200 / 311
Del af det gamle Præg, hvilket dog navnlig, viser sig i Gaard-
interiørerne, men enkelte Huse staar dog endnu med deres op
rindelige uanselige Facade med de smaa højtsiddende Vinduer,
Facade-Gavl paa Midten og i Reglen en Sten med en eller anden
plastisk Frem stilling af et eller andet Dyr, et Lam, en Svane
eller lignende.
Huset Nr. 14 i Borgergade lige over for Helsingørsgade, som
Christian V vilde have revet ned, bæ rer en Tavle med Indskrif
ten „Landgreven — Nr. 93 og Nr. 94 — 1789“.
Dette Navn bar Huset allerede mere end hundrede Aar i For
vejen. Det blev bygget (hvad Professor Weitemeyer, fra hvem
vi laaner disse Meddelelser), har oplyst af Kaptain i Borgerskabet,
Jens Pedersen Graahede, der her havde „en Spil- og Frugthave“,
d. v. s. paa københavnsk en Have med Keglebane, Lysthuse og
Beværtning, under Navn af Landgreve von Hessen. Men snart
var det — i al Fald for nogen Tid — Slut med Lystigheden, ti
i 1711 i Anledning af Pesten, som rasede med uhyggelig Heftig
hed i Nyboder, købte N ikolai Kirke Lysthaven til Assistenskirke-
gaard for 2600 Rdl. Danske, ti K irkegaarden ved Kirken var alt
saa overfyldt, a t der ikke kunde være Tale om at jorde flere Lig
der.
Det var ikke noget hyggeligt Naboskab for de mange Fam ilier,
hvis Gaardvinduer vendte ud mod K irkegaarden. Men alt sligt
bliver en Vane, og da den første Forskrækkelse havde sat sig, og
Dødens Høst efterhaanden blev reguleret og bragt ned til det
normale, begyndte de omboende at benytte K irkegaarden ikke blot som
Tørreplads, men tillige som Losseplads og Oplagsplads og endelig
som Lysthave, selv om der dog ikke blev sat nogen Keglebane
op derinde.
Stor Opsigt lavede det i Byen, da det i 1748 rygtedes, at der
var stjaalet et Lig fra „Landgreven“, som K irkegaarden stadig
kaldtes. Man undredes over, a t der kunde begaas Gravrøveri fra
en F attigkirkegaard som denne, hvor Ligene ikke kunde formodes
at have megen Rigdom med sig i Jorden. Det viste sig da og-
saa, at det var en Barbersvend, der, dreven af videnskabelig Iver,
havde faaet en gammel Soldat til at hjælpe sig med at grave et
Lig, for at „exercere sin Profession“.
I 1760 blev K irkegaarden nedlagt og efterhaanden bebygget
eller brugt som Gaardsplads og Tømmerplads for flere Huse
og særlig for Nr. 14 i Gotersgade. Men Pladsen paa Nr. 14 i Bor
gergade minder endnu om Landgreven von Hessen.
Af ejendommelige Bygninger skal endnu nævnes Adelgade Nr.
77, Huset lige for Prinsensgade, Skuespillerinden Fru Sødrings
Barndomshjem, som hun skildrer saa levende i sine „Erindringer“,
og Tømmersvendenes Kro, Adelgade Nr. 27.
Huset, som under Navnet „Den forkerte W elt“ havde væ ret en
bekendt Gæstgiversted i København, havde som saa mange andre
Ejendomme herude i Ny København, ikke blot Have, men Haver,
med Lysthuse og Keglebane. Det blev købt af Tømmersvendene
i 1771 og d. 23. Maj fandt med sædvanlig Lystighed og prægtigt
Optog Skilteflytningen Sted fra den tidligere Tømmersvendekro i
Tornebuskegade til den nye Selvejendom i Adelgade. At der har
væ ret baade Fægtere og Dansere, Fanesvinger og Harlekin, Ma
sker og Musikanter, Bondekone med Æg og Jæger, Tømmersvende
til bl. a. a t bære de fem forskelligo Søjler og Musikanter er en
Selvfølge. Men noget af det for K varterets Ungdom mest til
talende ved det hele, har dog sikkert den gamle Skik været, at
de der kunde gribe Glassene, som efter Skaaldrikningen inde i
Lavssalen blev k astet ud af Vinduerne, inden det gik mod Sten
broen og knustes, fik
1
$ pr. Stk
I 1794 var der mægtigt Røre uden for .„Tømmerkroen“ i Adel
gade. Tømmersvendene havde nedlagt Arbejdet, gjort Strike som
det vilde hedde senere. En Tømmersvend var bleven uenig med
sin Mester om Lønnens Størrelse og gik til sine Kammerater, hos
hvem han kunde vente at faa Støtte. Der havde længe i Svende
laget væ ret Misfornøjelse med Lønnen i Tømmerfaget. En Mur
svend fik
2
$
8
p
i Dagløn, — var en Tømmersvend kanske ikke
at agte for lige saa god som en Mursvend, siden han kun fik
2
Alle Tømmersvende mente, a t nu var Ø jeblikket kommet til at
føre deres Krig igennem og stod i slu ttet Kreds om deres Kam
merat. Og 9. Juli indfandt Oldgesellen og fire andre Svende sig
højtidelig paa Raadhuset og overgav M agistraten et ærbødigst
Andragende om, at Mestrene m aatte blive beordret til frem tidig
at give dem
2
$
8
/! i Lighed med Murerne.
Medens Lønspørgsmaalet drøftedes af Magistraten, der havde
Tilsyn med Lavene og Tømmermestrene, hændte det, at tre tyske
Tømmersvende, der havde h aft Arbejde hos Mester Hallander,
N yboder m ed Christian den IVs M onum ent,
som rejstes i A aret 1900 (m odelleret af Y. B issen) i en afsides K rog af N yboder, og som vi lier i T idsskriftets 3die A argang (1917) Side 260 og 261 foreslog flyttet
til Am agertorv, hvor „Storkespringvandet“ staar, hvilk et A rrangem ent vi gengav i B illeder for at v ise, hvorledes det vild e tage sig ud. H ans M ajestæt K ong
C hristian den X og ved hans Side Indenrigsm inister Ove Rode og L ehnsgreve R aben-L evetzau sam t bagved H ofm arskal, K amm erherre W . R othe og M ajestætens
Adjudant passerer M onum entet.
190