

M arm orkirken (Bredgade).
Suensons M onum ent.'
Store K ongensgades F ork (tidl. N y Ø ster
gade), ikke at forveksle m ed „Ny Ø ster
gade“ ved Ø stergade, som erstattede den i
A aret 1872 nedrevne Peder M adsens Gang.
St. Annebro, i hvilken Afløbet fra Sortedamssøen faldt nd i P rin
sens Kanal, og som skulde naa op til Gotersgade.
7) Norgesgade, indtil for et P ar Menneskealdre siden det offi
cielle Navn for Bredgade, skulde ligesom Vendersgade paa den
ene og
8
) Danmarksgade paa den anden Side føre til Prinsens Kanal.
Men medens Vendersgade hinsides Prinsens Kanal skulde fortsæ t
tes i Holstensgade, skulde Norgesgade ligeledes paa den anden
Side Prinsens Kanal fortsæ ttes i Stormarnsgade og føres ud til
Danmarkstorvet, der skulde benyttes som Korntorv, og som skulde
liave sin Plads om trent for Enden af nuværende St. Kongensgade
og Bredgade. Danmarksgade skulde derimod fortsæ ttes i Ditmar-
skensgade, der skulde udmunde i det op til Danmarkstorvet stø
dende Norgestorv, der vistnok skulde benyttes som Fisketorv, og
som paa Østsiden begrænsedes af en Kanal, af hvilken Begyndel
sen endnu i forrige Aarhundredes Begyndelse var at se inden for
nuværende Toldbod under Navnet „Det røde Hav“.
Danmarksgade, der svarer omtr. til Amaliegade, blev saaledes den
yderste Gade mod Havnen. Det var sandsynligvis ikke Tanken
at bebygge den mod Østsiden ; her skulde der være Oplagspladser
og Bolværksplads. Og uden for, i Havnen, skulde der ved Op
fyldning dannes to lange, smalle Øer eller Dæmninger i Fortsæ t
telse af hinanden, Kongens Dam og Dronningens Dam, skilte fra
Danmarksgades Oplagspladser ved Kongens Kanal og Dronningens
Kanal, fra hvilken den om talte Prinsens Kanal førte ind i Land
op til det gamle Svovlbus’s Plads i nuværende St. Kongensgade.
Pladserne paa disse Dæmninger svarer nærmest til Toldbodgade
og de nuværende Pladser bag denne.
De her nævnte Parallelgader Syd for Prinsens Kanal blev
skaaret under en re t Vinkel af Dronningensgade, i hvis Lysning
mod Nordvest man saa Rosenborg Slot og af Prinsensgade. Men
Nord for Prinsens Kanal førte kun een Tværgade helt igennem,
nemlig Korngade, det nye paatænkte Navn paa de oprindelige
Nybodersgader Krusemyntegade, Rævegade og Kattegade. E lefant
gade og
Tulipanga.deblev døbt om til Hestegade. Lidt længere
ude, svarende til nuværende Delfingade, skulde Fægade anlæg
ges. Den skulde fra Gotherstorvet føre op til Borgergades Ud
munding og derfra skulde V ildpretgade i skraa Retning føre ud
til \ olden. Fra Sølvgade, der ikke gik længere end til Rigens
gade, skulde Blygade føre ind til St. Anne Kirkegaard, Pladsen
omkring St. Anna rotunda. At det dengang var Tanken at fuld
ende denne ejendommelige Kirke, ses af, at Nellike (Kokke-)
gade og dens Fortsæ ttelse Bjørnegade nu fik Navnet „K irkegade“.
Fra K irkegaarden førte, fra H jørnet af Blygade, Svovlgade ud til
Volden, og langs denne laa en Række Huse, der skilte den fra
Alungade og Stenkulsgade, der førte ned til „Grønlands Eck“,
hvor Vagtbygningen og en Accisebod, ogsaa kaldet „Tobaks
daasen“ laa lige inden for Porten. Herfra førte saa Kobbergade
og Jærngade ned til Pladsen uden for Gotherstorv.
Der var baade Mening og Plan i hele denne Bebyggelse, men
da den skulde føres ud i Livet, glippede det paa forskellige
186
Borgergade.
Suensonsgade (tidligere E lepliantgade).
F ot. „Før og Nu“
Panoram a over N yboder, fo to g ra feret fra A ltanen paa 4. Sal 1 Ejendommen
St. P auls K irke.
Punkter. Svenskekrigen kom med Belejringen og Statskuppet, og de
trange Tider brød ind. Da Kongen senere overdrog den holland
ske ingeniør Hendrik Ruse Bebyggelsen af Ny København, blev
den væsentlig forandret. Rigensgades Gennemskæring af Kon
gens Have blev saaledes heldigvis ikke til noget, og Herregadens
Anlæg lod vente paa sig i en halvandet Hundrede Aar for i
1804 at udføres under Navn af Kronprinsessegade. Men dennes
Fortsæ ttelse mod Nordost lader stadig vente paa sig, uagtet
den er projekteret i 1650, og Ny Kronprinsessegade ligger og
venter derpaa.
Vendersgade og Danmarksgade og deres Fortsæ ttelser paa den
anden Side Prinsens Kanal sam t de planlagte Torve ude paa
Nyboders og Grønningens Plads blev lige saa lid t til noget som
Kanalerne og Kongens og Dronningens Dæmninger, der sikkert
vilde have væ ret af Betydning for Københavns Søfart og Søhan
del. Hernede var allerede under Christian IV det Islandske Kom
pagnis Reberbane bleven anlagt 1621 — omtr. langs nuværende
Amaliegade — og saaledes Begyndelsen gjort til en Udvidelse af
Søfartsetablissementer. Men under Enevælden fik Piben en anden
Lyd; nu byggedes her Dronningens prægtige Sophie-Amalienborg,
der fik en glansfuld men kortvarig Tilværelse og allerede 1689
blev et Rov for Luerne. Derpaa blev Pladsen b en y ttet dels som
Have dels som Exercerplads, indtil Amalienborgs fire Palais’er
blev bygget kort efter Midten af det 18. Aarhundrede.
Medens Dronningensgade uheldigvis efter Ruses Plan ikke fik
Lov at beholde sin tidligere Retning med Flugt mod Rosenborgs
karakteristiske Gavl, men blev [lagt længere mod Øst og kaldet
Dronningens Tværgade, fik et lille Stykke af Prinsensgade Lov
til at blive liggende mellem Borgergade og Adelgade. Og endnu
mærkeligere, et Stykke af den gamle Helsingørs Landevej, der
fra Østerport paa Kongens Nytorv havde ført ud Østen om Sorte
damssøen, fik Lov til at blive liggende med sin gamle skraa Ret
ning midt i al den moderne kedsommelige retvinklede Regulari
te t og paa skraas af alle Planer og Reglementer. Den har sand
synligvis ligget hen som en virkelig Stump gammel Landevej mel
lem den anden Bebyggelse, uden at nogen har tæ n k t paa den.
Men en skønne Dag, længe efter Afstikningen og Reguleringen af
de nye Gader, da ingen mere tæ nkte paa de strenge Ordrer om
Overholdelsen al Ruses Byggeplan har en eller et Par jævne
Mænd rejst Huse langs den gamle Landevej, og i Grundtaksten
af 1689 staar den opført som Gade. Og saa opdagede man plud
selig, at det jo egentlig var bekvemt med en Genvej som denne
Skraagade,
blot man kunde faa den forlænget til Store Kon
gensgade.
Christian IV vilde have moret sig kongeligt over at se sit Sy
stem med, Skraagader som Færdselsforbindelser mellem den ny
og den gamle By komme til Ære igen. Og i samme Grad vilde
Frederik III have set sur og muggen ud, ti det var ganske
imod hans Planer. Men da Christian IX’s Gade i Begyndelsen
af det
20
. Aarhundrede blev lagt paa skraa gennem det gamle
København og fik en Fortsæ ttelse for Fodgængere i samme Ret
ved Elfelt (1918).
E lsdyrsgade.
Hjørnet af Store K ongensgade o g Jens K ofodsgade, som ses paa Billedet Side 188.
Jernsalem s K irken.
ning gennem Kongens Have, vilde gamle Christian IV kunnet le
endnu h jerteligere og med den gamle Motivering, at den ler bedst,
som ler til sidst.
Christian V holdt med sin Farfar. Han vilde have forlænget
Helsingørsgade i dens gamle Løb ned til Store Kongensgade. Nu
var der rigtignok kommet en Mand i Vejen, ikke med en Slæde
men med et Hus, som vi siden skal høre mere om, et Hus som
var bygget nøje efter Reglementet for Borgergades Bebyggelse, i
hvilket der ikke kendtes noget som helst til en Skraagade.
Det fortælles, at Kongen selv, da Ejeren ikke vilde høre Tale
om at rive sit Hus ned, kom til Stede, 'ridende, med høje Mini
stre og Stadsbygmester i sit Følge, bød ham fuld Godtgørelse
for Huset og fortalte Manden, at her havde den gamle Helsingørs-
vej gaaet.
„Ja saa, har den d et,“ sagde Manden. „Det kan godt ske —
men der gaar Vejen til S lo tte t!“
Og saa tog han uden videre Majestætens Hest ved Tøjlen og
drejede den om. Og den godmodige Konge lo, red hjem og lod
Huset staa. Og Helsingørsgaden blev desværre ikke forlænget.
Inden Kronprinsessegades Anlæg havde der mellem den gamle
Helsingørsvej, Kongens Have og Dronningens Tværgade ligget en
Trekant, der fra Frederik IIPs Tid var kendt i hele Byen som
Beværtningssted under Navnet Sorte Christians Krog. I Slutnin
gen af det 18. Aarhundrede [lied den Hammers Have. Det var
et Sted, som søgtes meget af Skuespillere og Kunstnere,
Rah-
bek synes ogsaa a t være kommet lier
—
og det er ham, der for
tæller,
at Skuespiller Rose sad her i
et
Slag Kort d. 29. Januar
1749, da der pludselig løsnedes et Kanonskud paa Volden, et til
— og et til o. s. v. Saa lagde Rose Kortene, snappede Regnskabs
kridtet, som laa paa Bordet og satte Streg for hvert Skud, der
faldt.
Og da det
21
. blev efterfulgt af det
22
., og man altsaa
vidste,
at det var ikke blot en Prins men en Kronprins den
højtelskede Louise, — som Gud og Hvermand jo vidste gik paa
trippende Taa — havde bragt til Verden, tog Rose sin Hat og
sagde: „Tak for i Aften — nu har jeg andet at bestille!“ Hvor-
paa lian skyndte sig ned til Pilloy, i Vinkælderen under Teatret,
hvor han tog Post ved Foden af Trappen og drak hver nyan
kommen Gæst til med en fuld Pokal paa den unge Tronfølgers
Velgaaende.
Kvarteret beholdt mange Steder sin landlige Karakter langt ned
i Aarene; og rundt omkring var der Haver med Keglebane og
Beværtning. En af de mest bekendte var „Mester Daniels Have ,
der laa mellem Store Kongensgade og Borgergade med Forhus
ud til den førstnævnte Gade, nuværende Nr. 77. Det var om
denne Have Rahbek i sin Barndom hørte Pigen i sit Hjem sjnge
den traurige Vise:
Om nogen mig spørger,
livorfore jeg sørger,
da vil jeg ham svare,
min Kærest’ er død.
D elfhigade.
Da P erspektivet har forskudt sig
ved Panoram a-Fotograferingen,
ses Fortsæ ttelsen af St. K on
gensgade her løbende i en anden
R etning end tilvenstre i B illedet.
Jeg lod ham begrave
i Mester Daniels Have,
og der skal han ligge
til Sommer igen.
En anden kendt, om ikke for det godes Skyld bekendt Bevært
ning herude var „Øster Paradis“, som findes om talt hos Holberg,
og som laa paa H jørnet af Store Kongensgade og Kaninlængen,
nu Fredericiagade, hvor tidligere Frederik II’s gamle Svovlhus
havde ligget.
Mellem Sølvgade og Klærkegade laa en anden stor Have
med Keglebane, Beværtning og Skydebane. Den var indrettet af
fhv. kgl. Mundkok Otto Statius Baden, der i 1688 fik Frihed
for Skatter og Indkvartering for sin egen og Hustrus Levetid i
Anledning af, at han havde indrettet en Have „saa stor og fuld
kommen, at den til en og anden Kavalers og Dames samt andre
fornemme Godtfolks Lyst og Divertissement med adskillige Lyst
huse til enhvers bekvemme Magelighed samt en færdig Skyde
bane og andet, som paa fremmede Steder er brugeligt, kunde
indrettes, hvor enhver for billig Betaling kunde vorde tra k te
ret med Spisning, Vin og 01 efter Behag, eftersom ingen saadan
bekvem Ort her i Staden findes, hvor nogen Standsperson kunde
have nogen Fornøjelse eller pro Dignitet akkomoderet. Men
som til en saadan Haves behørige Husværelse, hvor jeg selv
skulde bo, en temmelig Summa erfordres,“ saa begærede han i
et allerunderdanigst Andragende til Majestæten om de Lem
pelser, der ifølge ovenstaaende blev ham bevilget.
Det fine Forlystelsessted, hvis Grund har optaget de nuvæ
rende Husnumre i Sølvgade Nr. 14 —22 og som strakte sig helt ud
til Klærkegade, hvor nu Trøstens Bolig ligger, kunde dog ikke
gaa, hvad Grunden dertil saa maa have været. Men saa for
nemt var det, at da Johan Statius Baden i 1698 m aatte opgive
at drive det paa Grund af Gæld, blev det overtaget af en Justits-
raad, nemlig Poul Eggers, der fik udvirket, at de Friheder, S ta
tius havde faaet som en personlig Begunstigelse, fremtidig skulde
overgåa paa Ejendommen og følge den under de vekslende Ejere.
At det kunde være farligt at være Nabo til „Statzes Have“
med dens Skydebane fremgaar af, at en Søkadet i 1715 var saa
uheldig at komme til med en Riffel at skyde en stakkels, intet
anende Borgermand, der opholdt sig paa den anden Side Havens
Plankeværk. Endnu i 1756 benyttedes den som Skydebane.
Længe forinden havde der været Skydebane i dette Kvarter,
idet Danske Kompagni — det endnu bestaaende kgl. Skydesel-
skab — omkring 1610—1620 skød til Papegøjen ved „Fuglestan
gen“, som har staaet omtrent, hvor man nu finder Danmark-
Statuen foran Statens Museum for Kunst.
Imellem denne og St. Anne Bro, paa den Plads, som senere
St. Annæ Rotundas Kirkegaard blev anlagt paa og noget længere
ned mod Stranden, laa samtidig Byens Teglgaard. Man faar
endnu en Mindelse derom, naar man hører, at en Pibemager
— som der fandt en bekvem L erart til at lave Kridtpiber af —
187