189 / 311
tumlede sig frit i Gaard og paa Gade, og Luften genlød af deres
Skrig og Larm, som end ikke Søndagens Alvor kunde lægge en
Dæmper paa.
Om Børnenes K lædedragt er der a t sige, at den var noget bro
get, eftersom den oftest var sammensat af forskellige Rester af
aflagte Uniformsstykker, men det behøvede ingen at undse sig
ved.
Sommeraftener, i Svalingen, samledes Børnene paa Gadedørens
Tærskel. Hele Pladsen blev optaget, men man kunde jo altid
flytte sig lid t sammen, naar Far og Mor vilde være med og i
den friske A ftenluft diskutere Dagens smaa Begivenheder eller
lytte til en eller anden Sang, som Børnene havde læ rt i Skolen
og som nu tonede fra deres Læber ud i den stille Aften. Det
var idylliske Ø jeblikke i Nyboders Liv.
En Begivenhed, som i lange Tider, i en to Hundrede Aar igen
nem, a tte r og a tte r fortaltes og forklaredes i Nyboder, var det
store Mytteri oaa Skibet „Havmanden“, i hvilket flere i Nyboder
Kvinder, der havde ladet sig lokke med for som „Servinger“ at
hjælpe med til at opdyrke Øen.
Kompagniet har næppe været uden Betænkelighed ved a t sende
et Fartøj af Sted med et saadant Selskab af Rejsende ; og man fandt
det da ogsaa nødvendigt at lade det ledsage til Lindesnæs af et
andet Fartøj, der stadig skulde holde sig
underrettet
om T ilstan
den om Bord paa „Havmanden“. Dette Fartøj forlodefter Ordre
Vestindiefareren paa Højden af Lindesnæs ved Midten af Decem
ber og kom tilbage til København omkring Nytaar, medbringende
Breve fra Jørgen Iversen. I det sidste, d ateret „Havmanden“ d.
15. December, meddeler han, at hans Hustru d. 30. November
har bragt en lille Pige til Verden.
Man har vel i Nyboder ventet først a t høre nyt om „Hav
manden“, Gouvernøren og hans sammenskrabede Undersaate efter
et Aars Tids Forløb eller mere, men det kom hurtigere end ventet.
I April Maaned indløb der til Myndighederne en Skrivelse fra
en Raadmand i Marstrand, om at en Vestindiefarer „Havmanden“
179
K aadhusbibliotheket.
Parti af Borgergade (Nr. 2 -6 0 ).
hjemmehørende Folk havde spillet en Rolle, og hvis Hovedmænd
indtil deres frygtelige Henrettelse havde siddet' i Hullet i det
første Stokhus oppe paa H jørnet af Jordgade og Østervold, lige
over for det senere af Frederik IV. opførte andet Stokhus, som
endnu staar paa sin Plads.
1 November 1682 var lcgl. Majestæts Skib „Havmanden ogsaa
kaldet „Neptunus“ afgaaet fra København, for at overføre den
atter til Guvernør over St. Thomas udnævnte Jørgen Iversen
Dyppel med Famile og en Del Nybyggere til Vestindien. Skibet,
der udrustedes af Det vestindiske Kompagni og gik i dettes Tje
neste, var laant Kompagniet af Kongen, og af den halvhundred
Mand store Besætning var en Del Nyboders Folk samt en Del
hyrede andre Steder fra. Nybyggerne forholdt det sig med paa
en egen M aade; de fleste var nemlig Forbrydere, som man slap
fri af Bremerholms Jærn eller af andre Fængsler paa Betingelse
af, at de gik ud som Kolonister til den endnu kun meget spat
somt beboede 0. Der var baade Mænd og Kvinder — Øen skulde
jo befolkes gennem disse vældige Stamfædre
og foruden omtr.
80 Slaver eller fhv. Forbrydere en Snes jævne Almuesmænd og
for en halv Snes Dage siden — d.
21
.—22. Marts — var kommet
i Havn i Skærgaarden tæ t ved et Sted som hed Karlsund. Nogle
af Baadsmændene havde været i Land i Marstrand, og underlige
Rygter var gennem dem kommet i Omløb. Der havde været Sla
ver om Bord; havde gjort Mytteri, havde smidt Kaptajnen, Jan
Blum over Bord og gjort en af Slaverne, Jochum Gulliclrsen
fra København (og sagtens fra Nyboder), der før havde været
Skipper i den vestindiske Fart, til Kaptain.
Endvidere meddeltes der i Brevet, som var dateret 2. April, at
Skibet den næstforegaaende Dag, altsaa 30. Marts, af Storm var
drevet fra sine Ankre og sat ind paa Klipperne, og at man om
Bord havde afslaaet Øvrighedens Tilbud om Hjælp. Dette, sam
menholdt med de før omtalte Rygter, havde bragt samme Øvrig
hed til at skride ind, og i Gaar 1. April havde man ført fem Mand
i Lænker fra det strandede Skib ind til Marstrand.
Og nu henstillede den brave Raadmand i Marstrand til Borg
mestre og Raad i København at tage sig videre af Sagen og se
at komme til Bunds i denne mærkelige Historie.
Et Orlogsskib „Den Danske Havfrue“ blev straks sendt til Mar-