201 / 311
ønskede at rejse hjem og paa vanlig Vis bad om deres Afskeds
seddel.
Det kom Mester Hallander meget ubelejligt. Ti han havde
paataget sig store Arbejder og var i yderlig Forlegenhed for
Svende. Og da han i de gamle Lavsregler mente at linde Hjem
mel for, at Svendene ikke lovlig kunde sige op før Mortensdag,
saa
nægtede
han dem den
ønskede
Af
skedsseddel før
til Mortensdag.
Politiretten,
for hvem Sa
gen blev ind
anket, mente
imidlertid, at
der var Billig
hed for at lade
den ene Svend,,
der var bleven
kaldt hjem i
Anledning af
sin Faders Død,
rejse, men de
to andre maat-
te ikke blot
ikke rejse, men
fik seks Dages
Vand og Brød
for deres ulov
lige Opsigelse
og Tilhold om
efter udstan-
O verlæge H alks Sam ling.
GI. Ejendom i A delgade 127 (kaldet Peberbøssen) (1865).
Det var udfordrende, og Tømmersvendene blev mere og mere
mørke og gramme. Og da først Politimesteren og senere en Præst
indfandt sig paa Kroen, og talte, den første med Myndighed og
juridisk Kundskab, den sidste med Følelse og Bibelsprog, blev de
rent ud sagt grint ud.
Den offentlige Mening holdt med Svenden; hver Dag samledes
der en Masse
Mennesker for
an Kroen i
Adelgade, der
lagde
deres
venlige Sinde
lag for Sven
dene
utvety
digt for Dagen.
Flyveskrifter
blev udbredt,
og Bladene in
deholdt
op
muntrende Ord
til
Svendene
om blot at holde
ud. Men der
var Revolution
i Paris, og
v a r
kke dette her
Begyndelsen til
noget lignende
i København ?
Havde ikke og-
saa denne By
sine Jacobine-
re ?
I1
II
den Straf at gaa i Arbejde igen hos deres Mester.
Denne Dom af 40. Juli 1794 virkede som en Gnist i et Fad
Krudt. Samme Dag nedlagde saa godt som alle Tømmersvende i
Byen deres Arbejde. Nu kunde de gode Mestre se, hvor de fik
Svende fra.
Tømmerkroen i Adelgade var Svendenes naturlige Hovedkvarter.
Lønspørgsmaalet, Opsigelsesspørgsmaalet og alle andre Tviste
punkter traad te foreløbig i Baggrunden. Nu drejede det sig kun
om de to Svendes A rrestation. Inden de blev sat i Frihed, agtede
samtlige Svende
ikke a t indlade
sig paa nogen
som helst For
handling.
Det
var saaledes ik
ke i Øjeblikket
nogen Sag mel
lem Svende og
Mestre, men mel
lem Svendene og
Politimym lighe
derne.
Politimester
Flindt, der ikke
var meget popu
lær i Byen, men
te, at der m aatte
Skraphed til. Po
litiet var til for
at putte Folk i
Cachotten, naar
de ikke m akke
de ret, og Old-
gesellen blev sat
fast som Mester
for det hele Myt
teri, ti andet var det naturligvis ikke. Og da Lorenz Kramp,
den af de tyske Svende og den Mand, der var den egentlige
Leder af Bevægelsen, sammen med en anden Svend henvendte
sig til Kronprinsen og underdanigst bad ham tage sig af Tøm
mersvendenes Sag, blev ogsaa han og hans Fælle, ikke blot put
tot i Hullet, men straks dømt til flere Ugers Forbedringshus. Og
on Svend, der tillige var Soldat, og som havde svaret Kongen en
særlig E d !“ blev dømt til seks Ugers Forbedringshus.
N vboders Vagt i A delgades Forlæ ngelse, Bygningen stamm er fra 1787.
St. Pauls Kirke.
Men det var rigtig nok nogle mærkværdige Jacobinere, disse
Tømmersvende. De foretog sig intet som helst ulovligt, men næg
tede kun at arbejde under
2
$
8
p.
Men det var denne forbryderske Halsstarrighed, der skulde
straffes. 5. August fik Politimesteren Assistance af en Deling
Soldater paa
200
Mand for at fængsle de Svende, der endnu
nægtede at arbejde, og føre dem til Kastellet.
Tømmerkroen maatte nu udstaa en formelig Belejring, og de
202
Svende, der holdt fast ved deres Beslutning, maatte overgive
sig og blev ført
ud i Kastellet.
Her blev der
endnu
engang
ta lt formanende
Ord til dem, med
den Virkning, at
78 faldt til Føje,
men 124, hvoraf
20
danske Svende
var standhaftige,
men lige saa ro
lige og besindige
som hidtil.
Allerede den
6
. August blev
der fældet Dom
over dem. Paa
to Mand nær,
hvoraf den ene
blev
frikendt
som nylig kom
men fra Udlan
det og ukendt
med Forholdene,
medens' den an
den fik skærpet
Straf, blev de alle idømt 4 Maaneders Arbejde i Jærn.
Det var skrapt n o k ! Men Myndighederne, der ikke synes at
have forstaaet det uheldige i deres vaklende Optræden, var hel
ler ikke rolige ved deres egen Strenghed. Samme Dag omstødte
en kgl. Resolution Dommen. Baade de sidste og de tidligere
domfældte blev benaadede, men skulde forlade den danske Kon
ges Riger og Lande og maatte aldrig indfinde sig her mere.
Det blev straks udført. Alle Mand fik Lov at gaa hjem og
191