S_FørOgNu

M arm orkirken (Bredgade).

Suensons M onum ent.'

Store K ongensgades F ork (tidl. N y Ø ster

gade), ikke at forveksle m ed „Ny Ø ster

gade“ ved Ø stergade, som erstattede den i

A aret 1872 nedrevne Peder M adsens Gang.

St. Annebro, i hvilken Afløbet fra Sortedamssøen faldt nd i P rin

sens Kanal, og som skulde naa op til Gotersgade.

7) Norgesgade, indtil for et P ar Menneskealdre siden det offi

cielle Navn for Bredgade, skulde ligesom Vendersgade paa den

ene og

) Danmarksgade paa den anden Side føre til Prinsens Kanal.

Men medens Vendersgade hinsides Prinsens Kanal skulde fortsæ t

tes i Holstensgade, skulde Norgesgade ligeledes paa den anden

Side Prinsens Kanal fortsæ ttes i Stormarnsgade og føres ud til

Danmarkstorvet, der skulde benyttes som Korntorv, og som skulde

liave sin Plads om trent for Enden af nuværende St. Kongensgade

og Bredgade. Danmarksgade skulde derimod fortsæ ttes i Ditmar-

skensgade, der skulde udmunde i det op til Danmarkstorvet stø

dende Norgestorv, der vistnok skulde benyttes som Fisketorv, og

som paa Østsiden begrænsedes af en Kanal, af hvilken Begyndel

sen endnu i forrige Aarhundredes Begyndelse var at se inden for

nuværende Toldbod under Navnet „Det røde Hav“.

Danmarksgade, der svarer omtr. til Amaliegade, blev saaledes den

yderste Gade mod Havnen. Det var sandsynligvis ikke Tanken

at bebygge den mod Østsiden ; her skulde der være Oplagspladser

og Bolværksplads. Og uden for, i Havnen, skulde der ved Op

fyldning dannes to lange, smalle Øer eller Dæmninger i Fortsæ t

telse af hinanden, Kongens Dam og Dronningens Dam, skilte fra

Danmarksgades Oplagspladser ved Kongens Kanal og Dronningens

Kanal, fra hvilken den om talte Prinsens Kanal førte ind i Land

op til det gamle Svovlbus’s Plads i nuværende St. Kongensgade.

Pladserne paa disse Dæmninger svarer nærmest til Toldbodgade

og de nuværende Pladser bag denne.

De her nævnte Parallelgader Syd for Prinsens Kanal blev

skaaret under en re t Vinkel af Dronningensgade, i hvis Lysning

mod Nordvest man saa Rosenborg Slot og af Prinsensgade. Men

Nord for Prinsens Kanal førte kun een Tværgade helt igennem,

nemlig Korngade, det nye paatænkte Navn paa de oprindelige

Nybodersgader Krusemyntegade, Rævegade og Kattegade. E lefant

gade og

Tulipanga.de

blev døbt om til Hestegade. Lidt længere

ude, svarende til nuværende Delfingade, skulde Fægade anlæg

ges. Den skulde fra Gotherstorvet føre op til Borgergades Ud

munding og derfra skulde V ildpretgade i skraa Retning føre ud

til \ olden. Fra Sølvgade, der ikke gik længere end til Rigens

gade, skulde Blygade føre ind til St. Anne Kirkegaard, Pladsen

omkring St. Anna rotunda. At det dengang var Tanken at fuld

ende denne ejendommelige Kirke, ses af, at Nellike (Kokke-)

gade og dens Fortsæ ttelse Bjørnegade nu fik Navnet „K irkegade“.

Fra K irkegaarden førte, fra H jørnet af Blygade, Svovlgade ud til

Volden, og langs denne laa en Række Huse, der skilte den fra

Alungade og Stenkulsgade, der førte ned til „Grønlands Eck“,

hvor Vagtbygningen og en Accisebod, ogsaa kaldet „Tobaks

daasen“ laa lige inden for Porten. Herfra førte saa Kobbergade

og Jærngade ned til Pladsen uden for Gotherstorv.

Der var baade Mening og Plan i hele denne Bebyggelse, men

da den skulde føres ud i Livet, glippede det paa forskellige

186

Borgergade.

Suensonsgade (tidligere E lepliantgade).

F ot. „Før og Nu“

Panoram a over N yboder, fo to g ra feret fra A ltanen paa 4. Sal 1 Ejendommen

St. P auls K irke.

Punkter. Svenskekrigen kom med Belejringen og Statskuppet, og de

trange Tider brød ind. Da Kongen senere overdrog den holland

ske ingeniør Hendrik Ruse Bebyggelsen af Ny København, blev

den væsentlig forandret. Rigensgades Gennemskæring af Kon

gens Have blev saaledes heldigvis ikke til noget, og Herregadens

Anlæg lod vente paa sig i en halvandet Hundrede Aar for i

1804 at udføres under Navn af Kronprinsessegade. Men dennes

Fortsæ ttelse mod Nordost lader stadig vente paa sig, uagtet

den er projekteret i 1650, og Ny Kronprinsessegade ligger og

venter derpaa.

Vendersgade og Danmarksgade og deres Fortsæ ttelser paa den

anden Side Prinsens Kanal sam t de planlagte Torve ude paa

Nyboders og Grønningens Plads blev lige saa lid t til noget som

Kanalerne og Kongens og Dronningens Dæmninger, der sikkert

vilde have væ ret af Betydning for Københavns Søfart og Søhan

del. Hernede var allerede under Christian IV det Islandske Kom

pagnis Reberbane bleven anlagt 1621 — omtr. langs nuværende

Amaliegade — og saaledes Begyndelsen gjort til en Udvidelse af

Søfartsetablissementer. Men under Enevælden fik Piben en anden

Lyd; nu byggedes her Dronningens prægtige Sophie-Amalienborg,

der fik en glansfuld men kortvarig Tilværelse og allerede 1689

blev et Rov for Luerne. Derpaa blev Pladsen b en y ttet dels som

Have dels som Exercerplads, indtil Amalienborgs fire Palais’er

blev bygget kort efter Midten af det 18. Aarhundrede.

Medens Dronningensgade uheldigvis efter Ruses Plan ikke fik

Lov at beholde sin tidligere Retning med Flugt mod Rosenborgs

karakteristiske Gavl, men blev [lagt længere mod Øst og kaldet

Dronningens Tværgade, fik et lille Stykke af Prinsensgade Lov

til at blive liggende mellem Borgergade og Adelgade. Og endnu

mærkeligere, et Stykke af den gamle Helsingørs Landevej, der

fra Østerport paa Kongens Nytorv havde ført ud Østen om Sorte

damssøen, fik Lov til at blive liggende med sin gamle skraa Ret

ning midt i al den moderne kedsommelige retvinklede Regulari

te t og paa skraas af alle Planer og Reglementer. Den har sand

synligvis ligget hen som en virkelig Stump gammel Landevej mel

lem den anden Bebyggelse, uden at nogen har tæ n k t paa den.

Men en skønne Dag, længe efter Afstikningen og Reguleringen af

de nye Gader, da ingen mere tæ nkte paa de strenge Ordrer om

Overholdelsen al Ruses Byggeplan har en eller et Par jævne

Mænd rejst Huse langs den gamle Landevej, og i Grundtaksten

af 1689 staar den opført som Gade. Og saa opdagede man plud

selig, at det jo egentlig var bekvemt med en Genvej som denne

Skraagade,

blot man kunde faa den forlænget til Store Kon

gensgade.

Christian IV vilde have moret sig kongeligt over at se sit Sy

stem med, Skraagader som Færdselsforbindelser mellem den ny

og den gamle By komme til Ære igen. Og i samme Grad vilde

Frederik III have set sur og muggen ud, ti det var ganske

imod hans Planer. Men da Christian IX’s Gade i Begyndelsen

af det

. Aarhundrede blev lagt paa skraa gennem det gamle

København og fik en Fortsæ ttelse for Fodgængere i samme Ret

ved Elfelt (1918).

E lsdyrsgade.

Hjørnet af Store K ongensgade o g Jens K ofodsgade, som ses paa Billedet Side 188.

Jernsalem s K irken.

ning gennem Kongens Have, vilde gamle Christian IV kunnet le

endnu h jerteligere og med den gamle Motivering, at den ler bedst,

som ler til sidst.

Christian V holdt med sin Farfar. Han vilde have forlænget

Helsingørsgade i dens gamle Løb ned til Store Kongensgade. Nu

var der rigtignok kommet en Mand i Vejen, ikke med en Slæde

men med et Hus, som vi siden skal høre mere om, et Hus som

var bygget nøje efter Reglementet for Borgergades Bebyggelse, i

hvilket der ikke kendtes noget som helst til en Skraagade.

Det fortælles, at Kongen selv, da Ejeren ikke vilde høre Tale

om at rive sit Hus ned, kom til Stede, 'ridende, med høje Mini

stre og Stadsbygmester i sit Følge, bød ham fuld Godtgørelse

for Huset og fortalte Manden, at her havde den gamle Helsingørs-

vej gaaet.

„Ja saa, har den d et,“ sagde Manden. „Det kan godt ske —

men der gaar Vejen til S lo tte t!“

Og saa tog han uden videre Majestætens Hest ved Tøjlen og

drejede den om. Og den godmodige Konge lo, red hjem og lod

Huset staa. Og Helsingørsgaden blev desværre ikke forlænget.

Inden Kronprinsessegades Anlæg havde der mellem den gamle

Helsingørsvej, Kongens Have og Dronningens Tværgade ligget en

Trekant, der fra Frederik IIPs Tid var kendt i hele Byen som

Beværtningssted under Navnet Sorte Christians Krog. I Slutnin

gen af det 18. Aarhundrede [lied den Hammers Have. Det var

et Sted, som søgtes meget af Skuespillere og Kunstnere,

Rah-

bek synes ogsaa a t være kommet lier

—

og det er ham, der for

tæller,

at Skuespiller Rose sad her i

Slag Kort d. 29. Januar

1749, da der pludselig løsnedes et Kanonskud paa Volden, et til

— og et til o. s. v. Saa lagde Rose Kortene, snappede Regnskabs

kridtet, som laa paa Bordet og satte Streg for hvert Skud, der

faldt.

Og da det

. blev efterfulgt af det

., og man altsaa

vidste,

at det var ikke blot en Prins men en Kronprins den

højtelskede Louise, — som Gud og Hvermand jo vidste gik paa

trippende Taa — havde bragt til Verden, tog Rose sin Hat og

sagde: „Tak for i Aften — nu har jeg andet at bestille!“ Hvor-

paa lian skyndte sig ned til Pilloy, i Vinkælderen under Teatret,

hvor han tog Post ved Foden af Trappen og drak hver nyan

kommen Gæst til med en fuld Pokal paa den unge Tronfølgers

Velgaaende.

Kvarteret beholdt mange Steder sin landlige Karakter langt ned

i Aarene; og rundt omkring var der Haver med Keglebane og

Beværtning. En af de mest bekendte var „Mester Daniels Have ,

der laa mellem Store Kongensgade og Borgergade med Forhus

ud til den førstnævnte Gade, nuværende Nr. 77. Det var om

denne Have Rahbek i sin Barndom hørte Pigen i sit Hjem sjnge

den traurige Vise:

Om nogen mig spørger,

livorfore jeg sørger,

da vil jeg ham svare,

min Kærest’ er død.

D elfhigade.

Da P erspektivet har forskudt sig

ved Panoram a-Fotograferingen,

ses Fortsæ ttelsen af St. K on

gensgade her løbende i en anden

R etning end tilvenstre i B illedet.

Jeg lod ham begrave

i Mester Daniels Have,

og der skal han ligge

til Sommer igen.

En anden kendt, om ikke for det godes Skyld bekendt Bevært

ning herude var „Øster Paradis“, som findes om talt hos Holberg,

og som laa paa H jørnet af Store Kongensgade og Kaninlængen,

nu Fredericiagade, hvor tidligere Frederik II’s gamle Svovlhus

havde ligget.

Mellem Sølvgade og Klærkegade laa en anden stor Have

med Keglebane, Beværtning og Skydebane. Den var indrettet af

fhv. kgl. Mundkok Otto Statius Baden, der i 1688 fik Frihed

for Skatter og Indkvartering for sin egen og Hustrus Levetid i

Anledning af, at han havde indrettet en Have „saa stor og fuld

kommen, at den til en og anden Kavalers og Dames samt andre

fornemme Godtfolks Lyst og Divertissement med adskillige Lyst

huse til enhvers bekvemme Magelighed samt en færdig Skyde

bane og andet, som paa fremmede Steder er brugeligt, kunde

indrettes, hvor enhver for billig Betaling kunde vorde tra k te

ret med Spisning, Vin og 01 efter Behag, eftersom ingen saadan

bekvem Ort her i Staden findes, hvor nogen Standsperson kunde

have nogen Fornøjelse eller pro Dignitet akkomoderet. Men

som til en saadan Haves behørige Husværelse, hvor jeg selv

skulde bo, en temmelig Summa erfordres,“ saa begærede han i

et allerunderdanigst Andragende til Majestæten om de Lem

pelser, der ifølge ovenstaaende blev ham bevilget.

Det fine Forlystelsessted, hvis Grund har optaget de nuvæ

rende Husnumre i Sølvgade Nr. 14 —22 og som strakte sig helt ud

til Klærkegade, hvor nu Trøstens Bolig ligger, kunde dog ikke

gaa, hvad Grunden dertil saa maa have været. Men saa for

nemt var det, at da Johan Statius Baden i 1698 m aatte opgive

at drive det paa Grund af Gæld, blev det overtaget af en Justits-

raad, nemlig Poul Eggers, der fik udvirket, at de Friheder, S ta

tius havde faaet som en personlig Begunstigelse, fremtidig skulde

overgåa paa Ejendommen og følge den under de vekslende Ejere.

At det kunde være farligt at være Nabo til „Statzes Have“

med dens Skydebane fremgaar af, at en Søkadet i 1715 var saa

uheldig at komme til med en Riffel at skyde en stakkels, intet

anende Borgermand, der opholdt sig paa den anden Side Havens

Plankeværk. Endnu i 1756 benyttedes den som Skydebane.

Længe forinden havde der været Skydebane i dette Kvarter,

idet Danske Kompagni — det endnu bestaaende kgl. Skydesel-

skab — omkring 1610—1620 skød til Papegøjen ved „Fuglestan

gen“, som har staaet omtrent, hvor man nu finder Danmark-

Statuen foran Statens Museum for Kunst.

Imellem denne og St. Anne Bro, paa den Plads, som senere

St. Annæ Rotundas Kirkegaard blev anlagt paa og noget længere

ned mod Stranden, laa samtidig Byens Teglgaard. Man faar

endnu en Mindelse derom, naar man hører, at en Pibemager

— som der fandt en bekvem L erart til at lave Kridtpiber af —

187