og O stindien, og ophøjedes i 1780 til Baron paa Grund af sine store Fortjenester. — 1

1783 købte han Sorgenfri Slot, fik derefter B etalingsvanskeligheder og lod sig um iddelbart derefter erklære fa llit. D et

viste sig im idlertid ved R egistreringen af hans B o, at han ejede flere Tønder Guld udover, hvad han skyldte hort, og

B oet blev ham derfor udleveret. I 1785 var han atter i B etalingsvanskeligheder, m en overvandt ogsaa denne K rise. I

1784 købte han F r e d er i k s d a l , A s s e r u p og S æ b y g a a r d , som han dog atter solgte, ligesom han i 1789 solgte Sorgen

fri til A rveprins Ferdinand. B olten døde 1790, 55 Aar gam m el, og efterlod sig tre Tønder Guld.

176