199 / 311
kende, blev Garnisonens Skarpretter tilkaldt, som fremviste Tor
turredskaberne og forklarede deres Brug, og frugtede dette hel
ler ikke, skred man til det pinlige Forhør, hvorpaa Retten efter
Sagens Beskaffenhed enten straks fældede Dommen eller henviste
den paagældende til Bytinget. Den Tortur, der anvendtes, den
saakaldte „polske Buk“, havde tre Grader, af hvilke hver enkelt
kunde anvendes for sig, men ogsaa alle tre tilsammen, dog ikke
um iddelbart efter hinanden. Ved den første Grad blev Tomme
skruen af en Stokkeknægt sat paa Delinkventens Tommelfingre
og lidt efter lidt blev der skruet til; der blev forskellige Gange holdt
inde og Delinkventen formanet til Bekendelse. Ved den anden
Grad blev Skjorten
trukket h elt ned til
Bukserne og bunden
fast om Livet med Æ r
merne. Derpaa blev
begge Arme og begge
Ben spændt tæ t sam
men, saa a t Armene
kom udenfor Lænderne
og begge Hænder un
der Benene, Hovedet
blev ved Hjælp af en
Kæde tru k k et helt ned
til Knæene for a t det
ikke skulde tage Ska
de ved Rulningen og
endelig blev Delin
kventen med den nøg
ne Ryg lag t paa smaa
ituslagne F lintesten og
formanet til Beken
delse. Naar dette ikke
nyttede, blev to om
trent halvanden Alen
lange Stokke anbragte
under Armene og Knæ
ene, to Stokkeknægte
greb dem og rullede,
væltede og drejede De
linkventen omkring paa
Stenene.
Af og til
holdt man inde, rejste
Synderen op og op
fordrede ham til at
bekende.
Ved
den
tredje Grad lagdes dei
endelig Delinkventen
en Krans, det saa
kaldte P aternoster el
ler Rosenkransen, som
bestod af et tyndt Reb
med fem å seks Knu
der paa, om Panden,
saaledes a t Knuderne
kom til at ligge tæ t
ved Øjenbrynene og
nogle ved Siderne af
Hovedet, men ikke i
Tindingen.
Stokke
knægten anbragte der
paa en lille, tre Kvar
ter lang Stok i K ran
sen og drejede rundt,
indtil Knuderne træ ng
te godt ind i Hovedet og
Hulheder, saa holdt han inde og formanede atter til Bekendelse.
Foruden „den polske Buk“ brugtes der andre Torturmidler, som
f. Eks. Benskruer, hvilke man efter Navnet skulde anse for et
Slags „Spanske Støvler“, men som dog snarere havde været et
Instrument til a t anbringe paa Tommeltæerne, ligesom Tomme
skruen paa Tommelfingrene. I hvert Fald fortæller Inqvisitions
skriver Ussing i 1781, at et saadant Torturredskab forefandtes i
Stok huset, hvorimod ingen „spansk Støvle“. Saavidt vides, an
vendtes den polske Buk endnu i 1746, men faa Aar eftei maa
den være bleven afløst af Piskning, da en af Assessorerne i 17.)-.
nedlægger Indsigelse imod, at der anvendes Piskning foi at frem
tvinge Bekendelse. . I 1771 forbødes al Anvendelse af Tvangs
midler, men Aaret efter tillades det dog at anvende nogle Slag
af Tamp eller Kat, naar en Inqvisit af Vrangvillighed holdt Sand
heden tilbage. Howards Skildring af Stokhuset i 1784 giver et
højst uhyggeligt Billede af Forholdene i dette m ilitæ re Fængsel,
hvilkedog sikkertforbedredes
en hel Del fra det 19de Aar-
hundredes Begyndelse, menmange
vil endnu mindes de uhyg
gelige Optog paa Volden af „Slaver“ med Lænker om Benene,
der bevogtedes af Soldater med skarpladte Geværer, medens de
groveste Forbrydere, de saakaldte „uærlige“ Slaver, kun fik Lov
til at trække frisk Luft i en af Palissader omgiven Fold i Stok
husets Gaard.
Æ ldre
Billeder fra det ned
lagte
Stokhus,
paa
hvilket Levningerne af
Palissadegaarden end
nu ses, har et næsten
idyllisk Præg, der staar
i mærkelig Kontrast
til al den Ulykke, Elen
dighed og Lidelse, som
fordum var kny ttet til
denne Plet.
Da den franske Ge
neral St. Germain hav
de begyndt sin Reor
ganisering af den dan
ske Hær, blev der lagt
endeligt Beslag paa den
gamle St. Anne Kirke-
gaard, og Sølvgadens
Kaserne blev opført
efter Tegning af Jar-
din, med en Grund
plan af to mod hinan
den vendte latinske
F’er, som' Kvarter for
de danske og norske
Livregimenter. I 1775
blev Bygningerne for
en kort Tid overladt
Magistraten for at tje
ne som et alm indeligt
Hospital, men gik i
1785 atter tilbage til
M ilitæ retaten som Ka
serne.
Af andre offentlige
Bygninger rejstes h er
ude i Tidens Løb St.
Markuskirken,
eller
Metodistkirken (1864)
paa H jørnet af Rigens
gade og Stokhusgade,
hvor Nyboders Mate-
rialgaard tidligere hav
de ligget paa Nybo
ders Torv, skraas over
for Rakkerens
for
længst nedbrudte Hus
mellem Krusemynte- og
Salviegade,— Søetatens
Hospital x Kokkegade,
bygget 1805 og nedre
vet 1905, Frimurer
logen i Klærkegade (1868), St. Paulskirken (1877) imellem
Kamelgade og Ulvegade og Kadetskolen, oprindelig opført som
Pigeskole for Nyboder 1869.
Christian IV.s Nyboder havde imidlertid delvis skudt Ham.
De lave Huse paa et Stokværk voksede efterhaanden med et
Stokværk til, og nu ses kun faa af de oprindelige Huse derude.
Under Christian VI byggedes der for Enderne af Længerne ud
modBorgergade en Del større Pavillonbygninger til Officers
boliger.
Det hele Kvarter mellem Gotersgade og Nyboder, Store Kon
gensgade og Kongens Have—Østervold, som blev skaanet ved de
to store Ildebrande i det 18. Aarhundrede, har bevaret en stor
189
Nyboder med Admiral Ed. Suensons Monument
o-o
i Seslacet ved H elgoland). Veteran fra dette Slag, K aptajn Grev Tramp, som m istede
(H elten
t 3 >n i
19U ved 50 Aars Festen for Veteranerne fra 1804.
Øjnene begyndte at træde ud af deres